Samsung barsler med fem-dobbelt wifi-hastighed ved 60 gigahertz

En film på 1 gigabyte kan ifølge selskabet selv overføres på tre sekunder med dets nye 60 GHz wi-fi-teknologi.

Samsung erklærer i en pressemeddelelse at have opfundet en ny Wi-fi-teknologi, der kan hæve den maksimale overførselshastighed med så meget som fem gange på nutidens forbrugerplatforme. Det skriver finansmediet Bloomberg.

Ifølge selskabet selv udvisker teknologien gabet mellem teoretisk hastighed på data-transmission og faktisk hastighed på data-transmission, og har udvist hastigheder på over 10 gange den normale wifi-hastighed.

Den nye teknologi anvender frekvensbånd i 60 gigahertz-området, hvor der er mindre interferens fra andre radioteknologier end ved 2,4 gigahertz, og det vil kunne give hastigheder på op til 4,6 gigabit/s, skriver Digital Trends.

Læs også: 3 skruer op for maks-hastigheden: Mobilt bredbånd med 600 megabit pr. sekund næste år

Nok så vigtigt hævder Samsung også at have overvundet de vanskeligheder, der er med at kommercialisere produktet og bringe det på markedet. Det skulle gerne resultere i, at vi allerede kan se teknologien næste år, hvor Samsung håber den ny teknologi har vundet indpas i en lang række produkter, inklusive medicinsk udstyr og telekommunikation.

Nyheden kommer samtidig med, at salget af smartphones, der står Samsung på, er dykket så meget, at koncernens overskud for kvartalet er faldet med 60 procent på verdensplan.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Jan Gundtofte-Bruun

Ingen diskussion om at det er hurtigt (i dagens perspektiv...).

Men hvorfor bliver hastigheder så tit målt i "film"? Er det ikke lige meget om det tager 3 sekunder eller 30 minutter at hente en film, hvis bare man kan se starten mens resten hentes? Og hvor tit er det egentlig, at vi må(!) downloade hele film (Netflix et al er jo netop kendt under termen streaming tjenester)? Måske er det i det perpektiv mere anvendeligt at beskrive, hvor mange samtidige brugere der kan streame (i en given kvalitet) -- eller bare bruge, tja, mbps...

  • 5
  • 0
#3 Lars F. Jensen

Attennueringen ved 60Ghz må være vild. Tror ikke man får en ret god rækkevidde

Ja netop 60GHz båndet dæmpes særligt meget pga luftens ilt. Man kan sige at for 60GHz ligner alm luft en slem gang tåge.

Men det er så en fordel for lokal kommunikation, at 60 GHz signaler slet ikke eller næsten ikke forstyrre andre i nærheden. Hvis man kan få prisbillig 60GHz elektronik, kan mange sammenkoblinger laves trådløst og med høj hastighed.

Lars :)

  • 0
  • 0
#4 Torben Drews

Hvis man holder sig til de teoretiske hastigheder, som standarderne beskriver, så tilbyder 802.11ac faktisk 6933 Mbps. Men det kræver selvfølgelig et godt signal (256-QAM, 5/6 coding), det laveste guard interval (400 ns), den største kanalbredde (160 MHz) samt 8 spatial streams (MIMO-kanaler/antenner). Lige nu er den eneste klient på markedet med 3x3:3 Appels MacBook Pro. Og Quantenna er på vej med et chipset til routere, som kan køre med 4x4:4. Men så er vi da ved at være halvvejs med hvad der ligger i 802.11ac standarden.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere