Samsung spurter fra alt og alle på smartphone-markedet - også Apple

27. juli 2012 kl. 12:0117
Samsung sidder på en tredjedel af markedet for smartphones og sælger nu dobbelt så mange som Apple.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

På nuværende tidspunkt kommer det næppe bag på nogen, at Samsung er verdens største producent af smartphones, men ifølge de seneste tal fra analysefirmaet IDC så spurter selskabet ligefrem fra konkurrenterne.

I andet kvartal 2012 solgte Samsung ifølge IDC 50,2 millioner smartphones. Det er næsten dobbelt så mange som den største konkurrent, Apple, som solgte 26 millioner iPhone-telefoner.

Apples vækst på 27,5 procent i forhold til sidste år ville i alle andre sammenhænge være mere end respektabelt, men Samsung voksede med hele 172,8 procent ifølge IDC.

Den største vækstkomet kommer dog fra Kina. ZTE er nu verdens femtestørste smartphone-procent med en markedsandel på 5,2 procent og otte millioner solgte telefoner i andet kvartal. Det er imidlertid en vækst på hele 300 procent i forhold til sidste år.

ZTE på vej mod Nokia-opkøb?

IDC påpeger dog, at ZTE kan få problemer med at opretholde væksten på mange markeder, fordi ZTE er en ukendt producent i mange lande. I USA sælger ZTE da også telefoner under andre navne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er derfor nærliggende at tænke, at ZTE vil forsøge at købe Nokia for at slå kløerne i et veletableret navn, hvis Nokias aktionærer mister tålmodigheden med Nokias ledelse og sætter selskabet til salg.

Nokia er ifølge IDC stadig verdens tredjestørste smartphone-producent, men markedsandelen er raslet ned fra 15,4 procent i andet kvartal 2011 til 6,6 procent i andet kvartal i år. Ifølge IDC er det især Symbian og Meego, som er gået tilbage, mens Nokia formåede at fordoble salget af de Windows Phone-baserede Lumia-telefoner.

17 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
5
31. juli 2012 kl. 13:33

Se så lige dette link:

https://iphoneguide.dk/nyheder/iphone-effekten-apple-har-vendt-op-og-ned-pa-okonomien-i-mobilbranchen/

Apple står i dag for 75% af branchens overskud. Lille HTC har stadig (måske) et par procent tilbage. Resten af overskuddet (altså knap 25%) står Samsung for.

Hvad mon er vigtigst, omsætning eller overskud? Og ja, senere artikler fra iphoneguide viser at Samsungs andel af markedet er stigende (men læg mærke til 'andel'; markedet er i vækst).

Jeg kan kun se at Apple og Samsung henvender sig til to forskellige segmenter. Et segment som hovedsagelig ser en smartphone som en telefon, som ikke går op i at kunne opgradere operativsystemet, og som ikke er særligt interesseret i ekstra applikationer, men som til gengæld er fokuseret på pris. Det er Samsungs kunder.

Det andet segment er Apples, så Apple og Samsung deles pænt i porten. Samsung får hovedparten af omsætningen, Apple hovedparten af profitten.

Yderligere kan man se at Nokia på fem år er gledet fra at have 60% af profitten, til 0%. Selskabet forbløder, og fallitten synes nær.

Helt lige som RIM.

Der synes kun at være plads til to operativsystemer på markedet for smartphones. iOS og Android. Og kun to firmaer, Apple og Samsung.

6
1. august 2012 kl. 08:51

Hvad mon er vigtigst, omsætning eller overskud? Og ja, senere artikler fra iphoneguide viser at Samsungs andel af markedet er stigende (men læg mærke til 'andel'; markedet er i vækst).

Det er en fordel at være den producent, som er markedsførende på antal enheder solgt, da man derfor samtidigt er den, der nyder størst støtte blandt producenter af tilbehør - både hard- og software, ligesom man vil have den største brugerskare/community, der kan drage fordel af hinandens viden og initiativ.

Selvfølgelige skal økonomien hænge sammen, men det er en helt almindelig strategi at affinde sig med nedsat indtjening til fordel for at vinde markedsandele.

Det bliver ikke første gange Apple taber sådan en kamp. Det forspring Apple havde til at begynde med, både med iPhone og iPad, er blevet indhentet og afhængigt af deres næste produktlanceringer, bliver de også langsomt kørt agterud, hvis ikke de forbedrer sig på innovationen. Desværre ser det ud til, at de, når man læser iPhone5 rygterne, bevæger sig væk fra deres gammel interface port, hvilket nok vil skuffe mange, når de ikke længere kan bruge deres dyrt indkøbt accessories - ligesom producenter af disse, skal lancere helt nye produktlinier - måske parallelt med deres eksisterende. Øv.

Det ligner, at Apple hellere vil holde konkurrenterne i skak med patenter end selv drive innovationen - og det kommer til at koste dem i sidste ende.

8
1. august 2012 kl. 10:04

Det er en fordel at være den producent, som er markedsførende på antal enheder solgt, da man derfor samtidigt er den, der nyder størst støtte blandt producenter af tilbehør - både hard- og software, ligesom man vil have den største brugerskare/community, der kan drage fordel af hinandens viden og initiativ.

Nu har det længe været sådan at adfærden med hensyn til køb af ekstra ting til en smartphone er voldsomt forskellig mellem iOS og Android. Det er iOS-brugerne der køber ekstra applikationer (hyppigt til priser på flere hundrede kroner, se blot på Gyldendals Røde Ordbøger), ikke Android-brugerne. Der for de flestes vedkommende blot skal have en telefon. Det er derfor man først udvikler applikationerne til iOS, først derefter muligvis til Android.

Det bliver ikke første gange Apple taber sådan en kamp.

Næh, men det var dengang Apple blev styret af bogholdertyperne, før Steve Jobs tilbagevenden.

Det forspring Apple havde til at begynde med, både med iPhone og iPad, er blevet indhentet

Det forstår jeg ikke, og især ikke når vi taler om iPaden, der stadig er den eneste tavle der er slået igennem.

Dem der er i samme størrelseslag er jo rene legetøjs-tablets, idet de har en alt for upraktisk form i forhold til iPadens A5-skærm.

Derudover kommer at de angivne størelser er diagonaler, så samme angivne størrelser giver meget forskelligt areal på en vidskærms-Android end på en iPad der holder målene fra A1, A2, A3, A4, A5 systemet.

Vedrørende de små 7" tablets virker rygterne om en iPad Mini ganske troværdig. 7,85" skærm i samme form som de hidtidige, med samme antal pixler som en iPad 2, så alle eksisterende iPad-applikationer umiddelbart kan køre på den. Og til en pris på sandsynligvis 2.000 kroner, hvor den hidtil billigste koster 3.000.

og afhængigt af deres næste produktlanceringer, bliver de også langsomt kørt agterud, hvis ikke de forbedrer sig på innovationen. Desværre ser det ud til, at de, når man læser iPhone5 rygterne, bevæger sig væk fra deres gammel interface port, hvilket nok vil skuffe mange, når de ikke længere kan bruge deres dyrt indkøbt accessories - ligesom producenter af disse, skal lancere helt nye produktlinier - måske parallelt med deres eksisterende. Øv.

Vi får se. Jeg ser i øvrigt ingen grund til at udskifte hverken min iPhone 4S eller min iPad 2 de første mange år. Og jeg har da stadig som hoveddatamater to seks år gamle maskiner, der kører henholdsvis Lion (MacBook og Lion Server (MacMini). De kan ikke opgraderes til Mountain Lion, men det varer alligevel en 3-4 år før der kommer en ny maskine til parken.

9
1. august 2012 kl. 10:41

Nu har det længe været sådan at adfærden med hensyn til køb af ekstra ting til en smartphone er voldsomt forskellig mellem iOS og Android. Det er iOS-brugerne der køber ekstra applikationer (hyppigt til priser på flere hundrede kroner, se blot på Gyldendals Røde Ordbøger), ikke Android-brugerne. Der for de flestes vedkommende blot skal have en telefon. Det er derfor man først udvikler applikationerne til iOS, først derefter muligvis til Android.

Hvis det er tilfældet, kan det jo hurtigt ændre sig. iPhone brugere er da sikkert længere fremme i processen, end Android brugere er, fordi platformen har været på markedet længere. Det er i hvert fald ikke vanskeligt at finde på noget, der sår tvivl om, at den slags hurtigt kan ændre sig.

Næh, men det var dengang Apple blev styret af bogholdertyperne, før Steve Jobs tilbagevenden.

Steve Jobs er død nu, og jeg synes ikke Apple ligner et firma, der ligger klar med at produkt, der går nye veje - ej heller et firma, der står overfor at lancere noget banebrydende indenfor deres nuværende portefølje. Det ligner snarere et firma, der er på defensiven, og som det er, taber terræn, hvilket underbygges af denne artikel.

Det forstår jeg ikke, og især ikke når vi taler om iPaden, der stadig er den eneste tavle der er slået igennem.

Jeg forholder mig til https://www.notebookcheck.net/Top-10-Tablets.69838.0.html - Et site jeg synes er meget grundigt med at teste hardware, og hidtil ikke har været langsomt til at fremhæve Apple grej frem for andet. Asus´ produkt vurderer de, er bedre end iPaden, og inden længe, står Windows8 tablets ligeledes klar.

Alt det med skærmstørrelser osv har jeg svært ved at komme ind på. Jeg har stadig ikke en tablet, da jeg ikke kan se, hvad jeg skal bruge den til. Hvis jeg skulle have en, så jeg helst, at den holdte de samme formater som jeg kender fra hd/full hd. Skal jeg have noget, at læse fra, foretrækker jeg en e-ink skærm og en Amazon Kindle, der også er lettere samt har langt mere batterilevetid - sådan en overvejer jeg at købe til ferien.

Vi får se. Jeg ser i øvrigt ingen grund til at udskifte hverken min iPhone 4S eller min iPad 2 de første mange år. Og jeg har da stadig som hoveddatamater to seks år gamle maskiner, der kører henholdsvis Lion (MacBook og Lion Server (MacMini). De kan ikke opgraderes til Mountain Lion, men det varer alligevel en 3-4 år før der kommer en ny maskine til parken.

Det ville jeg heller ikke opgradere på, medmindre jeg havde brug for mere ydelse fra MacBooken eller en lettere version air/ultrabook. Selv ejer jeg slet ingen smartphone, har kun den jeg får stillet til rådighed af arbejdet (iPhone4). Min private telefon bruger Symbian, og har aldrig været ret smart, selvom der er touch screen :-)

13
1. august 2012 kl. 15:29

Jeg forholder mig til <a href="https://www.notebookcheck.net/Top-10-Tablets.69838.0.html">https://www…; - Et site jeg synes er meget grundigt med at teste hardware, og hidtil ikke har været langsomt til at fremhæve Apple grej frem for andet. Asus´ produkt vurderer de, er bedre end iPaden, og inden længe, står Windows8 tablets ligeledes klar.

Det centrale her er at de tester hardwaren. En typisk ingeniørindgang.

Men Apple sælger ikke sine iPhones eller (som her) iPads på hardwaren. Men på softwaren, brugergrænsefladen, brugeroplevelsen. Og så naturligvis en design alle ønsker at efterligne.

Og bortset fra et håbløst fysisk format, så hjælper benchmarks af hardwaren intet. Ingen af de nævnte legetøjs-tavler vil nogensinde komme til at udgøre en trussel mod iPads.

Om 16/9-formatet konkurrenterne bruger: Hvem kunne dog forestille sig at sidde til forelæsning og tage håndskrevne noter til sådanne tavler. Her er Apples A5-løsning klart bedre, og der findes faktisk mange styli der kan bruges på Apples iOS-enheder.

17
1. august 2012 kl. 16:18

Men Apple sælger ikke sine iPhones eller (som her) iPads på hardwaren. Men på softwaren, brugergrænsefladen, brugeroplevelsen. Og så naturligvis en design alle ønsker at efterligne.

Jeg må indrømme jeg synes du strækker den for langt den der. Selvfølgelig sælger de den på hardwaren, de opfinder endda deres egne begreber såsom f.eks. "Retina Display", og særligt på display siden, kører de deres specifikationsræs (hvilket jo også gælder deres notebooks).

Udover performance benchmarks handler det også meget om design og brugsoplevelsens kvalitetsindtryk, når notebookcheck tester.

De anmelder selvfølgelig ikke Android OSet for hvergang de får en Android enhed ind, eller iOS for den sags skyld. Disse ting tages op særskilt, selvom uhensigtsmæssigheder (såsom en browser der fryser på Asus enhederne i Android, f.eks. bliver nævnt for deres tablets der konkurrerer med iPad´sne).

Men, jeg vil da godt give dig ret i, at et firma som Asus forsøger at sælge deres produkter på specifikationer mere end et firma som Apple gør. Der gøres dog også en del fra f.eks. Asus side af, for at følge med samt overhale designmæssigt - og det mener jeg sker / er sket. Hvis jeg har ret i det, og det er status quo, vil Apple jo også opleve stigende vanskeligheder med at sælge deres produkter med samme premium status som de hidtil har haft held med.

Den status mener jeg Apple til dels er afhængig af, det er i hvert fald min opfattelse at de fleste der køber Apple produkter er overbeviste om, at de har købt de bedste produkter på markedet.

14
1. august 2012 kl. 15:32

Synes den der Samsung one-note, tror jeg den hedder, virkede langt bedre til notat-brug end en iPad. Mindre form faktor, perfekt.

7
1. august 2012 kl. 09:23

Det er en fordel at være den producent, som er markedsførende på antal enheder solgt, da man derfor samtidigt er den, der nyder størst støtte blandt producenter af tilbehør - både hard- og software, ligesom man vil have den største brugerskare/community, der kan drage fordel af hinandens viden og initiativ.

Det tvivler jeg bare på kommer til at være tilfældet med Samsung. De er gode til at sælge en masse produkter, for derefter at forsøge at sælge kunderne et nyt produkt.

Historisk set har Samsung været meget dårlig til at nurse eksisterende kunder (bl.a. deres Blu-ray afspillere var sent med firmwareopdateringer, hvis de overhovedet fik dem), så derfor tror jeg ikke at der som sådan vil vokse et community frem, da det ikke er den type interesserede kunder, som Samsung primært har.

Det bliver ikke første gange Apple taber sådan en kamp. Det forspring Apple havde til at begynde med, både med iPhone og iPad, er blevet indhentet og afhængigt af deres næste produktlanceringer, bliver de også langsomt kørt agterud, hvis ikke de forbedrer sig på innovationen.

Hvilket forspring har Apple haft? Da ikke i markedsandele (jo, hvis du laver et meget afgrænset marked for en meget bestemt type telefoner). De er kommet bagfra og er stødt vokset - og vokser stadig - Samsung vokser bare mere pt. og har slået stort set alle andre Android producenter af banen.

Spørgsmålet er om Google synes at det er sjovt i længden, specielt hvis Samsung begynder at lægge pres på Google, men indtil videre har Samsung det nok fint med at det ikke er dem selv der skal stå for diverse services.

10
1. august 2012 kl. 10:54

Det tvivler jeg bare på kommer til at være tilfældet med Samsung. De er gode til at sælge en masse produkter, for derefter at forsøge at sælge kunderne et nyt produkt.</p>
<p>Historisk set har Samsung været meget dårlig til at nurse eksisterende kunder (bl.a. deres Blu-ray afspillere var sent med firmwareopdateringer, hvis de overhovedet fik dem), så derfor tror jeg ikke at der som sådan vil vokse et community frem, da det ikke er den type interesserede kunder, som Samsung primært har.

Nu mener jeg snarere Android som sådan, og ikke Samsung, i forhold til community og support. Samsungs success, ser jeg som en success for Android, og jeg forestiller mig heller ikke, at andre Android producenter ikke også vil opleve succes med tiden.

Jeg er enig med dig i, at jeg også findet det tvivlsomt om Samsung vil opdyrke f.eks. 1 interface stik, ligesåmeget som Apple har gjort. Og, at det stik, meget vel ikke er det samme, som konkurrenterne anvender. Det ville være en fordel, hvis alle brugte det samme.

Desværre er jeg bestemt ingen smartphone ekspert, og jeg aner faktisk ikke, hvordan Android telefoner interfacer med periferi udstyr. Men, hvis det ikke er ideelt idag, kan det godt blive det imorgen, og muligheden for at etablere en standard er bestemt til stede, når man fører an i et markede versus hvis man er en nobody.

Hvilket forspring har Apple haft? Da ikke i markedsandele (jo, hvis du laver et meget afgrænset marked for en meget bestemt type telefoner). De er kommet bagfra og er stødt vokset - og vokser stadig - Samsung vokser bare mere pt. og har slået stort set alle andre Android producenter af banen.

Apple havde et stort forspring teknologisk i forhold til det produkt de tilbød på markedet. Her på arbejdet har vi haft iPhones igennem hele produktlinien, og selv dem der idag anvender en iPhone 3G, har en ganske fornuftig telefon sammenlignet med de Android / Symbian / Windows Mobile telefoner fra samme æra. Der er kæmpe forskel på kvaliteten af de her telefoner og deres software, når man sammenligner dem der var på markedet for 3-4 år siden. Idag, synes jeg mere fokus er på fordele og ulemper ved f.eks. iOS vs Android, i stedet for at det virker som om, at det ene er så meget bedre end det andet (selvom Fanboysne selvfølgelig godt ved, hvad der er bedst, og nok aldrig ændrer holdning).

12
1. august 2012 kl. 15:25

Alle Android enheder jeg har haft i hånden benytter samme stik.

16
1. august 2012 kl. 16:03

Micro USB mener jeg det hedder.. tror nok Mini kom først og så Micro, men det kan også være omvendt - så hæng mig ikke lige op på det.

Oh, som en side note har det givet ganske meget gevinst for mig, da både min N9, som jeg bruger i privaten, og min nyligt udleverede arbejdstelefon der er en Android både kan dele USB kabler og opladere. Jeg vælter bogstaveligt talt rundt i opladere. Derudover kan jeg også ploppe min privattelefon i bil-laderen når vi er ude på tur hvis behovet er der. Det er mega rart, i forhold til det system Apple anvender. Synes klart de burde følge de andre producenter i dette.

4
28. juli 2012 kl. 18:58

Tillykke Samsung! Konkurrence er godt. Nokia kan I nok ikke købe, dem har ms vist sat sig på.

2
27. juli 2012 kl. 12:50

"Fordoble salget af de Windows Phone-baserede Lumia-telefoner." Så har de afskibet nummer 2, hvilken forretning ligger den og samler støv i. :-)

1
27. juli 2012 kl. 12:49

Det er da ikke så underligt når man lukket de to platforme til fordel for windows phone...

3
27. juli 2012 kl. 20:05

Indeed, for ikke at nævne at Meego kun blev lanceret i små lande ingen bekymrer sig om og alt skulle importeres før man kunne få én selv.

Love my N9. ;-)