Samsung-telefon blev solgt med indbygget malware

Nybagte ejere af Samsungs Wave-telefon har fået en grim overraskelse. Hukommelseskortet rummede en trojansk hest, der inficerede alle computere, telefonen blev forbundet til.

Pas på malware - også på spritny hardware, der kommer direkte fra fabrikken.

Det er moralen efter Samsung blev afsløret i at udsende malware sammen med den nye telefon Samsung Wave S8500. På det medfølgende hukommelseskort på 1 gigabyte lå der nemlig en trojansk hest og gemte sig på alle telefoner fra en bestemt produktionsperiode. Det skriver it-mediet V3.co.uk.

Ifølge Samsung selv drejer det sig om første runde af telefoner, der blev sendt til det tyske marked.

Flere sikkerhedsfirmaer har slået alarm, for malwaren sørger for at sprede sig til de computere, som telefonen bliver tilsluttet, og som kører autorun. Her vil trojaneren installere sig i det skjulte og tage kontrol over computeren.

De skadelige filer på hukommelseskortet har navnene autorun.inf og slmsrv.exe, og trojaneren går ifølge F-Secure under navnet Trojan.Generic.3932466.

Samsung har tidligere haft problemer med malware, der spreder sig under produktionen. For eksempel kom en digital fotoramme for to år siden også ud til kunderne med malware installeret.

For nyligt har også IBM dummet sig, da den australske afdeling delte USB-nøgler fyldt med malware ud til gæsterne på en sikkerhedskonference.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Christian W. Moesgaard

Måske redaktionen vil belyse hvordan computere som ikke har installeret Windows blev inficeret.

http://distractible.org/wp-content/plugins/RndmImgs/Captain%20Obvious%20...

Der er god grund til at slå alarm, også selvom maskinen kører Linux. I nogle tilfælde kan Wine modtage virusen og bære den, selvom den ikke bliver funktionsdygtig.

Desuden synes jeg ikke det er særlig godt at lave det her om til en OS-krig allerede...

Og ja, de her malware-incidents er begyndt at blive en anelse skræmmende. :|

  • 0
  • 0
Peter Rude

Det var nu ikke for at starte en krig, men blot fordi der i overskriften står: "Hukommelseskortet rummede en trojansk hest, der inficerede alle computere, telefonen blev forbundet til", hvilket er usandt.
Det svarer til at skrive: "Speederen sætter sig fast på alle biler" når Peugeot har et problem.
Skræmmende - nej, Den bliver jo fanget af antivirus programmet. Men pinligt for Samsung.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize