Se walkthrough: ITU-studerende får pris for mest innovative spil

Illustration: Pesky Bees
En kombination af gåder, virtual reality og samarbejde på tværs af platforme skaber tilsammen spillet Tell Me What You See, der startede som et speciale-projekt, men spillet har netop fået en spilpris og skal senere udgives.

Fire ITU-studerende lavede et speciale, der fokuserede på at bruge virtual reality på en ny måde. De ville lade VR-spilleren spille sammen med en, der sad ved en normal computer.

I Tell Me What You See skal en spiller i virtual reality arbejde sammen med en spiller på en computer for at løse spillets gåder. Illustration: Pesky Bees

Det blev til spillet Tell Me What You See, der i november vandt prisen for mest innovative spil ved spilfestivalen Play17, fortæller ITU i en pressemeddelelse.

Læs også: VR-entusiasmen har ramt en betonvæg - men er dog ikke død

Spillet foregår på et børneværelse, hvor den ene ser det hele udefra (på computeren), mens VR-spilleren står midt i rummet. Hele rummet er opbygget som en stor gåde, og spillerne er nødt til at samarbejde for at kunne vinde.

Spillet var for svært

Fra starten havde de fire spiludviklere designet gåder, de selv syntes gav mening, men løsningerne var ikke indlysende for spillerne, så de har finjusteret og fjernet de sværeste elementer.

Spillet er ikke udgivet endnu, men er blevet præsenteret for virksomheder og på spilkonferencer, hvor det har fået positiv feedback - og altså også en pris.

Læs også: ITU-studerende: Det handler ikke kun om at skrive kode - mit arbejde skal give mening

»Under specialeprojektet testede vi en tidlig version af spillet på indie-spilfestivalen Amaze i Berlin. Selvom der var mange problemer med prototypen på daværende tidspunkt, var det tydeligt, at folk elskede det. Det var meget motiverende, at andre VR-spiludviklere syntes, at vores spil var anderledes og specielt,« fortæller de i pressemeddelelsen.

Udviklerne har sammen lavet studiet Pesky Bees, og specialet for længst er afleveret og forsvaret, så arbejder de fire cand.it-kandidater stadig videre på spillet, der fortsat bliver poleret, så det en dag kan udgives free to play.

Se en walkthrough af spillet her.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize