Fyringsrunde i SDC skærer medarbejdere overalt

Et ukendt antal medarbejdere mister deres job i SDC, der er it-serviceleverandør til banker i Norden. Fyringerne er gennemført onsdag.

Onsdag den 30. januar er en stribe medarbejdere i SDC, Skandinavisk Data Center A/S, blevet fyret. Det erfarer Version2 fra en kilde med kendskab til sagen.

SDC er it-leverandør til 138 små og mellemstore banker og sparekasser herhjemme og det øvrige Norden. Det omfatter udvikling, vedligehold, drift og indkøb af pengeinstitutternes it-systemer. Virksomheden beskæftiger cirka 428 ansatte og omkring 150 eksterne konsulenter.

Ifølge Version2's foreløbige oplysninger er der tale om massefyringer, altså 10 procent af medarbejderstaben eller mere. Det ville betyde, at 43 ansatte eller flere skal til at se sig om efter et nyt arbejde.

Men det bliver pure afvist af administrerende direktør i SDC, Jesper Scharff, der netop et tiltrådt stillingen i begyndelsen af januar:

»Der er ikke tale om massefyringer, det kan jeg ikke bekræfte. Men det er rigtigt, at vi har sagt farvel til medarbejdere i dag. Det er vi selvfølgelig kede af,« siger Jesper Scharff, der kommer fra en tilsvarende stilling i Logica, nu CGI, til Version2.

Vil du sætte tal på, hvor mange medarbejdere det drejer sig om?

»Nej, det vil jeg egentlig ikke. Men massefyringer er jo mindst 10 procent, og det er der langt fra tale om. Så der er ikke noget sensationelt i det her,« siger direktøren.

Ifølge Jesper Scharff kommer fyringerne, fordi SDC's ejere - 138 pengeinstitutter i Norden - har krævet en spareøvelse gennemført i virksomheden.

»Vores ejere synes jo, at vi skal passe godt på pengene. Det er ingen hemmelighed, at den finansielle sektor er under pres. Så det er en af den slags justeringer, der hele tiden vil være i en branche som den finansielle sektor,« siger Jesper Scharff.

Ifølge direktøren rammer fyringerne bredt over de forskellige områder, SDC arbejder med.

SDC vil skærer samtidig ned på antallet af eksterne konsulenter.

SDC udspringer af foreningen Sparekassernes Datacentraler, som blev oprettet i 1963. Det seneste årti har pengeinstitutter fra Norge, Sverige og Færøerne valgt at samarbejde med SDC.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (1)
Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017