Hjemmebygget bredbånd giver 20 megabit til hver 10. samsing

10 procent af befolkningen på Samsø bruger nu det netværk af opkoblingspunkter, som foreningen Samsø Bredbånd opstillede, efter Skyline gik konkurs.

De frivillige på kattegatøen Samsø arbejder fortsat på at udbygge øboernes eget bredbåndsnetværk, som de tog initiativ til sidste år, da bredbåndsudbyderen Skyline gik konkurs.

Det trådløse bredbånd med hastigheder på op til 20 megabit/s bliver nu benyttet af 10 procent af øens befolkning. Det skriver TV 2 Østjylland.

Læs også: Samsø tog internet i egen hånd: Fra nul til superbredbånd på en måned

Samsøboerne kom i bredbåndsknibe, da Skyline måtte lukke, fordi det eneste kommercielle alternativ på øen var traditionelle kobberforbindelser, som ikke kunne give høje bredbåndshastigheder uden for byen Tranbjerg.

Skyline havde tilbudt trådløst bredbånd via Wimax, men efter konkursen valgte en gruppe øboere at stifte foreningen Samsø Bredbånd og opbygge et netværk baseret på samme teknologi som wifi.

Foreningen har nu 32 fordelingspunkter på øen, men arbejder ifølge TV 2 Østjylland fortsat på at udbygge dækningen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (12)
Johnny Olesen

(ironi)Man kan ikke bruge trådløse teknologier til noget som helst - VIVILHAVEFIBER.DK!(/ironi)

Undskyld, men den lå altså lige til højrebenet, og så slipper vi for at andre behøves promoverer vivilhavefiber.dk.

Det er skide flot, at lokale kræfter på Samsø har fået dette store trådløse net op at står, og det kunne andre områder af Danmark lære noget af.

Christian Nobel

(ironi)Man kan ikke bruge trådløse teknologier til noget som helst - VIVILHAVEFIBER.DK!(/ironi)

Undskyld, men den lå altså lige til højrebenet, og så slipper vi for at andre behøves promoverer vivilhavefiber.dk.

Der er forskel på at være ironisk, og dumsmart!

Det er skide flot, at lokale kræfter på Samsø har fået dette store trådløse net op at står, og det kunne andre områder af Danmark lære noget af.

Det er fint, og glædeligt for Samsingerne at de ved at gøre noget selv har fået en så god løsning (og så kan man jo filosofere lidt omkring 3G/4G), men det er næppe en løsning det vil være muligt at finde sammenhold nok til andre steder end i et øsamfund.

Men lur mig om ikke Samsingerne om 10 år har været ude med rendegraveren på det meste af øen.

Johnny Olesen

Der er forskel på at være ironisk, og dumsmart!

Ja, forskellen er at dumsmart er et tillægsord, og ironi er et navneord. Men derfor er det da stadigvæk flot at Samsø beboerne har taget sagen i egen hånd og løst udfordringen med manglende bredbånd.

I stedet for at klynke og kræve millioner af staten, så har de selv fundet en (billig) løsning på problemet.

Kurt Madsen

Det bør retteligen hedde 20% af øens befolkning, da der er 2.000 husstande, hvoraf 350 virksomheder og husstande er koblet på + 30 masteejere som ikke er talt med!
Har kunderne behov for større hastighed kan vi også pt levere 100/100, 200/200 eller mere.
Skal dette være et seriøst medie synes jeg I skal stoppe al den flueknepperi.

Dorte Toft

Ifølge sitet Kommunefakta.dk er der 2.009 husstande på Samsø, men dertil kommer alle fritidsboligerne. De registreres så vidt jeg ved ikke som husstande. Jeg kan desværre ikke huske, hvor mange fritidshuse, der er på øen, men et betragteligt antal.
Selv om det er flest "husstande", der p.t. har fået netforbindelse fra Samsø Bredbånd, er der også adskillige fritidssamsinge iblandt. De 6 huse, der i påsken fik installeret i Langør, var alle fritidsboliger.

Dorte Toft

Jeg skrev tidligere følgende :"De 6 huse, der i påsken fik installeret i Langør, var alle fritidsboliger." Ved nærmere eftertanke: Det var faktisk 5 fritidshuse og 1 "husstand" altså hos fastboende. Sorry.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017