SamSam Ransomware: Har tjent seks millioner amerikanske dollars til hackere

Illustration: ninescene / BigStock
Hackere har med SamSam ransomware, tjent omkring seks mio. amerikanske dollars på afpresning af mindst 233 ofre.

Ny forskning fra sikkerhedsfirmaet Sophos estimerer, at SamSam varianten af ransomware har været anvendt i afpresning af opmod 6 millioner amerikanske dollars siden december 2015.

Det illustrerer, at ransomware er en millionindustri, skriver The Hacker News

Hackere har med SamSam inddrevet omkring 300.000 amerikanske dollars om måneden, og samlet haft held til at afpresse 233 ofre.

Læs også: Nyt hospital angrebet med ransomware - FBI udsteder advarsel

Forsigtig udvikling

De første iterationer af SamSam ransomwaren forbedrede hovedsageligt på infrastrukturen:

Hvordan selve afpresningssbeskederne skulle indlejres, hvordan extentions til de krypterede filer skulle laves og hvordan siderne, som betalingen skulle foregå over, skulle sættes op med ransomwaren.

Den seneste iteration har dog omhandlet bedre beskyttelse af ransomwaren og af angriberens identitet.

Illustration: Sophos

Tunge mål

SamSam er blevet brugt mod en del højtprofilerede mål, og har af samme årsag fået en del medieomtale.

Eksempelvis er City of Atlanta og Colorado Department of Transportation blevet ramt af ransomwaren.

Også sundhedssektoren og undervisningsinstitutioner som Allscripts, Adams Memorial Hospital og Mississippi Valley State University er blevet ramt.

Læs også: Atlanta er stadig i knæ efter cyberangreb i marts

Forskerne fra Sophos formoder dog, at højtprofilerede og statsejede mål, ikke har været den største indtægtskilde.

De tre sektorer tegner sig for under halvdelen af de ramte mål, men betaler sjældent løsesummen og er tvunget til at offentliggøre det, når de rammes.

Forskerne formoder, at størstedelen af de 233 løsesummer kommer fra private virksomheder.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere