Samsung indgår samarbejde med Microsoft: Office-pakken præinstalleres på tablets

Illustration: Android Logo
Snart vil en række af Samsungs tablets komme med bl.a. Office-pakken præinstalleret.

Hvis du fremover får fingrene i en Samsung-tablet, kan den med stor sandsynlighed have bl.a. Office-pakken præinstalleret. Microsoft og Samsung har nemlig indgået et samarbejde om at præinstallere virksomhedens gratis software på tablet-producentens enheder, skriver (Berlingske Business](http://www.business.dk/digital/microsoft-rykker-ind-hos-samsung).

Læs også: Medie: Lenovo sælger stadig computere med Superfish

Der er endnu ikke detaljer om, hvor mange af Samsungs enheder, der vil komme med Microsoft-software præinstalleret. Ifølge Berlingske Business omfatter aftalen Office-pakken, herunder Word, Excel og PowerPoint, samt Skype, OneNote og OneDrive.

Læs også: Windows 8-computere sat til salg to uger før lancering - inklusive bloatware

Office-pakken med dens mest basale funktioner er gratis på Android, og dermed er der ikke tale om en demoudgave af softwaren, som udløber efter eksempelvis et par måneder. I forvejen indeholder både Android og iOS-tablets præinstallerede programmer, der ikke uden videre kan fjernes af brugerne. Derfor stiller samarbejdet spørgsmål om, hvorvidt tabletbrugere kan se frem til den samme mængde af såkaldt bloatware, som computerbrugere i årevis har været vant til.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (8)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Martin Jünckow

Jeg synes måske det er lidt hårdt at betragte Microsoft Office som bloatware på linie med det crap software Samsung normalt har installeret på deres telefoner og tablets.

Jeg synes tværtimod det her er et scoop for både Samsung og Microsoft og at de begge drager fordel af det, det samme gør de mindre tekniske kunder som nu får mer-værdi ud af boksen (mange vil formentlig ikke engang vide at det er muligt at installere Office på deres Android tablet).

Sålænge de tillader folk at afinstallere det, hvis man som teknisk bruger har bedre alternativer eller ikke ønsker det, så har jeg svært ved at se problemet.

Log ind eller Opret konto for at kommentere