Se tusindvis af it-priser: Skat brugte 505 millioner kroner hos CSC i 2012

Data om offentlige indkøb, som er blevet tilgængelige, viser, at CSC var den klart største it-leverandør til Skat med aftaler for over en halv milliard kroner i 2012. Men kun halvdelen af ministerierne vil frigive data.

Mens flere store private kunder har sagt farvel til det skrantende it-firma CSC - senest SAS, der dermed afslutter årtiers partnerskab - kan CSC glæde sig over en række store offentlige kunder også. De plejer nemlig at være mere trofaste.

Læs også: SAS giver CSC kniven og vælger ærkerival

Og det er ikke småpenge, CSC får ind på at være leverandør hos Skat og andre offentlige storkunder. Det viser data om indkøb hos en række danske ministerier, som projektet Openspending har fået frigivet og samlet i en database. Det skriver Information

Sorterer man på CSC som leverandør og Skatteministeriet som kunde, viser en sammentælling af dataposterne således, at CSC hentede 505 millioner kroner hos Skat i løbet af 2012. Det er næsten en tredjedel af CSC’s samlede omsætning i regnskabsåret 2012 på 1,6 milliarder kroner. CSC's regnskabsår ligger dog forskudt af kalenderåret.

Skatteministeriet havde dog også mange andre it-leverandører, og et kig på dataene kan afsløre mere specifikke priser. For eksempel betalte Skat 348.540 kroner til Queue-it for en kø-løsning i skyen i 2011, mens betalingen faldt til 195.345 kroner året efter. Sikkerhedsfirmaet Fort Consult fik udbetalt 195.750 kroner fra Skatteministeriet i 2012, mens det i 2011 var nærmere de 450.000 kroner.

Denne søgning i databasen viser for eksempel alle betalinger fra Skatteministeriet i kategorien 'it-konsulenter'.

I alt har Openspending fået adgang til data om 242.000 indkøb for i alt 27 milliarder kroner i 2011 og 2012, der dækker indkøb af alt fra krigsskibe til kaffe. Tallene kommer fra omkring halvdelen af de danske ministerier, men resten har altså afvist at udlevere de regneark, som hvert kvartal bliver sendt til Moderniseringsstyrelsen under Finansministeriet, hvor man holder streng kontrol med de offentlige indkøb. Blandt andet har Statsministeriet afvist at frigive indkøbsdata, og på det kommunale plan er åbenheden heller ikke udpræget, skriver Information. Københavns Kommune købte for eksempel ind for 19 milliarder skattekroner i 2011, men vil ikke udlevere disse data til offentligheden.

De data, som er blevet udleveret fra blandt andet Forsvarsministeriet, Udenrigsministeriet og altså Skatteministeriet, er samlet hos Openspending, som også giver adgang til dataene via et API.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (7)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Mads Ohm Larsen

Hvis vi regner på nogle runde tal, så får en udvikler kr. 40.000 i løn om måneden.
Er han ansat i årets 12 måneder, er det en årsløn på kr. 480.000.
kr. 480.000 op i de kr. 505 millioner giver lidt over 1.000 udviklere.

Hvad er det helt præcist Skat har fået lavet, som har krævet 1.000 udviklere i et år?!

  • 1
  • 1
Micki Pedersen

Din antagelse er useriøs. Selvfølgelig er prisen for en CSC-konsulent ikke 40k/mnd. Tidligere på dette forum har flere regnet med at én dygtig udvikler i kostpris ligger på en lille million om året inkl de udgifter der koster at have en abejdsplads kørende (kontor, grej, kantine, medarbejdergoder, ferie, sygdom, lønadministration osv osv), hvilket ikke lyder helt skævt i mine ører.

Hvis CSC så også skal tjene lidt (hvilket jeg er lidt i tvivl på om deres strategi er ;-), så skal de altså op over millionen. 800 (lavt sat) kr i á 30 fakturerbare timer (højt sat) om ugen á 46 uger om året ~ 1,1 million for en fuldtidsudvikler.

Så er vi altså nede på 459 mand. Og mange af disse er vel ikke udviklere, men også testere, projektledere, netværksfolk, arkitekter, operatører osv?

Jeg tror timeprisen for en udvikler hos CSC er højere end 800 kr, men det kan nogen måske belyse?

  • 1
  • 1
Tidligere bruger

Hvis nu Skat ansatte udviklere så ville det være både bedre og billigere.

Hvis Skat absolut vil have tingene lavet af private firmaer, så mener jeg at man bør ændre fremgangsmåden. I stedet for at lave en udførlig opgavebeskrivelse, som alligevel aldrig holder vand i virkeligheden, så bør man kun beskrive udfordringen og lade firmaer byde ind med forskellige løsninger. Det svarer lidt til at man hyrer et byggefirma til at bygge et hus, og kræver at murene går i blåt tøj og ligge alle sten fra venstre mod højre. Murene har nok mere styr på hvordan den opgave skal løses. Så hvis man vil have opgaverne ud i licitation, så må man nøjes med at beskrive udfordringen og så vælge det firma som har den bedste løsning, ikke altid den billigste løsning.

  • 1
  • 1
Log ind eller Opret konto for at kommentere