Samsung-telefoner overvåger dig på nettet

Når du accepterer betingelserne på en Samsung-telefon, tillader du, at tredjeparter får lov til at overvåge dig.

Gennem beacons kan alt, du foretager dig på din telefon, blive overvåget, skriver The Sun

I Samsungs vilkår, som de færreste nok læser, accepterer brugerne, at telefonen tillader tredjeparter adgang gennem såkaldte beacons. Betingelserne, man skal godkende, lyder:

»Vi og bestemte tredjeparter kan gøre brug af beacon-teknologi, der sender information fra din enhed til en server. Beacons kan være i online indhold, videoer og emails og tillader en server adgang til at læse bestemte typer information fra din enhed, den må vide, hvornår du har set bestemt indhold eller bestemte e-mails, og må fastsætte tidspunkt og dato for, hvornår du stødte på den beacon og kende din enheds IP-adresse.«

Læs også: Samsung bliver første internationale 'pay' i Norden: Lancerer mobilbetaling i Sverige

»Samsung er begyndt at overvåge deres brugere på et helt andet niveau. Hvad du ikke kan se eller høre, vil ikke bekymre dig - det er i hvert fald, hvad de håber,« siger Jim Killock, leder af Open Rights Group, til The Sun.

Samsung forklarer, at formålet er at analyse, hvordan deres telefoner bliver brugt og for at kunne strømline markedsføring.

Beacons behøver dog ikke udelukkende være digitale, da de også kan aktiveres af lyd via telefonens mikrofon.

Læs også: Google hugger Android over i to dele

Ikke bare markedsføring

Tyske forskere har fundet ud af, at man kan bruge bestemte lyde - f.eks. reklamer i tv til at aktivere telefonens overvågning. Dette kan lade selskaber identificere meget personlig data, da det i sidste ende kan give information om poltisk overbevisning, seksualitet og anden sensitiv information.

Til sammenligning viser Apples privacypolitik, at de benytter lignende teknologi, men lover i deres vilkår, at de ikke deler IP-adresser.

Beacons kan dog også bruges til andet end overvågning og markedsføring, da der er eksempler på, at det kan vise folk vej i lufthavne.

Læs også: 38 nye Android-telefoner solgt med malware

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jesper Foldager

Til sammenligning viser Apples privacypolitik, at de benytter lignende teknologi, men lover i deres vilkår, at de ikke deler IP-adresser.

I kan da ikke bare smide sådan en sætning om at Apple bruger lignende teknologi ind – lige efter at I beskriver hvordan telefoner kan reagere på lyden af tv reklamer. Apple har i de seneste år slået højt på tromme for deres beskyttelse af privacy, så hvis I mener at Apple i følge sine vilkår krænker folks privacy i forbindelse med Beacon teknologi, så må i da undersøge det ordentligt og beskrive det i større detaljer end at "de lover ikke at dele IP-adresser".

Men, der er formodentligt ikke nogen på Version2 der her undersøgt detaljerne i copy/translate/paste artiklen.

  • 3
  • 0
Peter Hansen

Beacon-baseret overvågning er indlejret i hjemmesideindhold og ikke i telefonen. Det er derfor misvisende at påstå, at Samsung-telefoner overvåger dig. Det er Samsungs hjemmesider, der overvåger dig på præcis samme måde, som Version2.dk overvåger mig ved at bruge ChartBeat, eMediate og så videre og så videre...

Helt ærligt bør et fagmedie som Version2 afholde sig fra ukritisk at kolportere (misforståede og sensationalistiske) artikler om teknologi-emner fra et underlødigt tabloidmedie som The Sun.

  • 6
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize