SAP til Oracle: Sæt Java fri

Den tyske softwarekæmpe er utilfreds med Suns ejerskab af Java. I stedet skal styringen efter firmaets mening lægges i en uafhængig åben organisation. Men så vil firmaet også trække penge op af lommen.

SAPs teknologichef Vishal Sikka er træt af, at det er en enkelt virksomhed, som holder i tøjlerne på Java. Efter hans mening skal det ikke længere være Sun eller Oracle, der har det sidste ord i Java Community Process (JCP), som formelt styrer programmeringsmiljøet.

I stedet skal styringen lægges ud til en reelt åben organisation, som ikke domineres af et enkelt firma. Det gælder både sprog, den virtuelle maskine og de andre komponenter i Java. Det skriver Heise Media.

I 2001 besluttede SAP at gøre Java til center for virksomhedens teknologi, og Vishal Sikka anser Java for at være »industriens hjerteblod,« som han skriver på sin blog.

Som erstatning for JCP foreslår Vishal Sikka en model, som svarer til den, der benyttes af Eclipse Foundation, der står bag udviklingsværktøjet af samme navn.

Den organisation blev startet i 2004, da IBM overdrog ejerskabet af open source-koden bag produktet til organisationen. Hvis en pendant blev oprettet i Java-verdenen, vil SAP til gengæld forpligte sig til at foretage væsentlige investeringer i form af udvikling og finansielle resurser, lover Vishal Sikka.

Han pointerer, at i 2007 vedtog ledelsen af JCP en resolution, som foreslår at organisationen bliver til en åben, uafhængig og leverandør-neutral standardiseringsorganisation. Dengang stemte alle medlemmerne af JCP for resolutionen, inklusive Oracle. Sun stemte blankt som det eneste medlem.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Deleted User

Oracle køber Sun.

Oracle får så besked på at Sun skal give afkald på MySQL Oracle får så besked på at Sun skal give afkald på Java

Hvad bliver der tilbage når Oracle engang får lov at afslutte overtagelsen af Sun?

  • 0
  • 0
#2 Rene Madsen

Hvad bliver der tilbage når Oracle engang får lov at afslutte overtagelsen af Sun?

Forhåbentligt valgte Oracle at købe Sun fordi de fandt ud af at deres database kørte bedst på Sun maskiner og ikke på grund af MySQL og Java...

Men man kan jo aldrig vide. For hvis det var for Java og MySQL, så er det noget af et sats.

  • 0
  • 0
#3 Deleted User

Lad mig gætte, en måde at sikre sig på at sproget kun udvider sig hver 10 år ligesom C++, og dermed også sikre sig at Java fortsætter med at være ligeså mangelfuldt som det er i dag.

Java's community har jo vist med diskussionerne omkring Java 7, at de helst ikke vil se nogle ændringer, som gør sproget mere på niveau med C#.

En ordenligt event model, og lambda expressions, er vel ikke for meget at bede om :(

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere