Seks kommuner har fundet en samlet mobilleverandør

16. september 2014 kl. 16:452
Seks kommuner har fundet en samlet mobilleverandør
Illustration: Javier Pierini / Digital Vision / Getty Images.
En række midt- og vestjyske kommuner har fundet frem til en mobilleverandør til kommunens ansatte. Forventningen er, at det også vil være med til at forbedre den generelle dækning for kommunernes borgere og virksomheder.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

De seks kommuner Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Skive, Herning, Holstebro og Struer gik tidligere på året sammen for at sikre en bedre mobildækning via et udbud på telefoni. Og nu er valget faldet på Telenor, fremgår det af en pressemeddelelse fra kommunerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Udover at skulle levere mobildækning til kommunernes ansatte, så er forventningen, at aftalen også vil komme borgerne til gavn, da de også vil kunne nyde godt af den dækning, Telenor forpligter sig til at levere til de ansatte i kommunerne.

Den nye aftale med Telenor giver en besparelse på mellem 57 procent og 66 procent i forhold til den nuværende aftale. Udbuddet stiller desuden krav om, at der skal være en mobildækning på mindst 98,5 pct af alle bebyggede matrikler i den enkelte kommune. Og at der i den forbindelse skal være minimum 3G på tale og data.

2 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger