En scammer taler ud: Det var os der stod bag Facebook-kampagnen

Illustration: Screendump
Version2 har talt med en medarbejder hos et af de firmaer, der sender falske reklamer målrettet mod danskere ud på Facebook.

Over den seneste uges tid har Version2 sat fokus på, hvordan svindlere udnytter Facebooks reklamenetværk til at reklamere for deres scams. For eksempel ved at påstå, at deres produkt er blevet rost i et dansk tv-show som 'Løvens Hule'.

Det er blandt andre gået ud over 50-årige Allan Woods fra Hobro, der blev franarret 2.200 kroner, da en Facebook-reklame lokkede ham ind på en scam-side.

Allan er ikke den eneste, der er blevet snydt. Her beklager engelsktalende ofre sig over XTradersFX. Illustration: Version2

Mens Facebook i begyndelsen tøvede med at fjerne reklamesiderne og stadig ikke vil stille op til interview, er det lykkedes Version2 at få kontakt til XTradersFX - det firma, der snød Allan Woods.

Selskabets produkt er en smart algoritme, der køber, når valutaerne står svagt over for dollaren, og sælger, når den står stærkt. Derudover tilbyder selskabet personlig rådgivning fra selskabets 1.500 investeringseksperter.

Man kan minimum 'investere' 300 euro, som Allan Woods en sen eftermiddag blev overtalt til at indbetale.

Da jeg opretter en bruger på deres site, går der ikke længe, før de skriver til mig i deres chat. Efter en ti minutters tid ringer de mig op på det nummer, jeg har opgivet.

På engelsk, og med en tydelig indisk accent, fortæller Clyde Owens, der præsenterer sig som Investment Advisor hos FTradersFX, at deres selskab i London er legitimt og ikke en scamvirksomhed. Det vel at mærke før jeg selv bruger ordet scamvirksomhed i vores samtale.

Som en række andre selskaber misbruger FTradersFX Facebooks reklamenetværk til at udbrede deres scams, og med diverse tekniske kneb kan de snyde de sikkerhedsmekanismer, Facebook har bygget ind i systemet.

Guld og grønne skove

Sangen, Clyde Owens synger i starten af vores samtale, er den samme sang, man har hørt og læst så mange gange før. Han vil gøre mig rig, måske endda millionær. Og han glæder sig til at arbejde sammen med, hvad han beskriver som en ung, klog mand med livet foran sig.

»Hvis du opretter dig, smider jeg ekstra penge på din konto, og så får du adgang til tre risikofrie handler (med kryptovaluta, red.),« lyder det fra Clyde Owens.

Men da jeg senere, på vegne af brugere, der fortæller, hvordan pengene fosser ud af deres konti, sætter spørgsmålstegn ved risikoen, bliver Clyde Owens irriteret.

»Det er ikke nogen gavebutik, det her, Mads! Selvfølgelig er der risici, det er jo trading, det her!«

Jeg er helt stille i den anden ende.

»Men vores 1.500 trading-eksperter er klar til at sikre, at du, overordnet set, tjener på at samarbejde med os,« fortæller Clyde Owens i et mere roligt toneleje.

Samarbejder med Visa

Men han har mig ikke helt overbevist. Derfor forsøger han at berolige mig yderligere.

»Vi samarbejder med og er verificeret af Visa. Jeg kan slå et hvilket som helst kreditkort op og se, hvilken bank du tilhører.«

»Jeg sidder med en liste over alle bankers kortnumre her. Jeg er ikke verificeret af VISA, så...«

»...desuden er vi SSL-certificerede!« afbryder Clyde Owens og begynder på en lang forklaring om, at den lille grønne hængelås oppe i hjørnet betyder, at siden er sikker, og at der ikke er tale om et scam.

Hvis XTradersFX var en scamside, ville den ikke have den grønne hængelås, fortæller Clyde Owens. Men i virkeligheden kan en hvilken som helst side kan købe et SSL-certifikat, der fortæller brugeren, at kommunikationen til og med siden er krypteret og hvordan - ikke om der er tale om en scamside.

Visa er ikke vendt tilbage inden Version2’s deadline, men fortæller, at man er »ved at undersøge sagen«.

Indrømmer ejerskab af annonce

Jeg vil gerne finde ud af, om FTradersFX selv har lavet den Løvens Hule-fake-annonce, som i nogle tilfælde er blevet delt mere end 50 gange på Facebook, og som blandt andre har lokket Allan Woods i fælden.

Sådan så reklamen ud. Illustration: Version2

»Jeg kom specifikt ind på jeres side, fordi jeg så en reklame på Facebook, at I havde deltaget i 'Løvens, øh ... hmm ...'«

»... 'Dragens hule'! (Det hedder tv-showet på engelsk, red.) Ja, ham der har lavet vores effektive trading-algoritme, har deltaget i showet, og de var meget glade for hans idé, de investerede mange penge i vores virksomhed,« afbryder Clyde Owens.

Det viser sig altså, at Owens ikke bare kender til reklamen, men også indholdet af den artikel, der på glimrende dansk forklarer, hvordan de danske investor-løver var vilde med idéen.

»Det er et skidespændende show, jeg ser det selv,« lyder det fra en begejstret Clyde Owens.

»Men jeres produkt har aldrig været med i programmet.«

»Jo, vel har det så, jeg har selv set det og ...«

»Jeg har set dem alle sammen igennem. Det er ikke med.«

»Nå, jamen, de vælger jo også, hvilke afsnit der skal videre, og hvilke der ikke skal ...«

»... så reklamen er fusk?«

»Ja, men den hjælper flere til at få kendskab til vores site, og vi hjælper dem med at tjene penge. Så det er vel fint nok. Men sig mig, Mads, er du interesseret i at handle med os eller ej?«

ID for pengene tilbage

Det er jeg ikke, fortæller jeg en nu meget irritabel Clyde Owens, der trods alt ikke vil - og måske endda ikke må - lægge på. Selvom han på nuværende tidspunkt godt ved, jeg er journalist og arbejder på en historie om XTradersFX.

Jeg fortæller, at jeg ikke vil 'handle med dem', fordi jeg synes, XTradersFX er utroværdige, og at deres reklame på Facebook lugter af svindel svindel.

»Ja, vores reklame på Facebook er det rene fusk, men ‘who cares’? Alt, der betyder noget er, at der er blevet tjent nogle penge, når dagen er omme. Forstår du?« lyder det fra Clyde Owens.

Den udmelding overrasker mig meget, men jeg forsøger at skjule det og spørger igen ind til konceptet, nu hvor han indrømmer, at reklamen er svindel;

»Kan du vise mig én eneste positiv anmeldelse af jeres produkt? Hvis det er så godt, må der da være nogle derude, der kunne lide det?«

»Hvorfor er det, du ikke stoler på mig? Jeg svarer på alle de spørgsmål, du stiller mig, og alligevel stoler du ikke på mig?» svarer Clyde Owens og svarer dermed ikke på spørgsmålet.

Nu fortæller jeg ham om Allan Woods' oplevelse, og han siger, at Allan til enhver tid kan få pengene tilbage, hvis han vil. Han skal blot indsende legitimation, der viser, at han virkelig er Allan Woods, og at det er ham, der har indbetalt penge.

»Har du hørt om kreditsvindel. Det er mere og mere udbredt, og vi gør det her for at beskytte os selv mod, at folk bruger stjålne kreditkort hos os. Vi går op i sikkerhed, så kunderne og vi kan være trygge,« forklarer Clyde Owens.

»Men hvis I først tjekker folks legitimitet, efter de har betalt, så beskytter I da ikke jer selv mod kreditkortsvindel? Det forstår jeg ikke.«

»Vi gør det her for at beskytte os selv mod, at folk bruger stjålne kreditkort hos os,« gentager Clyde Owens.

Det stemmer overens med det, Allan har fået af vide, men han tør som offer for deres scam ikke give dem flere informationer om sig selv.

»Hvis jeg gør det, så har jeg på fornemmelsen, at der vil ske flere sjove ting. De vil blandt andet have et billede af mit kørekort,« siger Allan Woods, der allerede har fortalt Version2, at han ser de 2.200 kroner, han indbetalte, som mistede penge.

»Jeg har snakket med min bank for at høre dem, om den synes, jeg skal indsende mine informationer, og så må vi se, hvad der sker.«

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (7)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Niels Henriksen

Jeg kom selv i kløerne på olssoncapital.com hvor jeg indbetalte $250 og så kunne en bot handle hos dem. Da jeg havde tjent 70 fandt jeg en endnu bedre bot som jeg bruger nu så jeg bad om at få mine penge plus gevinst ud. Igennem tovtrækkeri lykkedes det mig at få de 250 ud. Resten kan jeg ikke få. Også her bliver jeg ringet op af forskellige som repræsenterer lige præcis det mest ærlige firma der findes med crypto trading.... Men nu kører min egen bot hjemmefra :)

Rasmus Larsen

Som jeg husker det er 5-8 cifre i et kreditkort nummer for VISA udstedte kortnumre det samme som bankens identifier, ihvertfald for danske kort.

Så jeg er rimeligt sikker på at alle og enhver kan slå banken op udfra et dansk kreditkortnummer.

Per Gøtterup
Claus Juul

Hvis de har EV certifikater, så burde CA'en også vide hvem der står bag.

Hvis CA'en ikke ved det, risikere CA'en at få deres certifikater distrustet
af fx google og firefox, som det også skete med nogle af Symantec's CA'ere.

Det kunne være sjovt, hvis den Nationale Strategi for it sikkerhed også havde til mål at koordinere aktioner mod udenlanske svindlere.

Povl H. Pedersen

Visa verificerer ikke nogen, og BIN (Bank Identification Number) er offentlig tilgængelig information.

Den verifikation der kan finde sted omkring betalinger er en PCI audit.

SSL certifikat er gratis, og alle kan trække et. Det viser ikke noget om nogenting, men fortæller at kun dig, og serveren i den anden ende kan læse informationerne.

Hvis der er grøn adresselinie eller firmanavn i adresselinien før URL'en er der tale om et EV certifkat (eksempel danskebank.dk og bilka.dk ). Det betyder, at hvis udsteder har gjort sit arbejde rigtigt, så har udsteder valideret at det er et firma da har købt certifikatet. Det fortæller ikke om indskudskapitalen er 1 kr eller 100 mio kr, eller om det er et solidt firma.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Brugerundersøgelse Version2
maximize minimize