Saudi-Arabien sporer flygtede kvinder via deres IMEI-nummer

Illustration: profit_image / bigstock
Kvinder, som flygter fra det patriarkalske styre i Saudi-Arabien, opspores ud fra deres telefons IMEI-nummer.

Hvert år flygter mange kvinder fra Saudi-Arabien, men gør de det, kan de forvente at blive sporet af det saudiarabiske styre ud fra IMEI-nummeret i deres telefon.

Det skriver mediet Business Insider, som har talt med en række kvinder, der har forsøgt at flygte fra landet.

To kvinder fortæller Business Insider, at de saudiarabiske sikkerhedsmyndigheder opsøgte deres familier, efter de var flygtet, for at finde den gamle indpakning til kvindernes telefoner. På den måde fik myndighederne fat i IMEI-numrene på kvindernes telefoner.

En tredje kvinde, som blev fanget igen efter at være flygtet, fortæller også, at IMEI var et vigtigt sporingsværktøj for myndighederne.

IMEI kan bruges til meget præcist at finde lokationen på den telefon, nummeret tilhører, og skifter man simkort, vil telefonen stadig have det samme IMEI-nummer. NSA i USA har tidligere brugt IMEI-numre tilhørende mål i Afghanistan for at målrette droneangreb.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (10)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
René Nielsen

Med de saudiarabiske kvinder kan jeg godt se hvordan man får fat i EMEI nummeret, men hvordan får man fat i en bestemt afghansk terrorists EMEI-nummer - ude midt i et område hvor der er fravær at lov og orden?

Jeg mener hvis man er efterlyst af amerikanerne som smider, misiler i hovedet på terrorister, så går man jo nok ikke ind på markedspladsen i fuldt dagslys og køber en telefon. Og man vil formentlig nok også krypterer samtalerne via apps på den måde som fremgår af ISIS guide til cybersikkerhed.

De vil sikkert sende en lakaj, som får en gadedreng eller en anden til at købe en brugt mobiltelefon, så hvordan får NSA fat i EMEI-nummeret?

Har i nogen bud?

  • 0
  • 0
Henrik Madsen

Det er jo netop derfor man i sådanne tilfælde køber sig en burner phone.

Ny telefon + Taletidskort + lad være med at ringe til numre du plejede at gøre + hvis du har brug for at ringe til et nummer du før har ringet til så smid telefonen væk bagefter og tag en ny telefon og simkort i brug, eller ring fra et fastnetnummer et offentligt sted, gør det kort og forlad stedet hurtigt derefter.

  • 0
  • 1
Henrik Madsen

Statistik, måske? Område X har Y EMEI numre. Chancen for, at disse tilhører lovlydige borgere i området (fx. bjergbønder) er lig Z. Derfor : AGM114 Hellfire missil sendes til modtager.

De får nummeret ved at infiltrere landets telefon netværk og når en aflytning viser at en af dem de aflytter får et opkald fra Mr. Terrorist, så kan de se hvilket IMEI nummer Mr Terrorist har.

Derefter triangulerer man positionen via de tilgængelige master og sender et missil afsted.

Virker nok bedst hvis nu Mr. Terrorist ligger i et hus og sover og dermed er stationær og ret beset tror jeg man er lidt ligeglad med om man rammer nogle civile, det vigtigste er at få nakket Mr. terrorist i håbet om at der til sidst ikke er noget der tør påtage sig rollen fordi de ved at de så bliver nakket ret hurtigt.

Desuden er der vel ikke ret mange i mellemøsten i nærheden af Mr. Terrorist's opholdssted, som ikke er skyldig i et eller andet :)

  • 1
  • 0
Hans Nielsen

Tror slet ikke, at terrorister og andre mennesker, som deltager i den svage part i en asymetrisk krig. Som stadigt er i live, bruger mobiltelefoner.

Men mange uafhænget Jounalister er da blevet dræbt i Syrien, hjulpet af software fra Isral. Ved dræb begået af Syrien, Rusland og Tyrkiet.

Fordi de har været dumme nok, til at have tiltro til en mobiltelefon.

  • Og hvorfor triangulere. Når telefonen selv kan ringe hjem, med position og andet information. Se på dræbet af, og med det planlagte mord Saudiarabere på Khashoggi

https://journalisten.dk/mobiltelefoner-er-det-mest-usikre-vaerktoj-vi-ha...

  • 0
  • 1
Jens Schwarzer

Ved ikke hvorfor at det skulle kræve et besøg for at få fat i IMEI-nummeret? Tror at det er en fejl i artiklen...

Det er noget telefonselskabet allerede har så snart der har været et SIM-kort (IMSI) i telefonen og den har været på netværket. Og så har de en relation imellem IMEI og IMSI.

:)

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize