SAP-kaos hos Coop: Må kassere pallevis af madvarer

9. august kl. 14:28
SAP-kaos hos Coop: Må kassere pallevis af madvarer
Illustration: Siine Fiig.
Supermarkedskoncernen har smidt flere paller med mad ud i skraldespanden efter, et nyt it-system skabte rod på lageret.
Artiklen er ældre end 30 dage

Detailvirksomheden Coop, som omfatter SuperBrugsen, Fakta og Kvickly, har efter implementeringen af en ny SAP-løsning til automatisk lagerstyring været nødt til at smide madvarer ud i stedet for at sende det ud i butikkerne. 

Det skriver Ekstra Bladet.

Systemet, der automatisk bestiller nye varer hjem og sender dem ud til butikkerne, har ifølge Coop rodet rundt i, hvad der skulle forlade centrallageret.

Men frem til sommer er der gået rod i, hvilke varer, der skulle sendes ud fra koncernens lager, oplyser Coops informationsdirektør Jens Juul Nielsen til Ekstra Bladet: 

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Årsagen er, at vi havde varer, som overskred datoen for salg til butikkerne. Der var også nogle varer, der endte med at blive dårlige, mens de stod på vores lager. De varer, som vi har kasseret, er sket efter en vurdering om, hvorvidt det var egnet til konsum og afsætningsmuligheder«, siger han.   

Han understreger, at Coop igen har fået styr på sit lager og vil fortsætte i kampen mod madspild. 

Hvad der helt præcis står bag it-fejlen, og hvor meget mad, der er gået til spilde, melder Coop ikke noget om.


 

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger