Salget af digital musik styrtdykker

På bare et år er salget af digitale albums og singler faldet med mere end ti procent, viser de seneste tal fra det amerikanske marked.

Sammenligner man tallene for salget af digital musik for første halvår af 2014 med salget i første halvår 2013, er det gået drastisk nedad. Det viser tal fra Nielsen Soundscan - et informationssystem, der sporer salget af musik i USA og Canada.

I onsdags udgav Nielsen Soundscan sin halvårlige rapport om salget af musik på det amerikanske marked, og den viser en tilbagegang i salget af digitale singler på 90 millioner kopier til 593 mio i forhold til første halvår 2013.

Læs også: Telmore vil kapre sekscifret antal nye kunder med vild pakkeløsning

Kun et enkelt album solgte mere end 1 million kopier: Soundtracket til Disneys ‘Frozen’ som til trods nåede 2.7 millioner downloads. På singlelisten topper Pharrell med nummeret ‘Happy’, der blev downloadet i alt 5.6 millioner gange fra januar til juli.

Ser man på tallene for både det digitale og fysiske salg af albums, viser de en samlet nedgang på 15 procent., mens nedgangen i salget af digitale singler er på 13 procent.

På trods af nedgang i salget af digitale downloads, er der ikke sket en tilsvarende stigning i antallet af streaminger fra tjenester som Spotify, der kun steg med 20 millioner.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (18)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Daniel Udsen

Igen er medie branchens problem at det gennerelle budget har er statisk ie uanset hvad de gør så bruger folk ca de samme penge på medier, så hvis f.eks. netflix og amazon prime stiger i indtjæning så forsvinder de penge og den tid folk har til andre medier her.

TV/film er modsat aviser en direkte substitution for musik tidsmæssigt ie hvis folk ser mere tv/film så hører de mindre musik, og hører de mindre musik så køber de mindre musik.

Vi kommer til at høre det samme gamle piv fra musikbranchen om pirateri og "freeloading" men det betyder ikke der ikke er helt almindelige markedskræfter på spil her.

  • 10
  • 1
Helge Svendsen

At der bare bliver lavet meget lortemusik? Både musisk, men især, kvalitets mæssigt?

Måske "de unge" langt om længe har fået nok af at få øregange blæst ud af mp3 lyd, der er mikset til det ingen dynamik har tilbage.

En kammerat jeg har arbejder for HIFI Klubben, og han siger, at salget af pladespillere er på vej gennem loftet.

  • 9
  • 3
Frederik Olsen

Alene MP3 mangler dynamik (den tabsgivende kompression gør det af med dynamikken).

Tja, men et dårligt masteret album er ikke synderligt meget mere værd i lossless. Det er ganske korrekt at det ikke hjælper noget at kværne det igennem en tudsegammel Fraunhofer-codec fra 1995, men man kan bare heller ikke polere en lort. Metallicas "Death Magnetic" er et af de mest voldsomme eksempler på et album, der lyder bundelendigt lige meget hvilket format du lytter til det i. Det ansvar falder trods alt tilbage på pladeselskaberne, og der er ikke meget man som musikforbruger kan gøre ved det. Med mindre man i trods vil gå på jagt efter gamle CD-presninger hvor dét kan lade sig gøre, eller slet og ret lade være med at lytte til musikken. Hvis miksning og mastering generelt foregik lidt mere respektfuldt, ville den efterfølgende komprimering egentlig ikke gøre mig så meget, personligt. Til formålet er Spotifys OGG-komprimering f.eks. glimrende.

Men med det in mente, har du jo ret. Bekvemmelighed har ødelagt meget ved digital musik, og det kunne da være interessant, hvis den udvikling nu begynder at vende. Personligt er jeg selv gået fra Spotify til WiMP HiFi. Deres apps er lidt klodsede, funktionaliteten inkonsistent på tværs af platforme (Android understøtter gapless playback, men ikke iOS) og der er nogle gabende huller i udvalget, hvor Spotify har forhandlet sig frem til eksklusive rettigheder. Men vi taler stadigvæk om lossless 44.1/16-streaming, og der er virkelig en forskel. Om ikke andet indtil man får købt vinylpladen.

  • 6
  • 0
Jesper Poulsen

Men vi taler stadigvæk om lossless 44.1/16-streaming, og der er virkelig en forskel.


Jeg streamer ikke lyd. Jeg ripper de CD'er der skal med på farten i FLAC (og afspiller dem med en Clip+ med RockBox). Lyd der ikke skal være på farten bliver afspillet direkte på anlægget fra det originale medium (CD eller vinyl). Det mest tabsgivende led jeg har er de 10 m signalkabel i god kvalitet mellem kontrolforstærker og effektforstærker (og som slet ikke kommer i 'spil' når der lyttes via hovedtelefon).

Livet er for kort til tabsgivende komprimering.

  • 4
  • 5
Claus Jacobsen

Som du selv siger Frederik så er udgangspunktet noget af det vigtigste - Derfor Itunes music store kræver den rigtige MASTER fra selskaberne. Når man kigger derinde hedder det Mastered for Itunes. - med 192kbit AAC så er det ekstremt svært selv med noget rigtigt godt udstyr at høre forskel på en CD og en mastered for itunes udgave.

Vil ikke rigtigt gå ind i den religionskrig omkring lossy/lossless. Forstår som sådan begge siders argumenter, men hver har sin ret, desværre er det mere det afspillende codec's kvalitet der har mest at sige i dag, og da jeg startede tilbage i 96 med at rippe min CD-samling var bare det at blive fri for bånd/CD/plader et incitament til at blive "computeriseret". Også selvom man gik på kompromis med kvaliteten. (de kan jo altid rippes igen :-) så engang hver 5. år når der er kommet lidt fremskridt på lydfronten får samlingen lige en ny tur i møllen)

Men som Daniel også siger i det første indlæg. Cheferne i musikbranchen tuder ALTID. Det er faktisk lidt som de skuespillere der spiller fodboldspillere (eller er det omvendt. kan aldrig rigtigt finde ud af det) De kan og vil ganske enkelt ikke forstå at deres såkaldte budgetter er amatøragtige når de udelukkende ser på en specifik indtægtskilde, og derfor bare under ingen omstændigheder forstår den verden de lever i og de mekanismer som driver den, og tager højde for det. Men sådan er det jo når man ikke kan få råd til den nyeste ferrari eller lambo i den ønskede farve og med gucci-betræk og 38" hjul og hvad der nu ellers er nødvendigt for at vise man er så sej.

  • 3
  • 0
Kasper Henriksen

Alene MP3 mangler dynamik (den tabsgivende kompression gør det af med dynamikken).

Der altså tale om to forskellige former for kompression. Dynamic range compression, som bliver foretaget af en recording engineer. Det er det, der går, at f.eks. trommeslag, som burde trænge igennem lydbilledet i stedet lyder som om, der bliver slået på tomme papkasser. Dette bliver bl.a. anvendt, fordi musik i blindtest oftest bliver vurderet til at lyde bedre, når det er højere. Se også Loudness war og den lidt mindre seriøse Record of Loudness War (advarsel: TVTropes link).

MP3 (og AAC, Musepack, Ogg Vorbis og Opus) er komprimerende dataformater. Ja, de smider nogle af dataene væk for at gøre skidtet lettere at gemme på mindre plads, men der er mestendels tale om frekvenser udenfor den menneskelige høregrænse. Det er en helt anden effekt, og de færreste kan i en ordentlig ABX blindtest kende forskel på en original og selv 128kbps AAC. Og slet ikke på elendig hardware.

  • 3
  • 1
Jesper Poulsen

Der altså tale om to forskellige former for kompression.


Ikke desto mindre ryger der enormt meget dynamik ved tabsgivende komprimering.

Hvis du fjerner de svageste signaler fra musikken fjerner du også de signaler der definerer dynamikken (afstanden mellem de svageste og de kraftigste niveauer). Uanset hvilken tabsgivende algoritme der anvendes mistes der dynamik.

  • 1
  • 1
Martin Wolsing

TV/film er modsat aviser en direkte substitution for musik tidsmæssigt

Helt uenig. For mig er musik og film/tv hver deres kategori, som jeg bruger på forskellige tidspunkter. At jeg ser flere film nedsætter ikke mit musikforbrug og omvendt.

Ellers er jeg dog helt enig i at folk har en form for budget til underholdning, og at skruer man op et sted, skruer man ned et andet.

  • 3
  • 0
Venligst Slet Min Bruger

Helt uenig. For mig er musik og film/tv hver deres kategori, som jeg bruger på forskellige tidspunkter. At jeg ser flere film nedsætter ikke mit musikforbrug og omvendt.

Enig. Det giver ikke rigtig mening. Man ser jo ikke film, når man sidder i bilen (som chauffør, om ikke andet), på arbejdet eller når man sidder og pusler med nogle projekter derhjemme.

Omvendt hører man jo heller ikke musik, når man inviterer gutterne forbi til filmaften, eller når man trænger til en dag på sofaen med en god serie.

  • 2
  • 0
Jens loggo

I 80erne lyttede vi til kasettebånd, ofte enda kopieret fra kopier af originalbånd, og vi nød musikken nøjagtigt lige så meget, og bekymrede os ikke så meget om hvor perfekt kvaliteten var eller ikke var.

Mange lyttede til radio luxembourg, selv med dårlig modtagelse.

Det er ikke lydkvaliteten der er afgørende. Jeg havde også en periode, hvor jeg rippede alt min musik selv, for at sikre alt var perfekt, men har med tiden indset at det er spild af tid, og handler mere om princippet, end om lyden, og slet ikke om musikken.

Jeg kan sagtens høre forskel, men forskellen er kun vigtig, hvis man vil have at den skal være vigtig.

Lyt til musikken, isteddet for til lydkvaliteten. (selvfølgelig er der grænser for hvor lav kvaliteten kan være uden at det ødelægger musikken)

  • 6
  • 2
Venligst Slet Min Bruger

Men i dagens marked med smartphones og tablets. ser folk faktisk film i toget/bussen og for biler har har radio ofte domineret markedet.

Det er mit indtryk, at mange mennesker er begyndt at høre musik fra telefonen i bilen (og i bus/tog).

Så er vi inde ved sagens kerne.
Årsagen til det reducerede musikkøb kunne altså skyldes:

Jeg abonnerer på Spotify og har gjort det længe.. min månedlige betaling på musikfronten ændrer sig ikke ret meget :)

  • 0
  • 0
Ronni Hansen

Problemet er, at musikbranchen ikke aner hvor meget folk rent faktisk lytter til en downloadet sang. Så de kan håbe, men ikke forvente, at regnestykket falder ud til deres fordel, og at brugerne streamer så meget, at det kan opveje de tabte upfront-indtægter på manglende downloads.

Personligt bruger jeg Deezer, og kunne aldrig finde på at købe en lavkvalitets musikfil via iTunes. Derimod køber jeg af og til CD'er for også at have et godt album i lossless kvalitet.

Tiden er løbet fra iTunes, og tjenester streaming tjenester, giver et ubamhjertigt realistisk billede af, hvad folk rent faktisk gider lytte til. Store kunstnere som lever af, hvad de har lavet i fortiden, får formodentligt et brutalt wake-up call, når de kan se, at deres fans kun lytter til deres albums et par gange, hvorefter de hopper videre til noget andet musik. Når det er sagt, er trenden også helt klart, at folk ikke bruger tid på fordybelse (mange gennemlytninger af et album) men laver playlister, hvor de aldrig finder ud af, om albummet har gemte juveler (det er efter min mening bagsiden af streaming tjenesterne).

  • 1
  • 0
Helge Svendsen

Livet er for kort til tabsgivende komprimering.

Hvorfor er det i det hele taget relevant længere?

Man kan få en 1 TB disk til omkring de 700 DKK. Der kan der formegentlig være al den musik man har på CD rippet i RAW eller PCM ti gange. For ikke at tale om, hvad der er plads til komprimeret med FLAC.

Ang. streaming, der taler man om at streame 4K video i dag. Ift. så er båndbredden, der skal bruges til musik en bagatel også hvis det er lossless komprimering.

På 3g/4g netværk bør der ligeledes være båndbredde til streaming af lossless musik. (Dækningen i DK på disse netværk er en anden diskussion.)

Jeg kan ikke se nogen grund til, at man stadig roder rundt med lossy komprimering.

  • 1
  • 1
Log ind eller Opret konto for at kommentere