Den samlede svenske polititop: EU-dom udhuler vores ofte eneste redskab til efterforskning

Telelogning er afgørende for at opklare og forhindre terror og anden alvorlig kriminalitet, lyder beskeden fra Sveriges rigsadvokat og rigspolitichef.

Tænk den tanke, at det værste der sker, et terrorangreb i Sverige, og det kunne have været forhindret med den kortlægning som telelogning bidrager med.

Sådan skriver bl.a. rigspolitichef i Sverige Dan Eliasson, rigsadvokat Anders Perklev og generaldirektør for økonomisk kriminalitet Eva Håkansson i en kronik på Dagens Nyheter - en kommentar der fremlægger deres syn på konsekvenserne af en EU-dom, som kort før jul erklærede udifferentieret masseovervågning ulovlig.

Læs også: Længe ventet EU-dom: Teleselskabers massive dataindsamling er ulovlig

»Vi er alvorligt bekymret over konsekvenserne af EU-dommen om opbevaring af data. Den har udhulet vores mulighed for at bekæmpe kriminalitet og beskytte den nationale sikkerhed. Sverige kan ikke tabe yderligere terræn i forhold til kriminalitet,« skriver de svenske politichefer.

Politilederne peger på, at det efter dommen bliver vanskeligere at opklare alvorlige lovovertrædelser.

»Teleoplysningerne er ofte den første og eneste indgang, som vores myndigheder har til efterforskningen,« siger de og nævner, at eksempelvis adgangen til hvilke mobiltelefoner, der har været koblet op i et bestemt kriminalitetsramt område, forsvinder.

Teleoplysningerne anvendes mange gange i efterforskning af narkotika- og våben, voldsforbrydelser, seksuelle overgreb, økonomisk kriminalitet og smugling.

»For os er abonnements-, sessions- og lokationsdata ofte afgørende for at forebygge, opdage, efterforske og bevise overtrædelser,« skriver politicheferne og understreger, at EU-dommen var et hårdt slag imod deres kriminalitetsbekæmpende indsats.

En lignende udmelding er herhjemme kommet fra justitsminister Søren Pape Poulsen, der i en skriftlig udtalelse også har understreget, hvor væsentlig logningsdata er for politiet og samtidig har afvist, at fratage politiet 'et centralt værktøj til bekæmpelse af grov kriminalitet – før vi har et nyt system på plads':

»Logning er et centralt efterforskningsredskab for politiet i kampen mod bl.a. bande- og narkokriminalitet, drabsmænd og terrorister,« fremhævede Søren Pape Poulsen.

Læs også: Justitsminister forsvarer tele-overvågning: Logningen er for central til, at vi kan ophæve den

Ifølge den svenske politiledelse har dommen åbnet for, at visse teleoperatører ikke længere vil hjælpe 'i den udstrækning de faktisk skal'.

»En strafferetlig efterforskning kan derfor stå eller falde med, hvad en enkelt operatør, efter eget skøn, vælger at gemme og videregive,« skriver de og mener samtidig, at nogle kriminelle søger hen til de operatørere, der er mest påholdene med at udlevere data.

Læs også: Tele2: Vi standser dataindsamling og sletter data efter EU-dom

I praksis er EU-dommen derfor en succes for de kriminelle, skriver de.

Også sværere at forhindre forbrydelser

Ikke bare efterforskning men også det præventive arbejde vil blive vanskelliggjort, mener cheferne.

Det vil blive sværere 'at forhindre forbrydelser mod den nationale sikkerhed,' skriver cheferne.

De slår samtidig fast, at det haster med at finde en juridisk sikker løsning, der omfatter datalagring. Målet for dem er, at myndighederne stadig kan få fat i logningsdata, når de efterforsker kriminalitet.

Politicheferne gør også i indlægget opmærksom på, at indholdet af borgernes kommunikation med sms, email og opkald ikke loggges og at myndighederne ikke har fri adgang til dem, men kun, når der er mistanke om alvorlige lovovertrædelser.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk

Følg forløbet

Kommentarer (7)

Jørgen Elgaard Larsen

"Tænk hvis der sker noget slemt, og vi kunne have forhindret det."

Det argument kan man jo bruge om hvad som helst.

"Tænk hvis der sker en trafikulykke og vi kunne have forhindret det ved at forbyde biler"

"Tænk hvis der sker et overgreb på et barn, og vi kunne have forhindret det ved at installere tvungne kropskameraer på alle"

"Tænk hvis der sker et terrorangreb, og vi kunne have forhindret det ved at skyde alle muslimer"

Man kan altid forestille sig, at man kunne forhindre ulykkelige hændelser, hvis bare man tog et bestemt middel i brug. Spørgsmålet er blot, om det pågældende middel står i et passende forhold til det, man forsøger at forhindre. I dette tilfælde siger EU-domstolen så, at det gør det ikke. Og det er jeg glad for, for jeg mener det samme.

Ja, jeg er villig til at risikere menneskeliv for at undgå masseovervågning. Ligesom jeg er villig til at risikere (formodentligt langt flere) menneskeliv for at leve i et samfund, hvor man kan flytte sig fra et sted til et andet.

Fejlslutningen i frygtargumentet er, at virkeligheden ikke er enten-eller. Det er ikke sådan, at hvis man har overvågning, vil man kunne forhindre al ondskab, og hvis man ikke har overvågning, så går verden under.

Derimod handler det om at flytte sandsynligheder. Hvis vi sætter fornuftige fartgrænser i trafikken, falder risikoen for alvorlige ulykker. Vi er villige til at leve med fartgrænserne, fordi det ikke indskrænker os væsentligt men nedsætter risikoen markant.

Med overvågning er det modsat: Det indskrænker os væsentligt, men giver kun en ubetydelig (om overhovedet nogen) nedsættelse af risikoen. Der er endda risiko for at et overvågningssamfund vil skabe fremmedgørelse med en øget risiko til følge.

Jeg vil vove at påstå, at man kunne opnå en større nedsættelse af risikoen ved at få politiet til at efterforske mistænkte (såsom Krudttønden-Omar) end uskyldige.

Sandsynligvis vil man få mere ud af at ansætte 10 ekstra betjente til god gammeldags efterforskning (som bevisligt virker) end ved at indføre masseovervågning (som muligvis virker modsat). I runde tal vil de ekstra betjente koste de aktive skatteydere mindre end 10 kroner om året.

Så lad mig spørge: Hvem vil lade sig totalovervåge for en 10'er om året?

Kristian Rastrup
Mogens Ritsholm

For det første kan politiet altid få adgang til de oplysninger, som operatørerne logger - også selv om regler om at logge bestemte oplysninger fjernes.

For det andet logger især mobilselskaberne allerede lang mere end logningsreglerne kræver. De gør det for at holde styr på deres net, kundernes forbrug og specielt som en vigtig del af imødegåelse af fraud.

Så man kan roligt ophæve logningsrglerne. De er allerede reelt uden virkning.

Det er så rigtigt, at man kunne forestille sig, at nogle operatører undlod logning og dermed blottede sig over for fraud og kundeklager.

Men det sker selvfølgelig ikke. Og ingen operatør ønsker selvfølgelig at være særlig attraktiv for kriminelle elementer, selv om det svenske politi forestiller sig et sådant scenarie.

Nogle svenske operatører udmeldte, at de holdt op med at logge efter dommen. Men hvad var det egentlig de holdt op med at logge.

Hvad var det f.eks. Tele2 i Sverige holdt op med at logge?

Mit bud er ingenting. Det var et mediestunt. Og det er som sagt stadig tilgængeligt for politiet efter retskendelse.

Albert Nielsen

"Fejlslutningen i frygtargumentet er, " ... "at hvis man har overvågning, vil man kunne forhindre al ondskab,"

Lige netop. Medmindre politiet kan vise, at den tidligere tilladte masseovervågning medførte, at de opklarede hovedparten af alle opklarede forbrydelser, er deres argumentation falsk.

Præcis hvor mange alvorlige forbrydelser er blevet opklaret eller hindret udelukkende, eller næsten udelukkende, vha. masseovervågningen?

Per Hansen

På linje med de tidligere indlæg: Terror er måske nok slemt, men så er det altså heller ikke værre. Risikoen skal afvejes mod hvad det koster både pengemæssigt og menneskeligt at mindske risikoen.

Jeg har selv undret mig meget over den efter min mening stærkt hysteriske reaktion på terrorangrebet i New York 11. september 2001. Der døde altså kun 3.000 mennesker! Ja, det lyder umiddelbart af mange, men man skal huske at sammenligne det med alle de andre dødsårsager i USA:

3.000 mennesker svarer til, hvor mange der løbende, år ud og år ind, bliver dræbt i USA: (1)
- på 2 dage af hjertesygdomme
- på 2 dage af kræft
- på 7 dage af kroniske luftvejssygdomme
- på 8 dage af ulykker generelt
- på 8 dage af slagtilfælde (apopleksi)
- på 12 dage af alzheimers
- på 12 dage af influenza og lungebetændelse
- på 30 dage af trafikulykker (eller: hver dag globalt)
- på 207 år af terror (regnet over hele USAs historie; på 90 år regnet over de sidste 100 år; på 17 år regnet over de sidste 20 år; på 60 år regnet over det sidste år) (2)

Reaktionen på hvad der altså svarer til én enkelt dags dræbte af hjertesygdomme og kræft i USA var et hysteri uden lige: Drab på omkring ½-1 million mennesker i Irak (3) og Afghanistan, en enorm generel hetz mod muslimer (hvilket i den grad er kontraproduktivt), udgifter til forsøg på terrorbekæmpelse på omkring 2.000 milliarder dollars (ca. 14.000 milliarder kroner) i USA alene siden 2001 (4), samt stærkt begrænsede frihedsrettigheder.

Tænk hvis man i stedet havde anvendt 14.000 milliarder kroner til at forbedre de livsbetingelser, der presser nogle folk ud i at blive terrorister. I stedet for at bombe dem, så deres livsbetingelser bliver endnu værre, kunne man have givet de pågældende lande opbyggende Marshall-hjælp og fået dem på Vestens side. Men det er ikke engang min pointe her.

Min pointe er, at det for mig er helt ubegribeligt så meget der overreageres, når det kommer til terror. Det er som om fornuften fuldstændig blæses ud af hovedet af folk.

Det er risikofyldt at leve. Det er faktisk livsfarligt, og det ender altid fatalt. Vi kan prøve at forlænge livet ved at gøre noget ved de ting, der oftest slår os ihjel. Det giver god mening. Men risikoen for at dø af lige netop terror er ekstremt minimal. Stort set ingen dør af terror, hvis man ser på det samlede billede.

Kilder:
(1): https://www.cdc.gov/nchs/fastats/leading-causes-of-death.htm
(2): https://en.wikipedia.org/wiki/Terrorism_in_the_United_States
(3): https://en.wikipedia.org/wiki/Casualties_of_the_Iraq_War
(4): https://www.thebalance.com/war-on-terror-facts-costs-timeline-3306300

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer