Samsung Galaxy Tab 10.1 kommer til Danmark til august

10-tommer-versionen af Samsungs nye Android-tavle-pc kommer til Danmark til august og kommer til at matche Apples iPad 2 på prisen.

Samsungs nye Android-baserede tavle-pc med en skærmstørrelse på 10,1 tommer skulle oprindeligt have været i handlen i juni, men Samsung valgte undervejs at ændre designet. Den nye udgave kommer i butikkerne i Danmark til august. Det oplyser Samsung i en pressemeddelelse.

Samsungs Galaxy Tab 10.1 har været ventet med spænding hos især Android-folket, fordi der er tale om ikke blot en tavle-pc baseret på Android 3.1, men også en enhed, som er en hårbredde tyndere end iPad 2 og vejer mindre.

Samsungs trumfkort er imidlertid, at selskabet har valgt at matche Apples pris i modsætning til eksempelvis Motorola Xoom, der også er en 10-tommer tavle-pc baseret på Android 3.0.

Prisen for 16 gigabyte-versionerne med og uden 3G svarer således nøjagtigt til Apples tilsvarende iPad 2-modeller. Wifi-modellen koster altså 3.700 kroner og 3G-udgaven koster 4.600 kroner.

Mens Samsung har ændret på Galaxy Tab 10.1, så er selskabet dog blevet overhalet af Asus, som med dets Eee Transformer har lavet en Android-tavle-pc, som faktisk er væsentligt billigere, men med tilsvarende hardwarespecifikationer. Samsungs model er dog lettere med en vægt på blot 595 gram.

Samsung har i forhold til den version, som oprindeligt blev annonceret, valgt at sætte et mindre kamera i med den begrundelse, at tavle-pc-formatet alligevel ikke er velegnet til fotografering på samme måde som en mobiltelefon. Det har til gengæld gjort Samsung i stand til at trimme vægten og gøre konstruktionen tyndere.

Galaxy Tab 10.1 bliver efterfulgt af Galaxy Tab 8.9, som vil komme til Danmark til september. Den fås kun med 16 gigabyte indbygget lagerplads, men vil kun koste fra 3.500 kroner for Wifi-udgaven og fra 4.400 kroner med 3G.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (14)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Klaus Skelbæk Madsen

Mens Samsung har ændret på Galaxy Tab 10.1, så er selskabet dog blevet overhalet af Asus, som med dets Eee Transformer har lavet en Android-tavle-pc, som faktisk er væsentligt billigere, men med tilsvarende hardwarespecifikationer.

Pt. koster Eee Transformer 3796,- på EDB-Priser i en 16GB Wi-Fi only version. En tilsvarende version af iPad2 koster 3699,- iflg. Apple.

  • 1
  • 0
Torben Mogensen Blogger

Der er altid noget bedre over horisonten, hvis man venter længe nok. Så hvis man fravælger et produkt fordi, der sandsynligvis snart kommer et bedre, får man aldrig købt noget.

Se hellere på dine behov: Kan du få noget, der passer til dine behov til en pris, du er villig til at betale. Hvis ja, så køb det. Ellers lad være og vent i stedet på, at den teknologiske udvikling indhenter dit behov og budget.

Personligt har jeg ikke noget umiddelbart behov for en skærmtavle, så jeg har ikke planer om at købe en. Men hvis mit behov ændrer sig eller jeg kan få noget til en pris, der ikke behøver begrundelse i et behov, så kan det tænkes.

  • 0
  • 0
Morten Winther

Nu forudsætter du jo at du kender dine behov, hvilket brugere jo ikke altid gør. Hvis du fik en tavle ville du måske opdage at du ændrede vaner og brugsmønstre. Jeg bruger min iPad til andet end det jeg købte den til.

"If I had asked my customers what they wanted," Ford said, "they would have said a faster horse." Customers don't envision the future, they inform the present. (Henry Ford)

  • 0
  • 0
Venligst Slet Min Bruger

Det ville godt nok være dumt at vente med at købe en tablet, fordi der går rygter om, at iPad 3 måske/måske ikke kommer lige efter august, og måske/måske ikke har en høj opløsning.

Rygter er ikke ret meget værd - slet ikke når det kommer til Apple. Folk går helt agurk over det. Der var også en masse rygter om at iPad 1 og iPhone 4 ville have NFC indbygget.

  • 0
  • 0
Morten Winther

Nu er jeg ikke selv en der venter - vi har både iPad 1 og 2 i husstanden.

Men hvis man har ventet 2 år kan man nok også vente 2½ år. Forventningens glæde skal ej fornægtes - noget Android fans vel kender til.

  • 0
  • 0
Per Kofod

Tablets er pt alt for dyre i Danmark; men man kan da bare købe dem fra Amazon i England. der kan mak spare næsten 1500kr på en Motorola Xoom med 32g og 3g i forhold til den danske pris. den kan faktisk fås til 4200kr i England mod 5800 i Danmark; men det firma sender desværre ikke til Danmark; men Amazon gør, og her kan den fås til ca 4500kr, og
ca 3800kr for modellen uden 3g. Eeepad transformer fås for ca 3200kr. Det bliver interessant at se hvad Samsungen kommer til at koste der.

  • 0
  • 0
Venligst Slet Min Bruger

"Nu er jeg ikke selv en der venter - vi har både iPad 1 og 2 i husstanden.

Men hvis man har ventet 2 år kan man nok også vente 2½ år. Forventningens glæde skal ej fornægtes - noget Android fans vel kender til."

Det ændrer vel ikke på, at der er (stort set) ingen udenfor Apple, der ved om der kommer Retina Display i iPad 3 eller ej. Det er spekulationer i bedste fald.

  • 0
  • 0
Henrik Mikael Kristensen

Rygter er ikke ret meget værd - slet ikke når det kommer til Apple.

Holder man øje med de rette kanaler, kan man stort set hver gang ramme plet mht. hvad man skal købe og ikke købe: Det handler gerne om udtyndede lagre af et bestemt produkt, spionfotos af kommende produkter, og hvilke produkter der er ved at være ved slutning af salgscyklus.

Så, jo, Apple rygter kan være meget værd for dig og spare dig for mange penge, hvis du altså holder øje med de rette kanaler og ønsker at købe et nyt Apple produkt.

En nem oversigt er f.eks. MacRumors' Buyer's Guide:

http://buyersguide.macrumors.com/

Lige nu er der f.eks. ikke nogen risiko ved at købe en iPad 2.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere