Se videoen: Udvikler kører Android på sin iPhone

Android på din iPhone? Se videoen, hvor to af de største konkurrenter på smartphonemarkedet, Apple og Google, bliver smedet sammen i et uautoriseret ægteskab.

Smartphones baseret på Googles mobilplatform Android betragtes i øjeblikket som den helt store udfordrer til Apples populære iPhone.

Men som videoen nedenfor viser, er det ikke umuligt at kombinere de to konkurrenter.

Planetbeing - den samme udvikler, som porterede version 2.6 af Linux-kernen til iPhone i 2008 - har atter været på spil, og nu er det altså Android OS, der har fundet vej til iPhone.

For at komme udenom iPhone OS har Planetbeing installeret boot-loaderen Openiboot, som han kan bede om at boote Android med et tryk på iPhonens home-knap.

Planetbeing understreger, at projektet stadig er i en alpha-udgave. I videoen demonstrerer han opkobling på et trådløst netværk, afspilning en musik-fil, samt sms og opkald til Android-iPhone'en fra Skype på en pc.

Se demonstrationen i videoen nedenfor (spilletid knapt ni minutter):

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Brian Christensen

Så må vi se om han bliver likvideret af en fyr i hvid t-shirt og med bløde kanter ;)

og er der nogen der ved om det han har gjort overtræder nogen brugsbetingelser? Jeg ved de ikke er glade for at man installere OSX på andet end mac hardware...

  • 0
  • 0
Martin Kofoed

Steve har jo lige sagt, at iPhone er fri for den slags smuds, og så sker dette!! Føj, siger jeg bare!

Steve Jobs: "Want Porn? Buy an Android phone": http://www.wired.com/gadgetlab/2010/04/steve-jobs-porn

Og så endnu et rygte om "krigen" mellem Android og iPhone: Apple vil angiveligt købe ARM. Aner ikke hvor meget kød der er på historien, men det ville da sikkert betyde enden på ARM i andet end Apple-produkter.

http://www.thisislondon.co.uk/standard-business/article-23826703-city-af...

  • 0
  • 0
Per Erik Rønne

Jeg forstår ikke den store interesse for om man kan installere porno på sin iPod eller ej [personligt vil jeg ikke have det liggende].

Men på trod af hvad Steve Jobs siger er der ikke det fjerneste til hinder for det. Man kan endda bruge Apples eget Foto-program til at have det liggende på ...

Porno er vel i sit udgangspunkt dokumenter, ikke applikationer ... og man skal altså ikke have tilladelse fra Apple for at flytte dokumenter over på sin iPhone eller iPad.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere