Samme program på flere forskellige hardwareplatforme

Prevas vil gøre udviklingsingeniøren fri til at koncentrere sig om sin applikation ved at lade ham bruge samme API, uanset hvilke processorer programmet skal køre på.

Der er ingen grund til, at programmøren spilder tid på det underliggende system, når han udvikler brugerprogrammet til et stykke elektronik. Derfor skal han bare have et grundsystem med nogle gode API’er, Application Program Interface, så han hurtigt kan komme i gang. Og det skal være de samme API’er, uanset hvilken hardware der ligger i bunden.

Det er filosofien hos udviklingshuset Prevas, når de udvikler platforme til elektronik for kunder.

»Det betyder, at programmøren, som skal lave brugerprogrammet, kan forholde sig til det funktionelle niveau og ikke hele tiden skal ned i bundniveauerne. Vi arbejder på at frigøre udviklingsingeniøren, så han ikke skal snakke signaler, men kan koncentrere sig om sin funktion,« siger sales manager Henrik Thomsen, Prevas.

»Det betyder, at udvikleren stort set kan glemme de nedre lag i softwaren. Tidligere skulle det hele specialudvikles. Men udviklingen går i den grad hen imod, at man bruger de moduler, der allerede findes. Det får enorm betydning, fordi man bliver i stand til at accelerere sin udviklingsproces,« siger han.

Systemet kan også bruges af firmaer, som kører flere forskellige hardwareplatforme.

»Vi har eksempler på firmaer, som kører tre-fire forskellige hardwareplatforme, og som kan køre den samme applikation i toppen,« siger Henrik Thomsen.

Rydder op i systemerne

Mads Doré Hansen, produktchef i Prevas, fortæller, at virksomheden ofte hjælper med at rydde op i forskellige systemer og rationalisere, så det ser ens ud for udvikleren.

»Vi ser ofte, at et firma har én udgave af Linux til Intel-baserede processorer og en anden udgave af Linux til ARM-baserede processorer og måske også en udgave til en power pc-processor. Vi laver kundernes egen udgave af Linux, som kan bruges på alle platforme. Så set fra oven er de forskellige systemer ens,« siger han.

Der kan også være tale om kunder, som har hardware, der kører på hjemmelavet kode eller på nogle ældre systemer.

En stigende andel af de elektroniske apparater, embedded devices, kører i dag på Linux.

»Der sker en stor transformation i embedded elektronik. Man bruger kraftigere og kraftigere processorer. Derfor giver det mening at lægge Linux i maskinerne frem for et hjemmestrikket styresystem. Den udvikling sker med stor hastighed.« siger Henrik Thomsen.

Linux i standardmoduler

Udviklingen er understøttet af, at der findes mange gode CPU’er, som er i stand til at køre Linux.

»Der er en god palet af CPU’er fra 200 Mhz og op til quadcore-CPU’er, som kan køre Linux, og i det leje befinder mange danske elektronikprodukter sig,« siger Mads Doré Hansen.

Prevas kan ved at skære Linux-styresystemet til gøre systemet præcis så enkelt eller kompliceret, som der er behov for. Ofte er Linux-systemet ikke særligt stort. Det kan fylde ned til omkring 20 Mb. Mere er der ikke brug for i nogle af de mere enkle anvendelser.

»Til medico-anvendelser skal der for eksempel ikke være andet end det, brugeren har behov for. Dér reducerer vi kompleksiteten. Jo tyndere interface, des færre spørgsmål er der til godkendelsesprocessen af medico-produktet,« siger Mads Doré Hansen.

Prevas har i en årrække søgt at forfine, hvad der skal med, og hvad der ikke skal med i kundernes Linux. Derfor har man nogle standardmoduler, som kan stykkes sammen.

»Nogle kunder vil gerne udvikle deres egen Linux, men det er enormt tidskrævende. Dem, der har prøvet det selv, gør det som regel ikke igen,« griner Mads Doré Hansen.

Med en installation af en slags standardiseret industriel Linux bliver det også lettere at opdatere softwaren.

»Der har ikke været så stor bevågenhed om opdateringer indtil for fire-fem år siden, hvor det meste var isolerede standalone-systemer. Nu er mange ting forbundet til nettet. Derfor er man nødt til at køre løbende opdateringer, hvor man tager højde for, hvad der er sket på hackermarkedet,« forklarer Mads Doré Hansen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere