Sagsakterne om dømt Anonymous-talsmand Barrett Brown er nu åbnet

Efter at have indgået et forlig der nedsatte 105 års fængselsstraf til 8,5 år kan journalist og tidligere Anonymous-talsmand Barrett Brown nu fjerne den mundkurv, der blev sat på ham og sagen tilbage i september 2013.

Journalisten Barrett Brown, der har optrådt som en slags talsmand for bevægelsen Anonymous har siden september 2013 ikke offentligt måttet diskutere retssagen mod ham, der kunne have givet ham 105 års fængsel. Men efter at have indgået et forlig, der resulterede i en fængselsstraf på 8,5 år, er sagspapirerne nu gjort frit tilgængelige for offentligheden.

Barrett Brown blev i følge Motherboard arresteret efter at have optrådt i en YouTube-video, hvor han angiveligt skal have truet en FBI-agent. Efterfølgende blev han blandt andet også tiltalt for at have delt et link, der i følge anklagerne indeholdt lækkede kreditkortoplysninger fra den hackede amerikanske virksomhed Stratfor.

Da retssagen gik i gang fik Barrett Brown strenge ordre om ikke at kommunikere med pressen for at undgå, at rettergangen ville blive påvirket. Men efter forliget blev underskrevet, er forbudet altså ikke længere nødvendigt.

Motherboard skriver, at Kevin Gallagher, der er formand for organisationen Free Barrett Brown, skrev i forbindelse med frigivelsen af sagsakterne, at “et unødvendigt slør af hemmelighed, der lurede over retssagen, er endelig blevet løftet”.

Du kan dykke ned i sagsakterne her.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Uffe Seerup

For de forhold han stod anklaget for, var maksimalstraffen 105 år.

Artiklen her på Version2 (ikke den originale på the Motherboard) er skrevet som om, at han allerede var dømt til 105 år. Det er en dårlig oversættelse.

Han har IKKE fået nedsat en fængselsstraf. Han var ikke idømt nogen fængselsstraf.

Han er faktisk endnu ikke idømt nogen straf, så vi véd endnu ikke hvor meget han får. Efter forliget står han til 8,5 år for de forhold han har vedgået.

Det er almindeligt i USA, at anklageren "hælder på" med alt det han kan - netop for at skræmme den anklagede til at indgå forlig. Den vinkel mangler også i artiklen.

  • 9
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere