Samsung betalte Microsoft en milliard dollars for brug af patenter

Illustration:
Der flyder mange penge mellem IT-giganterne, når de benytter sig af hinandens patenterede teknologier.

Samsung betalte sidste år Microsoft en milliard dollars i royalties for at benytte teknologi i deres Android-smartphones og tablets. Det viser et dokument, som blev indgivet til retten fredag, skriver PC World.

Informationen kom frem i en retssag Microsoft har anlagt mod Samsung i august, hvor det også kom frem, at Microsoft tilbød Samsung at reducere deres royalties, hvis Samsung ville udvikle deres Windows-tablets og telefoner sideløbende med deres Android-produkter.

De to giganter underskrev en aftale i slutningen af 2011, hvor Samsung gik med til at betale royalties til Microsoft i syv år for at bruge deres patenterede teknologier.

Den type kontrakter, som blev fremlagt i retten, er typisk meget fortrolige, og det er derfor et sjældent kig ind bag facaderne, når vi får et kig på tallene i kontakterne.

Hvor meget Samsung skal betale Microsoft gøres op ved antallet af Android-enheder Samsung har solgt.

Grunden til, at Microsoft har sagsøgt Samsung, er, at Samsung har været lidt langsomme med betalingerne, og de sagsøger for at få lige omkring syv millioner dollars i renter, som de mener Samsung fortsat skylder dem.

Samsung mener dog, at Microsoft overtrådte aftalen, fordi de købte Nokias håndsæt-afdeling, og vil derfor ikke betale mere for dette år og de kommende år.

Android, som er udviklet af Google er blevet et af de mest populære styresystemer til telefoner, men Microsoft mener, at det omfatter mange af deres patenter. Derfor begyndte Microsoft i 2010 et licensprogram, som skal indsamle royalties fra Android-enhedsproducenter.

Samsung er en af 25 producenter, som betaler til Microsoft for at benytte deres teknologi i Androidprodukter. Analytikere har endda estimeret, at Microsoft tjener mere på deres royalties på Android-enheder end ved at sælge Windowstelefoner.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (12)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Carsten Olsen

Hvor er ideen om at en opfinder patentere sin opfindelse og tjener penge på at andre har fordel af at producere efter ideerne i patentet, blevet af ?

Som jeg ser det er Microsofts ide her at tvinge Samsung til at producere WP telefoner. Hvilket forretningsmæssigt ikke giver nogen menning. (kæmpe underskud)

  • 3
  • 1
Simon Mikkelsen

... at Microsofts påstand aldrig er afprøvet i retten.

Men det er da et stort fallit til MS, hvis de er nød til at bruge sådan nogle metoder for at få producenter til at lave telefoner med Windows Phone. Det viser vel bare det vi kan se i forvejen: Næsten ingen gider bruge det.

  • 3
  • 1
Magnus Jørgensen

MS kan fortsætte som de altid har gjort. Opkøbe teknologier og tjene penge på dem og patenterne.

Vi har de facto skabt et samfund hvor købmændene har magten. Glem alt om at være udvikleren/forskeren der laver det smarte produkt som facebook eller Google. Det er kun i meget få tilfælde at det lykkedes at få successen.

Meningen med koncepterne bag intellektuelle rettigheder, er at fordre det der er fordelagtigt for samfundet. Ikke at spekulanter kan høste frugten.

Jeg synes vi skal reformere systemet så det kun er dem/den der investerer i ny teknologi der kan erhverve sig disse rettigheder.

  • 6
  • 0
Carsten Olsen

Jeg synes vi skal reformere systemet så det kun er dem/den der investerer i ny teknologi der kan erhverve sig disse rettigheder.

Reformere er måske lidt overdrevet. Men hvis nu man lavede patentlovgivningen om så der stod noget i retningen af følgende i loven:

Formålet med patenter er: Altid at sikre at den teknisk mest optimale løsning er til rådighed for alle virksomheder som producere i pågældende branche.

Og vigtigst: Patentet giver adgang til at opkræve en (licens)afgift hos andre der producere varer som er omfattet af patentet. Samfundes eneste formål med patentet er at få udbredt kendskabet til den metode/egenskab som patentet omfatter mest muligt, så samfundet høster mest mulig fordel heraf. Patentholderen får mulighed for at opkræve (licens)afgift af brugere. Patentholderen må ikke rejse andre økonomiske/politiske krav til brugerne end at de betaler afgiften. Fastsættelsen af (licens)afgiften ikke eksklusiv, ikke diskriminerende og med åben (offentlig) prisliste. (f.eks. pris pr produceret enhed)

Som man kan se så bortfalder retten til eksklusivt at producerer helt.

  • 0
  • 0
Janus Knudsen

Nedlæg alt der hedder patentering. Patenter er hysteriske og kvæler udviklingen på længere sigt.

Jeg tør slet ikke tænke på den udgift vi som forbrugere betaler for når det kommer til patenter, og det irriterer mig ærligt talt altid at der står firmaet betaler! Nej... det er sandelig da os forbrugere der må betale for de vanvittige patentregler.

De firmaer som så påstår de har "opfundet" må tage sagen videre til en domstol.

  • 3
  • 2
Magnus Jørgensen

Nedlæg alt der hedder patentering. Patenter er hysteriske og kvæler udviklingen på længere sigt.

Jeg har principielt ikke noget imod patenter eller mere specifikt, software patenter. Jeg synes dog der er nogle punkter som gør software anderledes end andre produkt typer. Produktion og distribution af software kan gøres meget enklere end for andre produkt typer. hvilket vil sige at der er væsentlig kortere fra ide til marked. Jeg synes at levetiden på software patenter bør være væsentlig kortere. Man kan ikke komme og påstå at MS ikke har tjent rigeligt på deres investering. Microsofts produkter har indtil Iphone og IPad dukkede op stort set ikke innoveret sig siden 90'erne. Der er kommet meget mere bling og tingene er blevet lidt nemmere, men der er ikke rigtigt sket noget inden for Operativ systemer og brugergrænseflader siden Windows NT.

Det har skadet IT industrien at MS har haft et monopol på den personlige computer. Det monopol er blandt andet fastholdt af patentsystemet.

Egentlig tror jeg ikke engang at MS har haft brug for de patenter. Det er i forvejen ENORMT svært at få den almene computer bruger til at prøve noget nyt.

Er det ikke sådan i dag?

Nej idag kan du erhverve dig patenter ved opkøb af andre virksomheder.

  • 1
  • 1
Jesper Lund Stocholm Blogger

I dag er der firmaer, der udelukkende investerer i juridiske fiksfakserier uden nogen sinde at have investeret en [DKK,USD] i teknologi.

Men er det ikke mere en uheldig konsekvens af værdisætning af virksomheder end et kardinalpunkt for patenter?

Jeg mener, hvor stort er problemet egentlig - set i forhold til den værdiskabelse som patenter i sig selv giver? [0].

Uanset hvad så vil det blive ekstremt svært at skære kagen/loven til, så den passer. En del af en virksomheds værdi er jo netop de patenter de ejer - og nu skal man så lovgive om, at man ikke må sælge virksomheden (eller patenterne) til nogle bestemte købere? Hvis man udtager et patent, bliver man så afskåret fra at blive børsnoteret i fremtiden, da en børsintroduktion jo netop er et "salg" af virksomheden?

[0] Ja, jeg er klar over, at ikke alle er enige i dette, men hvis man ønsker patenter men ikke "uden produktion", så må man jo mene, at patenter (og produktion) i sig selv bringer værdi med sig.

  • 0
  • 2
Jesper Lund Stocholm Blogger

Det har skadet IT industrien at MS har haft et monopol på den personlige computer.

Jeg er helt enig.

Det monopol er blandt andet fastholdt af patentsystemet.

What? Hvordan det?

Det er i forvejen ENORMT svært at få den almene computer bruger til at prøve noget nyt.

Ja, og mon ikke det mere er det, der har været grunden til den relativt langsomme udvikling i (UI) for den personlige computer? Der er jo en grund til, at Androids UX er en klon af iPhone og at langt de fleste Linux-distributioners UI ligner Windows - folk vil bruge noget, som de er vante til at bruge.

  • 0
  • 1
Log ind eller Opret konto for at kommentere