Særlig supercomputer på AAU skal lave beregninger til kunstig intelligens

Illustration: vladimircaribb/Bigstock
AAU's nye it-infrastrukturprojekt, Claaudia, omfatter både en supercomputer, et nyt cloud storage-system og hjælp for forskere til at håndtere forskningsdata.

Aalborg Universitet har lanceret projektet Claaudia, som leverer it-infrastruktur til forskere på universitet. Som en del af projektet har de indkøbt en ny supercomputer, som er specielt velegnet til at lave beregninger til kunstig intelligens.

Ud over supercomputeren omfatter Claaudia også et data storage-system, som skal hjælpe forskere med at håndtere og sikre forskningsdata, og en rådgivningsfunktion, som skal hjælpe forskere med at gøre brug af systemerne.

»Før i tiden var eksperimenter noget, der primært skete i laboratorier, men i dag er der mange eksperimenter, der kun kan foretages i computeren,« fortæller seniorkonsulent Bo Bai, som er ansvarlig for den tekniske udformning af Claaudia.

»Det gælder for eksempel for klimamodeller. Vi har ikke så mange planeter, vi kan eksperimentere med, så det skal ske i computeren.«

Skal give computere bedre øjne

En af dem, som glæder sig til at gøre brug af de muligheder, Claaudia åbner op for, er professor i computervision ved Institut for Arkitektur og Medieteknologi Thomas Moeslund.

»Vi kan i dag godt sætte en maskine op til at lave vores udregninger, men der er mange udfordringer med det. Den larmer og skal køles, og hvor skal den egentlig stå?« siger han.

»Det lyder rigtigt godt at få adgang til et centraliseret system.«

Thomas Moeslund forsker computervision – billedgenkendelse i computere – som blandt andet kan bruges til at genkende personer i overvågningsfilm og foretage automatisk kvalitetssikring af varer på fabriksbånd.

Computervision gør brug af maskinlæring via neurale netværk, og derfor ser Thomas Moeslund specielt frem til den store regnekraft, den nye supercomputer giver adgang til. Det er nemlig en meget udregningstung opgave at træne et neuralt netværk.

»Tingene kommer til at gå hurtigere, og det har ofte værdi i sig selv. Men mere interessant er, at vi nogle gange bliver nødt til at stoppe vores træning, før den er helt færdig. Det kommer vi til at slippe for.«

Den større regnekraft vil også gøre det muligt at træne neurale netværk fra bunden i stedet for at tilpasse allerede trænede netværk til det specifikke problem. Det kan i visse tilfælde give mere præcise resultater.

»Det, man typisk gør, er at finde en arkitektur og et allerede trænet netværk, f.eks. fra Microsoft eller Google, og så tager man sine egne træningsdata og laver transfer learning. Det går dybest set ud på, at den problemstilling, netværket løser, nok minder en lille smule om min problemstilling, så hvis jeg bare træner de sidste par lag, eller med en meget lav learning rate til hele netværket, så kan det virke.«

»Men ved at have adgang til sådan en supercomputer kan vi gentræne netværkene helt fra bunden. Det er slet ikke noget, vi har tænkt over før, for så bliver man bare træt på forhånd,« siger Thomas Moeslund.

Hjælp til GDPR-kvaler

Et andet element i projektet, Thomas Moeslund ser frem til, er hjælpen med datahåndtering.

»Jeg ser meget frem til datahåndteringsdelen, som gør, at jeg ikke skal forholde mig til GDPR, hver eneste gang vi arbejder med videodata. Hvordan sikrer vi, at vi gemmer dataene ordentligt?«

»Vi er for nylig stoppet med et treårigt EU-trafikforskningsprojekt, hvor vi skulle tælle, hvor mange gange der næsten var ulykker ved lyskryds i fem EU-lande. Det måtte vi stort set opgive. Tyskland måtte vi helt opgive, og i Sverige måtte vi kun optage med termisk kamera.«

Thomas Moeslund håber, at det, når Claaudias datahåndtering udrulles, kan blive lettere at sikre, at GDPR-regler bliver overholdt.

»Det er jo op ad bakke for mig hver gang, jeg kan jo ikke huske alle reglerne. Men har vi nogle folk, som er klædt på til at hjælpe os, fordi det er en del af deres dagligdag. Det tror jeg bliver rigtig fint.«

Regnekraft og lagerplads

Aalborg Universitets nye supercomputer består af tre af NVidias DGX-2 AI Research System-computere koblet sammen. Hver maskine indeholder 16 GPU’er koblet sammen med en NVSwitch, som gør det muligt at dele regneopgaver mellem enhederne meget hurtigt.

Systemet kører styresystemet Openstack i skyen. Til at håndtere forskningsdata bruger Claaudia cloud storage-systemet CEPH.

»På nuværende tidspunkt består vores cloud storage system af 40 nodes, som er almindelige servere, der er koblet sammen med systemet CEPH,« fortæller Bo Bai.

»I øjeblikket har vi 7,2 petabyte lagerplads, men det kan skaleres op. Det store fokus for os er throughput. Indtil videre, har vi ikke været i stand til at belaste systemet til fuld kapacitet i vores tests.«

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Gert Madsen

"Jeg ser meget frem til datahåndteringsdelen, som gør, at jeg ikke skal forholde mig til GDPR, hver eneste gang vi arbejder med videodata."
Man vil gerne have præcise data om andre menneskers færden, men gider ikke sætte sig ind i, hvordan man passer på dem.
Det er nok meget beskrivende for årsagen til de mange datalæk vi ser.

Anne-Marie Krogsbøll

Det har du ret i, Gert Madsen.

Jeg undrer mig også over den følgende uddybning:
"»Vi er for nylig stoppet med et treårigt EU-trafikforskningsprojekt, hvor vi skulle tælle, hvor mange gange der næsten var ulykker ved lyskryds i fem EU-lande. Det måtte vi stort set opgive. Tyskland måtte vi helt opgive, og i Sverige måtte vi kun optage med termisk kamera.«"

For det første er de altså mere strikse i Tyskland og Sverige? Hvorfor det? Hvor er det, vi falder igennem?

For det andet er det vel ikke nødvendigvis opbevaringen, der er årsag til de to landes benspænd - men måske ligeså meget det, at man overhovedet fotografererm og på den måde overvåger folk?

Ret interessant eksempel på, at Danmark måske i virkeligheden halter efter andre lande mht. privacy?

Men det kan også være, at dt er en helt anden forklaring - på det punkt er artiklen ikke så oplysende, men jeg bliver nysgerrig.

Gert Madsen

For det første er de altså mere strikse i Tyskland og Sverige?


Tyskland er meget simpel. Her er der ganske mange, som har personlige erfaringer med STASI, inklusive Mutti Merkel.
Sverige er nok ikke så åbenlyst. Jeg ved heller ikke hvor man ellers har forsøgt. Men generelt er det nok svært at finde noget europæisk land, som har et mere lalleglad forhold til privatliv, end Danmark. Måske UK ?

Troels Henriksen

"Jeg ser meget frem til datahåndteringsdelen, som gør, at jeg ikke skal forholde mig til GDPR, hver eneste gang vi arbejder med videodata."
Man vil gerne have præcise data om andre menneskers færden, men gider ikke sætte sig ind i, hvordan man passer på dem.
Det er nok meget beskrivende for årsagen til de mange datalæk vi ser.

Jeg forstår ikke din skepsis her. Som jeg læser artiklen bliver der indført et GDPR-bevidst lagersystem og tilhørende praksis, som gør at forskerne ikke individuelt skal forholde sig til reglerne, men kan få hjælp til det fra et dedikeret hold og/eller system. Det virker da noget sikrere end at forvente at enhver forsker er i stand til hele tiden at være opmærksom på datasikkerhed (selv hvis de gerne vil, så er det ikke sikkert at de kan).

Det mest suspekte i denne nyhed er at tre sammenkoblede DGX-2'er kan kaldes en "supercomputer". Så står det sgu sløjt til i Danmark.

Gert Madsen

Som jeg læser artiklen bliver der indført et GDPR-bevidst lagersystem og tilhørende praksis, som gør at forskerne ikke individuelt skal forholde sig til reglerne, men kan få hjælp til det fra et dedikeret hold og/eller system.


Een ting er at data gemmes ansvarligt. Noget andet er hvad man trækker ud af information om andre mennesker. Det sidste tror jeg ikke på at man kan købe et IT-fix til. Man kan jo afanonymisere ellers anonymiserede data ved at sammenholde forskellige oplysninger. Jeg kan ikke se andet end at det samme er gældende her. Det ansvar der ligger her, kan og skal ikke løftes fra forskerne.
Det er på samme måde som anden IT-sikkerhed. Det nytter ikke noget at man sætter en Firewall op, og så bilder sig ind, at man bare kan undlade at tænke mere på det. Det skal være noget som gennemsyrer folks bevidsthed.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Brugerundersøgelse Version2
maximize minimize