Samsung på vej med lynhurtig mini-SSD med PCIe-forbindelse

Samsungs har nu sat 'fremtidens SSD' i masseproduktion, nemlig små flash-kort, der kan læse data med 1,4 gigabyte i sekundet. Hemmeligheden er brugen af PCIe-porten.
Så lille er Samsungs XP941 PCIe SSD med en hukommelse på op til 512 gigabyte Illustration: Samsung

Samsung har netop annonceret, at virksomheden er begyndt at masseproducere, hvad Computerworld.com kalder for industriens første SSD, som bruger PCI-Express-porten (PCIe).

For et kvartal siden skulle Samsung angiveligt have begyndt at levere de nye PCIe flash-kort til virksomheder, og det betyder en forøget ydeevne i Apples nye Macbook Air-serie på 45 procent frem for de tidligere benyttede SATA 3.0 flash-kort.

Flash-kortene er mindre end traditionelle lagringsmedier som harddiske eller klassiske SSD’er. De fylder typisk det samme som en stor USB-nøgle. Samsungs nye XP941-lineup, som flash-kortene officielt hedder, består af SSD’er med en lagringsplads på henholdsvis 128, 256 og 512 gigabyte.

Ifølge Samsung kan XP941 ved at bruge PCIe-porten nemt overhale et SATA-interface på seks gigabit i sekundet, da flash-kortene har en læsehastighed på op til 1,4 gigabyte i sekundet, svarende til 11,2 gigabit i sekundet. Det er den højeste ydeevne, der er mulig med PCIe 2.0 interfacet, lyder det fra Samsung.

Den hurtige hastighed lader drevet læse 500 gigabyte data på blot seks minutter - Samsung forklarer hastigheden med, at det dermed vil tage seks minutter at læse data fra 100 HD-film, der har en størrelse på fem gigabyte. Det skulle, ifølge Samsung, være syv gange hurtigere end en traditionel harddisk og mere end to en halv gange hurtigere end den hurtigste SATA SSD.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Rasmus Skov

Var det ikke også det (altså det med SSD på PCIe) som apple præsenterede på den kommende mac pro, den anden dag? Jeg husker ikke om de snakkede om båndbredde, så det kan jo godt være at Samsung er foran her.

Jeg troede egentlig at PCIe var tænkt til eksterne enheder, men det lyder som om det er den hurtigste bus man kan sætte sin "disk" på.

  • 1
  • 2
Log ind eller Opret konto for at kommentere