Samsung arbejder på mobilskærm med opløsning på 11K

Samsung og en række samarbejdspartnere investerer et par hundrede millioner kroner i at udvikle en telefon med en skærmopløsning på hele 11K. Telefonen ventes klar om få år.

Glem alt om Full HD og 4K. Mere end 175 millioner kroner er blevet afsat til at udvikle en mobilskærm med en opløsning på 11K i et samarbejde mellem den sydkoreanske regering, Samsung og andre 13 virksomheder. Det skriver BGR.

Arbejdet begyndte i sidste måned, og målet med samarbejdet er at udvikle en mobiltelefon med den imponerende skærmopløsning allerede i 2018.

Med 11K på mobilskærmen er målet at ramme en pixeltæthed på 2250 PPI. Til sammenligning har Apples phablet iPhone 6 Plus en pixeltæthed på 401 PPI med en opløsning på 1920x1080 pixels. De seneste par år har Apple markedsført den ellers høje pixeltæthed med begrebet retina, da en person med almindeligt syn ikke kan adskille de enkelte pixels ved normal brug af telefonen. Med det in mente kan 2250 PPI umiddelbart virke som det, der på godt nudansk kaldes for overkill.

Ifølge holdet muliggør den høje skærmopløsning 3D-indhold. Man skal dog ikke helt op på 2250 PPI for at kunne tilbyde 3D-indhold. Amazons Fire Phone har eksempelvis en 3D-skærm med en pixeltæthed på ‘blot’ 315 PPI.

Uanset hvad er en højere skærmopløsning ofte lig med et højere batteriforbrug. Tilsyneladende er der ingen information om hvilket batteri, der skal være i stand til at give den kommende telefon mere end et par timers batteritid.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (19)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Magnus Jørgensen

Sørg hellere for at jeres tablets har en opløsning med højere pixel tæthed. Meget få har brug for mere end 200ppi på deres telefon. Til gengæld er 1920x1080 eller 1366x768 temmeligt lave opløsninger til tablets.

  • 2
  • 2
Nicolai Rasmussen

Det er da underligt at nævne en iPhone i denne her forbindelse. Retina konceptet blev lanceret med meget lavere tæthed end de ca 400 ppi på 6plus. Apple har senere måtte sande at konceptet ikke holdt - man kunne godt se forskel, og derfor fik man bedre pixeltæthed på 6plus. Så hvorfor giver man lige Apple reklametid for noget de beviseligt ikke er gode til? Min HTC mobil fra 2013 har en pixel tæthed på 468 ppi. Den kunne da med større ret have været nævnt.

  • 2
  • 1
Bent Jensen

Meget mindre end et bueminut (1/60 grad) kan ingen se.


Hvis du tager et gennemsnit, så er der nogen der kan se noget mere, og nogen noget mindre. Samt nogen meget få der kan se meget mere, og så de blinde.
Hvis du også samtidig, skal have en opløsning så du ikke "ser" hen over 2 pixel, og også skal tænke på farver og 3-4 punkter til det. Så vil jeg formode at mennesker kan skelne forskel på en lang højere opløsnings. Altså de vil opfatte en højere opløsning som bedre, selv om de teoritisk ikke skulle kunne se forskel.
Desuden rykker man jo som menneske, det som man vil undersøge nærmere, tætter på øjet.

Så til dit svar
"Meget mindre end et bueminut (1/60 grad) kan ingen se."
Jo formodelig, eller så kan man opfatte det.

Men pas på du, bevæger dig ind noget som kan sammenlignes med, pladespiller og cd. Altså analog op mod digital lyd. Og en meget lang diskussion.

  • 2
  • 0
Peter Kyllesbeck

Desuden rykker man jo som menneske, det som man vil undersøge nærmere, tætter på øjet.

Nu er der også en grænse for hvor tæt på øjet et objekt kan komme og hvor man stadig kan 'stille skarpt på'.

Fra det tidligere link https://en.wikipedia.org/wiki/Visual_acuity om synsstyrke 6/6 = 1,0

For 20/20 = 1.0 acuity, the size of a letter on the Snellen chart or Landolt C chart is a visual angle of 5 arc minutes (1 arc min = 1/60 of a degree). By the design of a typical optotype (like a Snellen E or a Landolt C), the critical gap that needs to be resolved is 1/5 this value, i.e., 1 arc min. The latter is the value used in the international definition of visual acuity:

Men pas på du, bevæger dig ind noget som kan sammenlignes med, pladespiller og cd. Altså analog op mod digital lyd. Og en meget lang diskussion.


Nu er øjet jo ikke 'analogt' i sin opløsning men netop begrænset af synscellernes tæthed.

  • 1
  • 0
Bent Jensen

"Fra https://en.wikipedia.org/wiki/Fovea_centralis"
Hvis du have gået i folkeskolen var du dumpet, du kan og må ikke bruge wikipedia som et sandhedsvidne, eller som henvisning.

Nu vil jeg gentage mig selv, siden du ikke har læst mit indlæg eller ikke forstår det. Nu skal jeg prøve så du forstå det. Hvis du har et analog billede, så skal opløsningen af dette, være langt større end øjet, hvis du ikke skal kunne se og opfatte opløsningen. Mindst en faktor 2 til 4, det skal du så gange med 2, da du har 2 dimensioner. Så opløsningen skal være minimum 4 til 8 gange bedre end øjet.
Før en højere opløsning formodelig ikke kan opfattes.
Prøv at se på et gammeldags avis billede, og sig til når du kommer til prikkerne.

Men det er helt ligegyldig, de manglende informationer vil hjernen selv lægge til eller trække fra. Noget som er mere vigtigt hvis vi snakker om tekst, er læsbarheden. Her var 8 stifter i en matrixs printer godt nok for mange år siden.
Hvis vi snakker om film og billeder er farveægtheden, kontrast, lysstyrke, opdatering lige så vigtige faktor

Et bedre kilde til mere seriøs information og data om emnet er måske dette.
http://www.nbi.ku.dk/spoerg_om_fysik/fysik/oejeegenskaber/

Så hvis vi kun taler om vores centrale synsfelt, skal vi have 2 (øjne) * 4.5 millioner * 4 (faktor så tapperne ikke ser hen over 2 uens bit.) 36 milioner pixel, hvis vi skal have hele periferien med skal der læges 720 milioner, pixel til, de behøves så ikke være i farver. Men de skal have et meget godt kontrastforhold og dynamik.

Men hjernen kan nemt kompensere for dårlig opløsning, øjet sammen med hjerneceller laver et særdeles godt stykke komprimering og data analysering arbejde. De vil også kunne skælne noget "forkert"

  • 0
  • 3
Peter Kyllesbeck

Et bedre kilde til mere seriøs information og data om emnet er måske dette.
http://www.nbi.ku.dk/spoerg_om_fysik/fysik/oejeegenskaber/

Så hvis vi kun taler om vores centrale synsfelt, skal vi have 2 (øjne) * 4.5 millioner * 4 (faktor så tapperne ikke ser hen over 2 uens bit.) 36 milioner pixel, hvis vi skal have hele periferien med skal der læges 720 milioner, pixel til, de behøves så ikke være i farver. Men de skal have et meget godt kontrastforhold og dynamik.

.. de behøves så ikke være i farver ..

"Hvis du have gået i folkeskolen var du dumpet" - det var du!

Hvis du have gået i folkeskolen var du dumpet, du kan og må ikke bruge wikipedia som et sandhedsvidne, eller som henvisning.

Nu vil jeg gentage mig selv, siden du ikke har læst mit indlæg eller ikke forstår det. Nu skal jeg prøve så du forstå det.

Hvorved adskiller din reference sig fra min wikipedia-reference med sine ca 25 referencer? Kan du ikke læse?
En af dem er denne http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1002/cne.902920402/abstract;jsessi...

  • så kan du jo sammenligne 'abstract' med din.

Fra din http://www.nbi.ku.dk/spoerg_om_fysik/fysik/oejeegenskaber/

Vores øje dvs. din pixeltæthed + den tilhørende optik (øjenlegemet, linse, hornhinde) og blænder, iris, kan opløse vinkler på ca. 1 bueminut, måske noget mindre. Det betyder, at man i en afstand af 20 cm kan se punkter i afstanden 0,06 mm.

Det giver (hvis du ellers kan regne) ca. 415ppi.
Det er så i 20cm afstand ved synsstyrke 1.0.
Jeg refererede et tal på 655ppi i afstanden 25cm ved synsstyrke 2.0, hvilket så svarer til ca. 325ppi ved synsstyrke 1.0, og så skal vi lige korrigere for forskellen i afstand, hvorved vi får ca samme opløsning: ca. 415ppi i afstand 20cm ved synsstyrke 1.0.

  • 1
  • 1
Bent Jensen

Som du selv skriver, så kan man opfatte punkter i den afstand. Så du skal op på minimum 4-8 gange bedre opløsning for ikke at kunne opfatte det som punkter.
Der ud over vil mange, især unge mennesker som nok er bruger af de her skærme, have langt bedre syn. Så du skal lige gange minimum en faktor 4 igen, inden du har noget, der af de fleste opfattes som bedre end øjet.
Du glemmer også at synvinkel har betydning, ikke alle ser jo direkte ind i skærmmen. Selv om det giver behov for en mindre opløsning.

Ud skal kunne holde telefonen op, med et foto af baggrunden, hvor skærmbilledet så opfattes som et hul, hvor du ser bagrunden i gennem. Det er der stadig langt til, og det drejer sig ikke kun om opløsningen.

  • 1
  • 1
Peter Kyllesbeck
  • 0
  • 0
Henrik Madsen

Samsung har da tablets med bedre opløsning.

Denne besked er skrevet fra min Samsung tablet med 2560*1600 opløsning så det er jo bare et spørgsmål om at smide de penge det koster.

  • 1
  • 0
Peter Kyllesbeck

Samsung tablet med 2560*1600 opløsning


-- hvilket giver ca 4k - lang fra 11k
Men nu taler vi om pixels pr. inch og der må jeg så skuffe dig:

10.5-inch Super AMOLED 2,560 x 1,600 (288ppi) hvilket svarer til hvad øjet kan opfatte ved dobbelt læseafstand (50-60cm).
Altså ca 1/8 af hvad Samsung påtænker (2250ppi).
Min Sony Z1 har 5" 1920x1080 441ppi ca svarende til hvad øjet kan opfatte ved normal læseafstand (20-25cm)

  • 0
  • 0
Henrik Madsen

Nu skrev magnus jo "1920x1080 eller 1366x768" og klagede over at de opløsninger var lave og Samsung burde lave tablets med højere opløsning.

SÅ nævner jeg at der findes samsung tablets med højere opløsning og min samsung tablet har så 299ppi og ikke 288ppi som du nævner.

  • 1
  • 0
Peter Kyllesbeck

SÅ nævner jeg at der findes samsung tablets med højere opløsning og min samsung tablet har så 299ppi og ikke 288ppi som du nævner.


Jaså! Jeg tog oplysningen herfra:
https://www.androidpit.com/samsung-galaxy-tab-s-10-5-review

Samsung angiver det ikke selv, men jeg fandt denne side: http://news.oled-display.net/galaxy-s-tablet-oled-display-details/
som oplyser:
WQXGA 2560×1600 Pixel 360 ppi at 8.4 inch and at 10.5 inch 287 ppi

  • men du har måske et helt andet display end 'Super Amoled and WQXGA 2560 x 1600'
  • 0
  • 0
Lasse Mølgaard

Det kan godt være at almindelige folk syntes at 11K er overkill, men hvis skærmen skal også fungere sammen med Samsungs version af Occulus brillerne, så kan jeg sagtens se en ide med denne opløsning.

Selvom Samsung Galaxy S7 har en god skærm til almindelig mobil brug, så er det en smule træls at når man sætter den fast til brillerne, så kan man godt se at billedet er noget pixeleret.

F.eks. Netflix app til Occulus lider under dette. Hvad nytte det at man ser film på en virtuel skærm, der er 3.5m høj, hvis du kan skelne samtlige punkter i billedet fra hinanden - og du kan se de sorte områder imellem prikkerne?

Med en meget højere opløsning, bliver dette ikke et forstyrrende element.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere