Danmarks første og eneste DNS-rodserver blev for ganske nylig sat i drift i et serverskab hos datacenter-leverandøren Interxion i Ballerup.
Det kommer i praksis til at betyde et mere stabilt, hurtigt og effektivt internet i Danmark ? ikke mindst fordi at opslag om, hvor IP-adresser befinder sig rundt omkring i verden, nu kan holdes inden for landets grænser.
Det fortæller Henrik Kramshøj, der er direktør og partner i Solido Networks, som sammen med internet-organisationen ICANN står for driften af den danske rodserver, ICANN Copenhagen, hos Interxion.
»Som internettets vejvisere er rodservere helt vitale for internettets effektivitet og stabilitet. Ved at hoste og drifte en global DNS-rodserver i Danmark viser vi, at vi tager dét alvorligt,« siger Henrik Kramshøj til Version2.
Tilhører ICANN's klynge
ICANN står for Internet Corporation of Assigned Names and Numbers, og det er én af de 13 organisationer, der bestyrer i alt 212 rodservere verden over, fordelt på 13 klynger navngivet med bogstaver fra A-M.
ICANN tager sig af L-klyngen, og så har ICANN også det overordnede ansvar for internettets rodzone.
En rodserver er en DNS-server i internettets rodzone, som opbevarer og vedligeholder en fil med en liste over de autoritative navneservere for verdens topniveaudomæner - .com, .org, .dk og så videre ? samt deres tilhørende IP-adresser.
Når en internetbruger for eksempel skriver www.adresse.com i browseren, skal IP-adressen på serveren bag hjemmesiden findes, og de 212 rodservere vedligeholder altså en slags telefonbog over, hvor IP-adresser befinder sig.
I praksis bliver rodserverne dog ikke tilgået ret ofte, fordi de almindelige DNS-servere hos virksomheder og udbydere verden over opbevarer deres egne cachede lister.
Men de lister skal opdateres med jævne mellemrum, og set med danske øjne er det derfor praktisk, at én af internettets rodservere nu befinder sig i Ballerup lidt uden for København.
»De kunder, der primært får glæde af det, er dem, der kører deres egen navneserver. Men generelt betyder det også, at alle funktioner herhjemme, der bruger DNS, vil være mere stabile, og at svartiden generelt bliver meget lavere,« siger Henrik Kramshøj.
Den nedsatte svartid kan især være et plus ved for eksempel filtrering af spam, hvor der typisk skal foretages flere opslag for at kunne verificere en afsender.
»Spam kommer fra mange forskellige topdomæner, så der kan godt være måske 20 DNS-opslag per e-mail,« siger Henrik Kramshøj.
Stolthed over rodserver hos GratisDNS
Hos Danmarks største domæneregistrar, GratisDNS, vækker nyheden om den danske rodserver glæde.
»Som tekniker er jeg utroligt stolt over, at vi nu har en rodserver i Danmark. Det viser over for det internationale samfund, at vi herhjemme er interesserede i stabiliteten af internettet, og at vi er villige til at lægge noget arbejde i at få tingene til at køre så gnidningsfrit som muligt,« siger administrerende direktør i GratisDNS, Peter Larsen.
'Metallet' bag rodserveren i Ballerup er en Dell Poweredge R410 rackserver.
Ikke svært at blive godkendt
Der var ingen ben i at få ICANN til at godkende Solido og Interxion som rodserver-ansvarlige, fortæller Henrik Kramshøj.
Så snart papirarbejdet var ordnet, gik én af ICANN's medarbejdere i USA i gang med at installere Linux-distributionen CentOS med DNS-serveren BIND oven på via et remote login til serveren.
Opdateret: Rodserveren benytter ikke BIND, men derimod Name Server Daemon (NSD) fra NLnet Labs.
ICANN Copenhagen blev sat i drift 25. september og modtager i øjeblikket omkring 250-300 forespørgsler i sekundet i dagtimerne. Ifølge Henrik Kramshøj er det svært at sige, hvad tallet ender på, men forventningen er, at antallet af forespørgsler vil vokse løbende.
Den danske rodserver er desuden sikret med DNSSEC og forberedt på den nye version af internetprotokollen, IPv6.
