Samsung idømt millionbøde for falske brugerkommentarer

Den sydkoreanske hardwaregigant Samsung er blevet idømt en bøde på knap to millioner kroner for at have hyret eksterne pr-folk til at fabrikere negative kommentarer om konkurrenterne fra falske profiler på diverse online fora.

Samsung skal betale hvad der svarer til 1,8 millioner kroner i bøde for ufine markedsføringsmetoder. Det sydkoreanske selskab havde hyret et eksternt pr-firma til at opretholde Samsungs gode navn på internettet - samt at svine konkurrenterne til. Det skriver Jyllands Posten.

Ifølge Jyllands Posten har de falske internet-profiler mere konkret haft til opgave at afmontere negative nyheder om selskabet, samt at skrive positive brugeranmeldelser af produkterne.

I den negative ende af skalaen skulle de falske kommentarer også have fremhævet påståede fejl om konkurrenternes produkter, og navnlig det taiwanesiske HTC skulle angiveligt have været et mål for en smædekampagne.

Metoderne er i branchen kendt som ‘astroturfing’, og Samsung har siden april været underlagt et skarpt øje fra den taiwanesiske myndighed Fair Trade Commission og er altså nu blevet fundet skyldig i sine ugerninger. Samtidig er to lokale pr-bureauer også blevet idømt bøder på sammenlagt en halv million kroner.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (25)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Kim Schulz

Det er 2 PR bureauer i Taiwan, som Samsung har benyttet, der har hyret en flok lokale studerende til at lave positiv omtale omkring samsung produkter. Det har ført til at de studerende også har lavet noget negativ snak omkring HTC produkter. PR bureauerne har derfor fået bøde for dette ligesom Samsung (der i den sidste ende jo sidder med ansvar) er blevet pålagt en bøde.

En lignende sag var oppe for et års tid siden men med omvendte fortegn. Der blev HTC dog frikendt for anklagerne i Taiwan (husk at Taiwan er HTC land og de gør meget for at beskytte det firma).

Nikolaj Brinch Jørgensen

Du skulle vel aldrig være PR konsulent for HTC? :)


Jo - fanget på fersk gerning.
Nej pjat jeg arbejder for John Strand med at forsøge at rejse Nok..-øh Microsofts telefonforretning.

Nej jeg er bare modstander af den form for markedsmanipulation - men jeg kan se i votes på mit indlæg, at der er mange der åbenbart bifalder den mangel på moral som Samsung udviser. Det er da tankvækkende og skræmmende.
Ellers er det nok fordi de sidder med en varm og underlig fornemmelse med deres Galaxy apparat. Hele deres kopi-show overfor Apple er jo også vidende og morals forfald, specielt når de ikke indrømmer men prøver at forsvare deres design-tyverier.

Thomas Vedel

@Nikolaj: Jeg er enig med dig at det er (forkastlig) dårlig moral at bruge den form for markedsføring.

Du fik alligevel en nedadvendt tommelfinger af mig fordi du skriver at man forventer den slags fra Samsung - implicit at du dermed mener at Samsung er værre end andre firmaer, hvilket jeg stærkt tvivler på. I min optik er Apple faktisk de største banditter i branchen overhovedet.

Og nej, jeg har ingen tilknytning til nogen firmaer med interesser i produktion eller salg af gadgets...

Nikolaj Brinch Jørgensen

Du fik alligevel en nedadvendt tommelfinger af mig fordi du skriver at man forventer den slags fra Samsung - implicit at du dermed mener at Samsung er værre end andre firmaer, hvilket jeg stærkt tvivler på. I min optik er Apple faktisk de største banditter i branchen overhovedet.


Jeg ved godt at Apple har et blakket ry her på sitet. Og deres klagesager med patenter er da også til at smlie af. Men derudover mener jeg ikke de gør lovstridige ting for at sværte konkurrenter.

Det Samsung har gjort her (eller er kendt skyldige i), er i min bog meget mere forkasteligt, end at få afprøvet i retten hvor godt man har beskyttet sit design. Det man kan se af de seneste års historie, er at Samsung spiller et "går den så går den" spil, og den går så nogengange ikke. De er dømt flere gange (6 mia. i til Apple for kopiering af iPad) og nu nogle mio. for at starte en smædekampagne mod HTC.

Jens Rasmussen

Hej Thomas,

Hvorfor er Apple de stoerste banditter i branchen? Jeg har lidt svaert ved at se det, er det pga. deres alt for hoeje priser, deres patentsager eller at deres system ikke er (komplet) open source?

For mig at se rangerer de fleste firmaer ens, men haaber du kan oplyse mig.

Nikolaj Brinch Jørgensen

Hvorfor er Apple de stoerste banditter i branchen? Jeg har lidt svaert ved at se det, er det pga. deres alt for hoeje priser, deres patentsager eller at deres system ikke er (komplet) open source?


Ja jeg ville også godt have en forklaring. Så vidt jeg kan se benytter de de etablerede lovlige systemer. Indtil en eller anden troværdig forklaring kommer må det bero på subjektive misforståelser og myter?

Nikolaj Brinch Jørgensen

Måske skulle du kigge på din egen ræsonnering, før du begynder at give andre brugers holdninger skylden for dine negative votes.


Come on. Det var bare en korrelation, ikke en decideret årsagssammenhæng.
Jeg var egentlig bare ude på at provokere. Jeg ved udemærket godt at udtaler man sog negativt om Samsung, så får man på hatten her på V2. Ligeså, hvis man udtaler sig positivt om Apple.

Det er der ikke noget ondt i, og det lever jeg fint med. De fleste af dem der udtaler sig negativt om Samsung (mig selv inkluderet) har jo ikke nogen af deres produkter (jeg har dog ejet en rigtig god vaskemaskine og en tørretumbler fra dem), så jeg har ikke noget at udstille på deres produkter. Ligeså er det med de fleste der udtaler sig om Apple, de gør det på baggrund af hvad de har hørt osv. De har ikke ejet eller brugt et Apple produkt. Det er dog en helt anden snak når man tager fat i Microsoft, der har vi alle på et eller andet tidspunkt været tvunget til at benytte det.

Allan S. Hansen

men jeg kan se i votes på mit indlæg, at der er mange der åbenbart bifalder den mangel på moral som Samsung udviser.

Det handler i sådan en situation mere om hvad og hvordan du udtrykker dig, end om en enighed med hvad Samsung gør. Og det påvirker så hvordan du opfattes af folk, ligegyldigt om din holdning stemmer overens med deres eller ej.

Man kan sagtens være modstander af hvad Samsung gør (har gjort) og ytre sig på en fornuftig måde.

Nikolaj Brinch Jørgensen

Hvorfor er Apple de stoerste banditter i branchen?


Det er de heller ikke, de er de største banditter på Version2. Det er måske verden for nogen?

Eller er det Microsoft? Eller Oracle, jeg ved det ikke helt? Nej det må være Apple, for selvom de gør noget som de er i deres gode ret til og tilmed får rettens ord for at andre har gjort ulovligheder imod dem, så er det stadigt Apple der er skurken på Version2. Det er det som undrer mig.

PS: Jeg synes rent faktisk at Samsung laver glimrende produkter. Jeg vil bare ikke støtte foretagenet (og det ved jeg så godt jeg gør i og med de er OEM leverandør til stort set alle der laver noget man kan sætte strøm til).

Thomas Vedel

Hej Jens

Hvorfor er Apple de stoerste banditter i branchen? Jeg har lidt svaert ved at se det, er det pga. deres alt for hoeje priser, deres patentsager eller at deres system ikke er (komplet) open source?

Det her KUNNE blive starten på en lang og indædt kamp på ord for og imod Apple (og/eller Samsung, HTC eller alle andre firmaer). Derfor bliver dette mit sidste indlæg i denne tråd :)

Jeg er professionel softwareudvikler, og ovenstående er min helt og aldeles subjektive mening, som alene beror på hvordan jeg opfatter den måde hvorpå Apple (efter min mening) "låner" fra andre, samtidig med at de i den grad er ude med riven, hvis det modsatte er tilfældet.

Jeg har meget stor respekt for Apple og deres produkter, for de er nogen skide gode designere og forretningsfolk. Det ændrer bare ikke på at jeg er meget lidt vild med de metoder de benytter.

Nikolaj Brinch Jørgensen
Nikolaj Brinch Jørgensen

Jeg har meget stor respekt for Apple og deres produkter, for de er nogen skide gode designere og forretningsfolk. Det ændrer bare ikke på at jeg er meget lidt vild med de metoder de benytter.


Ok men betyder det så at du ikke vil ud med hvilke metoder det er du ikke synes om. Det må være metoder der er vildere end dem Samsung øjensynligt benytter og bliver dømt for gang på gang? Dem vil jeg gerne hører om?

Du må undskylde, men når du kalder dem de største banditter i branchen, og du bagefter ikke ønsker at redegøre herfor, så synes jeg dit første indspark er lige lovlig skingert.

Nikolaj Brinch Jørgensen

For at komme Thomas Vedel til undsætning vil jeg lige minde de forargede om, at Apple i indeværende måned er blevet dømt for kartelvirksomhed med 5 af de største ebogsforlag i USA.
Her er et link:
http://mobile.theverge.com/2013/7/10/4510338/apple-found-guilty-of-ebook....


Ja det er sgu også mega tyndt. Kartelvirksomhed er bare ikke i orden. Godt det er blevet stoppet og de er blevet dømt.
Jeg er bare ikke sikker på at det er det som ligger til grund for Thomas' bandit-beskyldning, men det kan han jo selv redegøre for.

Jens Rasmussen

@thomas: samme situation her, i min verden er det bare Microsoft, der er stoerre 'banditter' (de har brugt og er doemt for vaerre metoder end Apple). Som Nikolaj siger, saa er kartelvirksomhed ikke i orden (eller at give kortere garanti end hvad loven foreskriver, eller astroturfing eller hvad firmaer nu er ude i). Jeg forstaar bare stadig ikke at Apple er de stoerste banditter. De laver da nogen udmaerkede produkter ift. konkurrenterne (Windows vs. os x, ipad vs surface, telefoner skal jeg ikke udtale mig om :))

Desuden har Apple ikke erklaeret Linux eller andre som fjenden, de bidrager til open source, os x er et unix system (grunden til at jeg skiftede for mange aar siden), deres produkter er brugervenlige og giver faerre problemer (sammenlign selv med Windows xp og nyere), os x bliver ikke langsommere over tid eller kraever geninstall.

Uden at det bliver gjort klar hvilke metoder, man mener er vaerre end konkurrenternes, faar jeg altid indtrykket af at det handler om sure roennebaer ('raeven synes de var for dyre').

Torben Colding

Til Jens Rasmussen,

Jeg tager hatten af for dine saglige argumenter. Desværre hopper kæden af for dig i sidste sætning, når du vælger at gøre valget/fravalget af Apple til et spørgsmål om "ræven og rønnebærene", som om vi alle ville vælge Apples produkter, hvis bare vi havde råd. En rimelig nedladende holdning i min optik.

Jeg er overbevist om, at vi er mange, der har råd, men fravælger Apple p.g.a principielle årsager - bl.a. fordi at vi ikke vil lægge mønt til deres absurde avancer.

Jeg husker bl.a. et eksempel for nogle år siden, hvor en harddisk var stået af i en af de stationære Macs på min arbejdsplads.
En kollega bestilte en ny harddisk (hos Mac-leverandøren), som ankom med post i bobleplast - og som vi selv skulle montere.
Piece of cake - ikke noget problem - indtil jeg så prisen: 2900,00 for en Maxtor harddisk på 3.5", der på EDBpriser.dk på daværende tidspunkt havde en dagspris på 500,00.

Så du har ret i at mange fravælger Apple p.g.a. prisen. Ikke fordi vi ikke har råd, men fordi vi ikke ser nogen grund til at betale mere for et produkt end det er værd - og slippe for følelsen af at Apple griner hele vejen til banken.

Nikolaj Brinch Jørgensen

Uden at det bliver gjort klar hvilke metoder, man mener er vaerre end konkurrenternes, faar jeg altid indtrykket af at det handler om sure roennebaer ('raeven synes de var for dyre').


Jeg tror mange Version2 læsere abonnere på den ultimative frihed - som i Linux. Altså som der engang blev skrevet friheden til at vælge. De vil gerne have total kontrol over deres OS, og det får de ikke med OS X eller iOS. Det er de modstandere af - men det kan jeg bare ikke se gør Apple til banditter?

Friheden til at vælge er for mig friheden til at vælge, f.eks. mellem OS X, Windows, Linux, BSD, Solaris osv. Ikke den indskrænkede frihed kun at kunne vælge indenfor domænet Linux. Dvs. kunne vælge det OS der er bedst i en bestemt kontekst. Derfor bruger jeg professionelt Linux, Windows og OS X hver eneste dag. Privat står den på Linux, OS X, BSD & Solaris.

Apples hardware har jeg meget lidt at udsætte på, det virker, det holder og det er pænt, brugervenligt, innovativt og generelt lækkert. Hvis jeg skal gøre op med om jeg synes en MacBook Pro er dyr, så synes jeg det ikke grundet dens lange levetid sammenlignet med hvad jeg ellers har ejet af bærbare fra DELL og IBM/Lenovo. Man kan dog sige at opgraderingsmulighederne bliver færre og færre i deres nye maskiner, hvilket jeg ikke personligt synes særlig godt om.

Men igen, alt ovenstående kan jeg ikke se gør Apple til banditter.

Nikolaj Brinch Jørgensen

En kollega bestilte en ny harddisk (hos Mac-leverandøren), som ankom med post i bobleplast - og som vi selv skulle montere.
Piece of cake - ikke noget problem - indtil jeg så prisen: 2900,00 for en Maxtor harddisk på 3.5", der på EDBpriser.dk på daværende tidspunkt havde en dagspris på 500,00.


Det samme har jeg oplevet med bestilling af harddiske hos DELL til vores servere (dog Seagate - som nu har købt Maxtor for snart mange år siden). Jeg tror dit eksempel er et udtryk for de avancer der på service generelt i branchen (uden at vide det helt).

Jens Rasmussen

@Torben: som jeg angiver er det et indtryk, hvis der ikke er naevnt hvorfor. (burde dog ikke have skrevet altid). Jeg er enig i at Apple er i den dyre ende, men sammenligner man over levetid og specs mod specs, saa er det ikke saa slemt igen. At de er dyre er dog ikke nok til at kalde dem banditter, det er heldigvis op til den enkelte hvor meget man vil give for sin hardware.

Jeg havde paa et tidspunkt en iBook, hvor skaermen var gaaet i stykker. Hos den lokale forhandler kostede det 10.000kr at lave, ja, saa bliver man ikke glad (jeg ordnede det selv ved at koebe en defekt ibook og skifte skaermen).
Din kollega kunne ogsaa have koebt en harddisk paa edbpriser.dk.

Jarle Knudsen

Piece of cake - ikke noget problem - indtil jeg så prisen: 2900,00 for en Maxtor harddisk på 3.5", der på EDBpriser.dk på daværende tidspunkt havde en dagspris på 500,00.

Den prisforskel hænger mere sammen med antal bad clusters dvs. om der er tale om consumer eller enterprise produkt. Consumer produkter er typisk af lavere grade og har (mange) flere fabriksdefekte clusters.

Forskellen viser sig når disken over tid får flere og flere defekte clusters...

Nikolaj Brinch Jørgensen

Den prisforskel hænger mere sammen med antal bad clusters dvs. om der er tale om consumer eller enterprise produkt. Consumer produkter er typisk af lavere grade og har (mange) flere fabriksdefekte clusters.

Forskellen viser sig når disken over tid får flere og flere defekte clusters...


Mener du dermed at hvis en leverandør B2B, som i det her tilfælde leverer en Seagate XYZ så er den anderledes end hvis man på edbpriser.dk køber en identisk Seagate XYZ (Altså samme SKU)? Det har jeg meget svært ved at tro på. Kan du dokumentere dette?

PS: Jeg går ud fra at indlægget omtaler identisker diske og ikke bare en tlifældig 3.5" Maxtor disk. Altså samme SKU?

Log ind eller Opret konto for at kommentere