Supercomputer fra Vestas er nu den kraftigste danske repræsentant på ny top-500-liste

Den samlede regnekraft på verdens 500 kraftigste computere vokser langsommere end hidtil.

Vindmøllefabrikanten Vestas har med supercomputeren Vestas1 indtaget den højeste danske placering på verdens top-500-oversigt over supercomputere. Vestas ligger på en 440.-plads.

Version2 har tidligere omtalt, at Vestas indsamler data fra 35.000 vindmøller, som selskabet har opstillet over hele verden. Hver turbine kan indeholde op til 1.000 forskellige sensorer, og nogle af dem sender data hele tiden til Vestas. Det betyder, at Vestas i alt modtager 50 millioner målepunkter hvert sekund.

Egentlig ville selskabet helst køre beregninger og simuleringer i skyen, men det har selskabet ikke kunnet købe sig til. Derfor har man investeret i en supercomputer - og nu har den altså indtaget den berømte 'TOP500 List'.

Læs også: Vestas: Vi ville gerne køre supercomputer i skyen - men det findes ikke

Den er opgivet til at være en Lenovo NeXtScale nx360M5, Xeon E5-2680V3/Xeon E5-2680v4 14C 2.4GHz, Infiniband FDR-supercomputer, der præsterer 481,8 teraflops.

Ud over Vestas indtog på listen er det interessant, at for første gang siden november 1996 er ingen af verdens tre kraftigste kendte computere amerikanske.

Ifølge den nye 'Top500 Supercomputer Sites'-liste, som udkom i denne uge, er det fortsat de to kinesiske systemer Sunway TaihuLight og Tianhe-2 som ligger i toppen. Men amerikanske Titan, der tidligere indtog 3.-pladsen, er blevet overhalet af schweiziske Piz Daint, som har været igennem både en opgradering og en udvidelse.

Baggrunden er, at store dele af Cray-systemet i Piz Daint, som holder til hos Swiss National Supercomputing Centre, er skiftet ud i løbet af det seneste år. Det betyder, at antallet af processorkerner nu er oppe på 361.760, mens det lå på 115.984 for et år siden.

Den målte maksimalydelse er mere end tredoblet, fra 6,271 petaflops til 19,59 petaflops. Som mange Version2-læsere ved, er en petaflops det samme som en million milliard floating point operations pr. sekund og er altså et mål for en computers beregningskraft.

Noget af stigningen i beregningskraft skyldes, at systemet er blevet udstyret med flere Tesla P100-grafikprocessorer fra Nvidia.

Piz Daint-computeren ligger i Manno nær Lugano. Den er opkaldt efter en bjergtop i Alperne. Kæmpecomputeren anvendes af den schweiziske vejrtjeneste til klimamodellering, af det schweiziske institut for partikelfysik, af hjerneprojektet Project og mange andre.

Samtidig er systemets effektforbrug steget fra 1,75 megawatt til 2,27 megawatt.

USA og Kina på toppen

Selv om USA ikke længere ligger i top-3, fører landet fortsat, når det gælder det samlede antal supercomputere på listen, nemlig 169 enheder. Fem af disse ligger i top-10.

Kina følger lige efter med 160 supercomputere, hvilket er lidt færre end i sidste udgave af listen, som udkom i november 2016. Begge lande havde sidste år 171 systemer på listens samlede top-500. På tredjepladsen over det samlede antal ligger Japan med 33 supercomputere.

Langsom vækst

Hvis man ser på samtlige 500 systemers samlede regnekraft, er den vokset til 749 petaflops. Det er 32 procent mere end for et år siden. Det lyder måske af meget, men historisk set har stigningen i gennemsnit ligget på 185 procent per år.

Intels processorer dominerer i stigende grad supercomputerne, selv om 91 systemer på listen også er udstyret med GPU'er (grafikprocessorer). Kun 36 af supercomputerne kører ikke på Intel-processorer. De fleste, nemlig 21 systemer, benytter i stedet IBM Power-processorer.

Det mest energieffektive system på listen er en temmelig ny, japansk supercomputer ved navn TSUBAME 3.0. Denne leverer en regnekraft på 14,11 gigaflops per watt. Set på målt regnekraft ligger systemet på en 61.-plads.

Dansk repræsentation

SDUs Abacus 2.0-computer indtager en 459.-plads og er altså den næstkraftigste danske computer på listen efter Vestas1. Den præsterer 462,4 teraflops med 17.928 processorkerner. Tidligere har vi omtalt, at den har 9.408 processorkerner og en teoretisk ydeevne på 582 teraflop/s.

Læs også: Advarsel efter dansk supercomputer-nedtur: Det går ud over forskningen

SDU's supercomputer er specificeret til at være en Lenovo NeXtScale nx360M5, Xeon E5-2680v3 12C 2.5GHz, Infiniband FDR, NVIDIA Tesla K40

DTU's Computerome på Risø, som vi tidligere har opgivet til at præstere 411 teraflops, optræder ikke på listen. Da den mindst kraftige computer på listen præsterer 432,2 er det årsagen til at Computerome ikke længere er med.

Norges nyeste supercomputer, Fram, er med på listen for første gang. Den har en målt maksimalydelse på 953,6 teraflops, hvilket giver en 153.-plads. I Norden har både Finland og Sverige supercomputere, som leverer godt over 1 petaflops, og som er med i top-100.

500.-pladsen indtages af en kinesisk computer, der præsterer 432,2 teraflops.

Artiklen er rettet til med DTU Computeromes “praktiske teraflop" og ikke den teoretisk performance, som er på 483 teraflop.

Denne artikel stammer fra digi.no kombineret med egen research.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere