Hvis du fremover får fingrene i en Samsung-tablet, kan den med stor sandsynlighed have bl.a. Office-pakken præinstalleret. Microsoft og Samsung har nemlig indgået et samarbejde om at præinstallere virksomhedens gratis software på tablet-producentens enheder, skriver (Berlingske Business](http://www.business.dk/digital/microsoft-rykker-ind-hos-samsung).
Der er endnu ikke detaljer om, hvor mange af Samsungs enheder, der vil komme med Microsoft-software præinstalleret. Ifølge Berlingske Business omfatter aftalen Office-pakken, herunder Word, Excel og PowerPoint, samt Skype, OneNote og OneDrive.
Office-pakken med dens mest basale funktioner er gratis på Android, og dermed er der ikke tale om en demoudgave af softwaren, som udløber efter eksempelvis et par måneder. I forvejen indeholder både Android og iOS-tablets præinstallerede programmer, der ikke uden videre kan fjernes af brugerne. Derfor stiller samarbejdet spørgsmål om, hvorvidt tabletbrugere kan se frem til den samme mængde af såkaldt bloatware, som computerbrugere i årevis har været vant til.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.