Opdatering: Apple har efter artiklens udgivelse forklaret, at de ikke sender dine URLs, men kun din IP-adresse
Glem alt om at holde noget hemmeligt i Apples mobilbrowser. Brugere, der benytter Safe-search i Safari, får nemlig sendt deres IP-forespørgsler forbi både Google og kinesiske Tencent, der har ret til at logge forespørgslen.
Det skriver Reclaim the net, der især ser problemer i samarbejdet med Tencent, da den kinesiske virksomhed arbejder tæt sammen med den kinesiske regering og bl.a. har gennemført omfattende censur på nettet.
Når man kigger under Safaris privatlivsindstillinger på engelsk, møder man en dialogboks, der forklarer:
»Before visiting a website, Safari may send information calculated from the website address to Google Safe Browsing and Tencent Safe Browsing to check if the website is fraudulent. These safe browsing providers may also log your IP address.«
Safe-search-funktionen er ellers bragt i verden for bl.a. at minimere, hvor meget data der kan indsamles om brugeren, og mens den givetvis stadig reducerer den totale mængde, så er det ikke nødvendigvis Google og Tencent, man forventer fortsat bliver fodret vores IP-historik.
Matthew Green, der underviser i kryptografi ved det amerikanske Johns Hopkins-universitet, har lavet en blog om denne problemstilling. Green skriver følgende på Twitter om situationen.
Wait, Apple is sending URLs to Tencent?! https://t.co/uYDEInn6t3 pic.twitter.com/rFDqSxbAoL
— Matthew Green (@matthew_d_green) October 13, 2019
Hvad værre er, ser det ud til, at det ikke er nyt, men faktisk har stået på i årevis, og der er på nuværende tidspunkt ikke et klart billede af, hvor længe videregivelsen af informationer præcist har foregået.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.