Samsung forventer prisfald på SSD til tæt på harddiskpris

Det er dog nødvendigt at øge til 64 eller 96 lag før det er muligt at sænke prisen på SSD væsentligt.

Prisgabet mellem SSD og harddiske er tæt på helt forsvinde om få år.

Sådan lød det fra Samsung på en præsentation på Samsungs SSD Global Summit i Seoul i Sydkorea i sidste uge.

Ifølge oc3d.net udtalte Samsung på konferencen, at prisen på en SSD på 512 GB vil være det samme i 2020 som prisen på en 1 TB harddisk i dag.

I Danmark koster for eksempel en typisk 512 GB SSD omkring 1000-1600 kroner i dag, mens en harddisk på 1 TB fås til 400-600 kroner.

Med udviklingen er forventningen, at SSD vil fortsætte med at blive mere og mere udbredt i PC'er som opstartsdisk, takket være overlegen ydelse, skriver digi.no.

Der er stadig tale om en fremtidsscenarie. Prisen per gigabyte er stadig væsentlig højere end for traditionelle harddiske.

Derfor dominerer harddiskene stadig der, hvor det er behov for høj lagringskapacitet til overkommelig pris.

64 eller 96 lag er nødvendig

Prisfaldet kræver blandt andet, at Samsung videreudvikler sin 3D-NAND-teknologi (også kaldet V-NAND), som gør det mulig at pakke data endnu tættere – i flere lag.

Samsung annoncerede 3D NAND med 48 lag sidste år, men det er først for nylig, at selskabet lancerede sine første SSD'er med denne teknologi.

Ifølge Extremetech er det nødvendigt at øge til 64 eller 96 lag før det er muligt at sænke prisen så meget som det nu er kommet frem.

I dag produceres Samsungs 3D NAND på 40 nanometer.

Samsungs priser på SSD-er er faldet fra omkring 1,17 dollar per gigabyte i 2012, til bare 0,36 dollar per gigabyte i dag.

Salget stiger

Salget af Samsung SSD'er er steget med 54 procent i løbet af de sidste fem år, mens smartmobilmarkedet er vokset med bare 19,1 procent i samme periode.

Samsung forventer at levere 23 millioner enheder i 2018, hvilket svarer til en vækst på 236 procent i løbet af to år.

Ifølge Samsung vil de langt de fleste SSDer de næste år være PCIe-baserte, mens SATA-baserte SSD'er er ved at blive udfaset – hvilket dog ikke er specielt opsigtsvækkende. Hele markedet for PCIe-baserte SSD-er vil udgøre ca. 111 millioner enheder i 2018, hvilket er en stor stigning fra niveauet på 33 millioner i 2016.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#3 Bent Jensen

Da moores lov er om antallet af transistorer, ikke magnetiske plader :-)

Men bruge den også selv, med hensyn til exp. udvikling, inden for teknologi, dog med forskellige tal for fordobling. Komplet solcelle anlæg falder f.eks. med 20% om året.

Men synes nu ikke det helt har holde for Harddiske de sidste 5-10 år. Passer også godt med at den normale udvikling som inden for CPU, RAM og andet, at når teknologien ikke kan presses længere, så kommer der en afløser. Her SSD.

  • 0
  • 0
#4 Tobias Skytte

Prisen for 1/2 kg æbler vil være det samme i 2020 som prisen for 1 kg pærer idag.

Det giver ca. ligeså lidt mening...

"faldet fra omkring 1,17 dollar per gigabyte i 2012, til bare 0,36 dollar per gigabyte i dag"

Det er så lidt mere brugbart, men hvis det skal være i relation til overskriften, hvorfor så ikke skrive hvad prisen pr GB så forventes at være i 2020? Dvs: 4-600 kr for 512GB = 0,78 - 1,17 kr/GB Så ved en $ kurs på 6,62 kr/$ (idags kurs), havner vi på 0,12 - 0,18 $/GB i 2020.

Men den pris er jo en 2020 pris, og det må vel forventes at harddiske (også) fortsætter med at falde i pris (eller rettere, kapaciteten øges) så hvad forventes harddiske at koste i 2020? Det samme som idag? Selv hvis det er tilfældet (næppe!) så er harddisken jo stadig dobbelt så dyr som SSD'en, er det 'tæt på harddisk pris'... det syntes jeg ikke... og hvis harddiske også falder i pris pr. GB så er vi jo endnu længere fra 'tæt på harddisk pris'.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere