SAP-løsning skal erstatte 40 systemer i Københavns Kommune

Illustration: REDPIXEL.PL/Bigstock
KMD skal levere et nyt økonomisystem, der skal rydde op i mængden af gamle it-løsninger i Københavns Kommune.

KMD har vundet EU-udbuddet om at levere et nyt økonomisystem, der skal erstatte 40 ældre systemer i Københavns Kommune.

Det skriver videnscentret Cedi.

Det nye system er baseret på HANA-teknologien, og det skal hjælpe de mange medarbejdere og 1500 ledere i kommunen med at tage de bedste beslutninger i forbindelse med regnskaber og budgetter. Men ifølge Kasper Schmidt, der er direktør i Koncernservice, bliver det lidt af en udfordring at implementere et system, der skal dække så bredt.

»Vi får en række store fordele med det ny system, men samtidig er vi ikke blinde for, at det også bliver en stor udfordring for rigtig mange i kommunen at implementere det nye system. For eksempel er vi nødt til at standardisere en lang række processer og arbejdsgange, ligesom vi skal være helt sikre på, at medarbejderne er klar til systemet, inden vi tager det endeligt i brug. Så det kræver et stort samarbejde på tværs i kommunen,« udtaler han i en pressemeddelelse.

Systemet forventes at være fuldt implementeret i Københavns Kommune i 2018.

Læs også: KMD skal levere nyt it-system til udbetaling af danskernes pensioner

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (7)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#6 Bent Jensen

Systemet forventes at være fuldt implementeret i Københavns Kommune i 2018.

Hvad koster det i bod, for KMD per dag de går over den 1/1-2019, med deres historik med hensyn til deres forsøg i Aarhus, er det jo manglende på rettidig omhu ikke at få en ordentligt bod skreven ind i kontrakten fra starten.

Måske kunne V2, som en del af noget rigtigt Journalistik, få søgt om aktindsigt, så vi allerede nu kan følge slagets gang fra sidelinjen. Eller kommer det måske til at koste Københavns Kommune 2 til 3 gange så meget for et system som kun kan håndtere halvdelen, halvt så godt i 2022. Til den dobbelt pris, da flere systemer stadig skal køre, og det allerede fyret personale, skal hentes ind igen, for at lave det i hånden.

Men det ikke anden gang de bringer den samme historie ?

http://www.version2.dk/artikel/koebenhavns-kommune-samler-40-it-systemer...

Ups. Undskyld fik ikke set link fra Benjamin Bach.

Ja, ikke alene får vi kun, maskine oversatte PR nyheder, men de bringer dem også flere gange. Nå det viser at det man tit bringer, er så uvæsentligt, at egen medarbejder ikke følger med hvad der udgives, selv ikke i overskrift form. :-) Røde øre. Sikkert ikke, men fredags bajer, eller Ondsags snegl

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere