Salesforce overtager Slack i trecifret milliardhandel

Salesforce har indgået en aftale om at købe virksomheden bag samarbejdsplatformen Slack i en stor milliardhandel. Illustration: Slack
Amerikanske Salesforce smækker 172 milliarder kroner på bordet og køber virksomheden Slack, der sammen med andre samarbejdsplatforme har opnået stor tilslutning under corona-nedlukningen. Men handlen er endnu ikke helt godkendt.

Endnu en gang har en af de store spillere på it-markedet haft læderet oppe. Denne gang drejer det sig om CRM-leverandøren Salesforce, der har fundet et trecifret milliardbeløb frem for at købe Slack Technologies, der står bag en i erhvervslivet yndet samarbejdsplatform.

Det skriver Salesforce i en pressemeddelelse.

For at tilføje Slack til sin portefølje har Salesforce måtte slippe hele 27,7 milliarder dollar, hvilket svarer til over omkring 172 milliarder kroner, hvis man baserer udregningen på Nationalbankens kursliste for den 1. december, hvor nyheden blev offentliggjort.

»Stewart (Butterfield administrerende direktør og medstifter af Slack .red) og hans hold har skabt en af de mest elskede platformen inden for enterprise software med et imponerende økosystem omkring den. Det her er det perfekte match. Sammen vil Salesforce og Slack skabe fremtiden for enterprise software og ændre måden vi alle sammen arbejde på i en digital verden, hvor du kan arbejde hvor det passer dig,« lyder det fra Marc Benioff, der er administrerende direktør hos Salesforce.

Corona-boost

Slack har sammen med andre samarbejdsplatforme fået et enormt skub i forbindelse med den globale corona-relaterede nedlukning, hvilket analysehuset Gartner på årets IT Symposium/Xpo i november fremlagde tal for, betyder, at en milliard mennesker nu arbejder hjemmefra.

Den store konkurrent til Slack, Microsoft Teams, blev af mange øjeblikkeligt taget i brug. Allerede i midten af marts oplevede Microsoft, ifølge Reuters, en stigning i antallet af daglige brugere på 37,5 procent, hvilket bragte platformen op på 44 millioner brugere.

Slack ligger noget bagefter det antal. I oktober kunne virksomheden berette, at man nu havde 12 millioner aktive brugere.

Selvom aftalen om milliardopkøbet nu er offentliggjort, går der noget tid, inden den formelt set går igennem. Det forventes først at blive i andet kvartal 2022, hvor den også skal godkendes af Slack-aktionærerne.

Salesforce købe også virksomheden Acumen Solutions med 2.000 ansatte i samme ombæring.

Platformen minder i høj grad om eksempelvis Microsoft Teams og er blevet særdeles populær i takt med at flere og flere medarbejdere arbejder hjemmefra Illustration: Illustration: Harald Brombach, digi.no
Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere