Sandisk presser fysikken: Lancerer MicroSD-kort på 128 GB

Sandisk har lanceret et MicroSD-kort på 128 GB. Dermed har virksomheden presset dobbelt så meget kapacitet ned i kortet end de hidtidigt største af slagsen.

På Mobile World Congress har producenten af hukommelseskort, Sandisk, lanceret verdens første MicroSD-kort på 128 gigabyte. Det skriver T2 Teknisk Ukeblad.

Det norske medie skriver, at produktlanceringen næsten falder sammen med tiårsdagen for de første MicroSD-kort på 128 megabyte. En maksimal kapacitet, der altså siden nu er blevet tusind gange større.

Men selvom der kan være mange data på kortet, hører det ikke til feltets hurtigste med en læse- og skrivehastighed på 10 MB/s. Dog er denne hastighed nok til for eksempel at optage Full-HD video.

Kortet lanceres til en pris på 199,99 dollars svarende til omkring 1.100 danske kroner. Det vides endnu ikke, hvornår kortet kommer i handlen i de danske butikker.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere