Samsung lancerer mobilbetaling med et fingeraftryk i Sydkorea

Samsung indgår aftale med sydkoreanske betalingsselskaber om en tjeneste, der gør det muligt for en mobilkunde at betale med sit fingeraftryk. Aftaler er på vej med flere biometri-løsninger, der skal kunne bruges globalt, lyder det fra firmaet.

Samsung melder sig for alvor ind i kampen om markedsandele i fremtidens betalingsinfrastruktur. Firmaets it-service-division SDS kan snart tilbyde sydkoreanske mobilkunder en betalingsløsning, hvor en scanning af fingeraftrykket bruges som eneste autentificering. Det skriver ZDNet.

Den nye betalingstjeneste tilbydes i første omgang kun lokalt i Sydkorea, men firmaet håber at kunne sælge deres autentificeringsteknologi til andre hardware-producenter på det globale marked.

Og det stopper ikke bare ved fingeraftrykkene. Samsung har fået certificeret sine biometriske teknologier ved standardiseringsalliancen ‘Fast IDentity Online’ (FIDO), som spås at lægge standarderne for fremtidens betalingsinfrastruktur.

Det er ikke helt klart hvad Samsungs øvrige biometriske teknologier indbefatter, men firmaet siger selv, at de certificerede løsninger foruden fingeraftryksgenkendelse spænder over iris- og stemmegenkendelses-teknologier.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize