SAP slipper 5 milliarder kroner billigere for Oracle-tyveri

Illustration:
SAP kan være heldige at slippe 5 milliarder kroner billigere end de havde udsigt til i striden med Oracle.

En ny dom i sagen om Oracle og SAPs softwarestrid har annulleret en tidligere dom, hvor SAP blev dømt til at betale 1,3 milliarder dollars til Oracle for software-tyveri, svarende til omtrent 6,5 milliarder kroner.

Dommen er blevet omstødt, idet dommeren mente at dommen var ’groft overdreven’. Nu lyder erstatningssummen i stedet på 272 millioner dollars, svarende til 1,36 milliarder kroner.

Kendelsen forventes at resultere i en ny retssag, medmindre Oracle accepterer dommerens nye erstatningsbeløb.

Læs også: Rekordbøde: SAP skal betale Oracle 7,2 milliarder for tyveri af software

Hvis Oracle accepterer beløbet, slipper SAP 5 milliarder kroner billigere end forventet efter den første dom i sagen.

I november 2010 faldt dommen ud til Oracles fordel: SAP skulle nemlig betale 1,3 milliarder dollar til Oracle for at have stjålet software fra Oracle, hvilket var et af historiens største straffe for software-relateret tyveri.

Læs den nye afgørelse her

Læs mere om afgørelsen på blandt andet New York Times.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Svante Jørgensen

Det er her er virkeligt journalistik i lavmål! Der er tale om krænkelse af ophavsretten, hvilket intet har at gøre med tyveri.

Kære Anne Lykke, hvis du ikke engang kan finde ud af at putte "copyright infringement" ind i Google Translate (eller ligende) og finde ud af hvad du skriver en nyhed om, hvordan kan du så forvente at læserne tager din "nyhed" seriøst? Hvorfor anklager du ikke bare Samsung for voldtægt på Oracle nu du er i gang?

Hvis ikke version2.dk skriver en undskyldning for disse ubegrundede beskyldninger, så har jeg mistet en seriøs del af den respekt jeg havde for version2.dk.

  • det er simpelhen uværdigt for et seriøst medie det her.
  • 4
  • 4
Log ind eller Opret konto for at kommentere