SAP går på licensjagt efter skjulte brugere

Hiver du data fra SAP over i et regneark og sender dem til din kollega, så skal kollegaen have licens til SAP. Ellers kommer ERP-giganten med millionkrav om licens og suppport.

Ifølge analysevirksomheden UpperEdge skruer SAP bissen på overfor virksomheder, der lader licensløse ansatte bruge SAP gennem tredjeparts applikationer. Det skriver cio.com.

Tidligere har SAP vendt det blinde øje til virksomheder, som lod ansatte og forretningspartnere få indirekte adgang til SAP-systemer gennem tredjepartsprogrammer. Det har ændret sig nu ifølge feedback fra UpperEdges klienter. SAP er blevet mere aggressiv overfor indirekte brug af SAP, og i nogle tilfælde forlangt millioner af dollars for licens og support.

Det kan dog være svært for virksomheder at gennemskue, hvornår noget er indirekte brug af SAP, forklarer Dave Blake, direktør for UpperEdge. For der er ingen definition af indirekte brug i licensaftalen.

Blake fortæller, at en praksis hvor en ansat henter SAP-data ud i et regneark og sender det til en anden ansat, i princippet kræver to SAP licenser.

SAP har ikke villet kommentere på Blakes påstande om strengere licenshåndhævning.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (16)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Brian Jacobsen

Det er interessant (læs: skræmmende) hvordan store kommercielle systemer stille og roligt lægger deres klamme hånd på de data brugerne lægger ind i systemerne.

Hvis du lægger data ind i deres systemer og vil have dem ud igen, ja så koster det. HVis du vil have data ud på en anden måde end systemet er bygget til, ja så koster det. Ikke noget med at du selv lige kan tilgå databasen og lave et udtræk.

Der er efterhånden mange eksempler på at virksomhederne ikke har direkte og ubegrænset adgang til deres egne data. En ting er at systemerne er låst, men der er nok mange der ikke lige var klar over at deres data også er låst fast til en leverandør.

Endnu en grund til at kigge på Open Source Software.

  • 14
  • 0
Lars Tørnes Hansen

EU domstolen har i en dom afgjort følgende[1,2,3]:

-- citat start -- In order to produce the WPS program, WPL lawfully acquired copies of the Learning Edition of the SAS System, which were supplied under licences limiting the rights of the licensee to non- production purposes. WPL used and studied those programs in order to understand their functioning but there is nothing to suggest that WPL had access to or copied the source code of the SAS components.

Thus, only the expression of those ideas and principles is protected by copyright. The object of the protection conferred by Directive 91/250 is the expression in any form of a computer program, such as the source code and the object code, which permits reproduction in different computer languages.   

On the basis of those considerations, the Court holds that neither the functionality of a computer program nor the programming language and the format of data files used in a computer program in order to exploit certain of its functions constitute a form of expression. Accordingly, they do not enjoy copyright protection. -- citat slut --

Altså ingen copyright af data formater i EU. Det er altså således at SAP data fra et SAP system er licenstagerens ejendom. Af den grund kan SAP således ikke kræve licens til endnu en licens af SAP.

Så SAP, Rend og hop.

  • 3
  • 0
Lars Tørnes Hansen
  • 1
  • 0
Benny Lyne Amorsen

Altså ingen copyright af data formater i EU. Det er altså således at SAP data fra et SAP system er licenstagerens ejendom. Af den grund kan SAP således ikke kræve licens til endnu en licens af SAP.

Sådan virker det ikke. Hvis jeg giver dig licens til mit nye smarte program og vi i aftaler at du til gengæld skal du give mig 1000 kr for hver person som læser Hamlet på din hjemmeside, så er den aftale som udgangspunkt gyldig. Vi har aftalefrihed her i landet. Du kan ikke slippe fri af den ved at argumentere at Hamlets copyright er udløbet og at ingen af os i øvrigt ville eje den copyright hvis den ikke var udløbet.

Hvis en virksomhed er så dum at skrive under på at de skal betale for hver person der ser data, der på et tidspunkt har været registreret i SAP, så er det deres eget problem. Igen, det hjælper ikke at sige at SAP ikke har copyright på disse data, det kommer desværre ikke sagen ved.

  • 0
  • 0
Lars Tørnes Hansen

forklar i detaljer hvordan "sådan virker det ikke" i forhold til SAP:

hvis vi aftaler ...

Den præmis er ikke tilstede for en 3. part, der jo netop ikke har en (licens-)aftale til SAP.

Fra dommen har vi:

Artikel 1, stk. 2, i Rådets direktiv 91/250/EØF af 14. maj 1991 om retlig beskyttelse af edb-programmer skal fortolkes således, at hverken et edb-programs funktionalitet eller det programmeringssprog og det datafilformat, der anvendes i et edb-program til at udnytte visse af dets funktioner, udgør en form, hvori dette edb-program udtrykkes, hvorfor det ikke i kraft heraf er ophavsretlig beskyttet som edb-program i direktivets forstand.

Overnævnte fortolker jeg sådan at SAP kan ikke kræve licens af 3. part, da der i dommen står at datafilformater ikke er ophavsretligt beskyttet.

så SAP har med andre ord ikke ret til at gennemtvinge en licens overfor 3. part.

  • 2
  • 0
Lars Tørnes Hansen

Hvis en virksomhed er så dum at skrive under på at de skal betale for hver person der ser data, der på et tidspunkt har været registreret i SAP, så er det deres eget problem.

Det er klart licentagerens problem, men 3. part der får data fra licenstageren er ikke på nogen måde forpligtet til at tegne licens til SAP, når de databehandler de data i et ikke-SAP program.

så lige i dette tilfælde passer dit udsagn ikke (jvf dommen):

Igen, det hjælper ikke at sige at SAP ikke har copyright på disse data, det kommer desværre ikke sagen ved.

da artiklen netop også handler om hvorvidt en 3. part skal eller ikke skal betale SAP en licens på grund af at denne 3. part modtager data fra et SAP system, og databehandler de data i et 3. parts program.

Når det er sagt kræver det naturligvis en ekstra licens, hvis SAP systemet bruges via fjernadgang, altså at der flere der bruger et SAP system.

  • 1
  • 0
Lars Hansen

Det er klart licentagerens problem, men 3. part der får data fra licenstageren er ikke på nogen måde forpligtet til at tegne licens til SAP, når de databehandler de data i et ikke-SAP program.

En såkaldt licensløs ansat i en virksomhed der anvender SAP kan næppe betegnes som en 3. part der står uden for den aftale der er indgået. Licenstager og databehandler er - som eksemplet er fremstillet - samme entitet.

Hvis databehandleren er en anden virksomhed, så kan der naturligvis anlægges den tolkning som du gør.

Som eksemplet er fremstillet, så tror jeg at en eventuel tvist skal afgøres ved at se på aftalegrundlaget mellem parterne.

  • 0
  • 0
Lars Tørnes Hansen
  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere