SAP og Telekom skal koble europæiske corona-apps sammen

Illustration: petovarga / Bigstock
SAP og Deutsche Telekom skal bygge en softwareplatform, der skal gøre det muligt for EU-landes corona-apps at tale sammen.

EU kommissionen vedtog for nylig et forslag om at bygge en gateway, der skal koble de europæiske smittesporings-apps sammen, og nu er opgaven så landet hos SAP og Deutsche Telekom, der skal bygge softwareplatformen.

Det skriver Reuters.

Som Version2 tidligere har beskrevet er Danmark blandt de lande, der har bakket op om planerne, og ifølge udenrigsminister Jeppe Kofoed (S) kan forslaget være med til at »forbedre sundhedsbeskyttelses-niveauet i EU«.

Læs også: EU-lande vil dele smittedata på tværs af nationale corona-apps

»Derudover forventes forslaget at styrke forbrugerbeskyttelsen, idet der sikres fælles standarder og rammer for, hvordan borgeres data udveksles på tværs af forskellige nationale apps,« skriver ministeren om forslaget i en følgeskrivelse til Folketingets Europaudvalg.

Den fælles-europæiske gateway kommer til at fungere med de smittesporings-apps, der baserer sig på teknologi fra Google og Apple. Udover Danmark har otte andre EU-lande lanceret apps baseret på teknologien, mens ni yderligere er på vej.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#2 Michael Thomsen

Og hvis den var open source havde du sikker fundet en anden tumpet grund til at undlade at installere den. Hvis du gad sætte dig ind i API'et ville du se, at privatlivets fred er sikret - open source eller ej.

  • 0
  • 6
#4 Klavs Klavsen

At man ikke valgte at bygge på nogle af de Open Source udgaver og backends der allerede fandtes - hvis nu EU istedet for bad lande standardisere på at benytte disse Open Source komponenter (og forbedre dem hvis nødvendigt) - så lærte EU landene måske noget nyttigt om samarbejde (via et Open Source projekt) - og vi fik alle sammen en langt mere åben og langt billigere og langtidsholdbar tilgang til dette.

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere