Sådan virker ’retten til at blive glemt’ hos Google

Google har løftet sløret for, hvordan firmaet behandler anmodninger om at skjule resultater fra søgninger, og hvordan det bliver markeret, hvis et søgeresultat kan være ændret.

Jagten på den rette balance. Sådan beskriver Googles David Drummond, der har titel af Vice President for Corporate Development, den store opgave, som søgemaskinen har fået efter en dom fra EU-Domstolen i maj måned. Dommen slog fast, at borgerne i nogle tilfælde har ret til at få fjernet søgeresultater fra Googles søgemaskiner i Europa på søgninger på deres eget navn, og Google har selv fået til opgave at vurdere, hvornår det skal ske, ved at godkende og afvise ansøgninger fra borgerne.

Det er nemlig alt andet end ligetil at vægte mellem privatliv og ytringsfrihed. I et åbent brev forklarer Peter Fleischer, der er privacy-advokat hos Google, hvordan opgaven gribes an.

I skrivelsen fremgår det, at ansøgeren først og fremmest skal dokumentere sin identitet og tilhørsforhold til et europæisk land. Det er nemlig under dette lands love, anmodningen skal behandles. Hvis det er et billede, man ønsker fjernet, skal man også vedhæfte et foto af sig selv.

I ansøgningen skal man skrive alle de URL-adresser, som man ikke længere ønsker i søgeresultaterne, samt en forklaring af, hvad der er galt med dem. Hver URL tjekkes ifølge Google separat.

Svært at få fjernet, hvad du selv har lagt op

Søgeresultater skal ifølge EU-dommen være irrelevante eller forældede, før de kan komme i betragtning til at blive ’glemt’. Det betyder, at hvis en politiker vil skjule noget om sin tidligere politiske aktivitet, eller en nyligt dømt vil undgå, at man finder hans tidligere domme, vil det sandsynligvis blive afvist. Men også andre forhold spiller ind, når Google vurderer ansøgningerne. Har man for eksempel selv valgt at publicere indholdet, for eksempel et debatindlæg, vil søgemaskinen være mindre tilbøjelig til at fjerne det.

Hvis Google godkender en ansøgning, bliver URL-adresserne automatisk skjult, når der søges på navnet. Linket fjernes altså ikke helt fra Googles søgeresultater, men kun hvis ansøgerens navn indgår i søgeteksten.

Siden EU-Domstolen i maj slog fast, at borgere har ret til at blive glemt af søgemaskiner, har over 90.000 mennesker sendt anmodninger til Google. Også Microsofts søgetjeneste Bing har åbnet for henvendelser fra borgere, der ikke kan lide, hvad en søgning på deres navn viser. Denne tjeneste har dog kun eksistereret siden 15. juli, og Microsoft har ikke offentliggjort, hvor mange der indtil videre har ønsket at blive glemt af Bing.

Fortæller side-ejeren, hvis resultater bliver skjult

Google, som på intet tidspunkt har lagt skjul på, at firmaet er uenig i afgørelsen fra EU-Domstolen, har valgt at gøre opmærksom på, hvis søgeresultatet kan være mere end almindeligt modificeret. Hvis man søger på noget, som Google genkender som et navn, bliver resultatet udstyret med en notifikation til den nysgerrige Google-bruger om, at der muligvis er blevet fjernet noget fra søgningen. Som en undtagelse har Google dog besluttet, at denne notifikation kun dukker op, hvis der er blevet søgt på en person, som ikke betragtes som kendt. Dette begrundes med, at det kun er sjældent, at søgeresultater for kendte personer er redigeret.

Når links bliver fjernet fra søgeresultaterne, giver Google besked til dem, der ejer indholdet, som nu bliver 'glemt'. På den måde kan for eksempel medier protesterer mod afgørelser. I Danmark følger brancheorganisationen Danske Medier udviklingen tæt. Chefjurist Holger Rosendal mener, at det endnu er for tidligt for organisationen at vide, hvilke konsekvenser ’retten til at blive glemt’ får for danske medier. Som jurist er han dog positiv over for, at Google trods alt afvejer hver enkelt tilfælde.

»Det glæder mig, at Google ikke bare fjerner ethvert link, de bliver anmodet om, og der tilsyneladende foregår en redaktionel vurdering. Jeg frygtede fra starten, at Google vil fjerne alt, de blev bedt om, og det kunne have store konsekvenser for de oplysninger, der er tilgængelige i samfundet,« siger Holger Rosendal til Version2.

Læs også: 'Retten til at blive glemt' i Googles søgeresultater rammer nu Wikipedia

Læs også: Ny 'bliv glemt af Google'-lov bliver brugt mod alverdens avisartikler

Googles privacy-advokat, Peter Fleischer, fremhæver, at der stadig er gråzoner, hvor søgemaskinen er usikker på, hvad der skal vægtes. Skal man for eksempel kunne få skjult materiale, som en regering har lagt frem? Og hvor meget har Google-brugeren ret til at få at vide om, hvad der skjules fra søgeresultaterne?

Disse spørgsmål skal blandt andet besvares af Googles uafhængige ekspertpanel, som tæller Wikipedia-medstifter Jimmy Wales og tidligere Google CEO Eric Schmidt. Indtil da fortsætter Google med at behandle de tusinder af ’glem mig’-formularer – en URL ad gangen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Peter Makholm Blogger

Jeg blev meget overrasket da jeg under en egosurfing blev mødt af en besked om at Google havde fjernet resultater om 'Peter Makholm' på grund af ovenstående afgørelse.

Efter at have prøvet med et par kollegaers navne og andre personer hvor jeg har en ide om hvad der burde dukke op i søgeresultaterne oplevede jeg at jeg ofte fik meddelsen uden jeg dog kunne gennemskue hvilke links der skulle være fjernet.

Min første indskyldese er at det er æreskrænkende at Google på den måde antyder at jeg skulle have ønsket at fjerne oplysninger på den måde.

  • 1
  • 0
Peter Makholm Blogger

Nu fik jeg lige skimmet originalteksten. Hvilket får mig lidt til at mene at artiklen misser en smule vedrørende hvornår advarslen optræder. Artiklen skriver:

Hvis man søger på et navn, hvor links er skjult, bliver resultatet udstyret med en notifikation til den nysgerrige Google-bruger om, at der muligvis er blevet fjernet noget fra søgningen. Som en undtagelse har Google dog besluttet, at denne notifikation kun dukker op, hvis der er blevet søgt på en person, som ikke betragtes som kendt.

Men originalteksten siger:

our current approach is to show a notification at the bottom of all search result pages for queries where a name-based removal has occurred as well as for all other search result pages that appear to be for the name of a person, indicating that results may have been removed. However, most name queries are for famous people - people search disproportionately for celebrities and other public figures. As such searches are very rarely affected by a removal, due to the role played by these persons in public life, we have made a pragmatic choice not to show this notice by default for known celebrities or public figures.

(min fremhævning)

Det vil sige at advarslen som udgangspunkt optræder nåd man søger efter noget som Google opfatter som et personnavn, med mindre Google opfatter personen som tilpas kendt. (Jeg er åbenbart ikke længer kendt ifølge Google – Per Abrahamsens liste over kendte danskere ser også ud til at være forsvundet fra nettet).

  • 1
  • 0
Magnus Boye Editor

Hej Peter
Tak for din kommentar. Du har helt ret i, at notifikationen ikke nødvendigvis betyder, at links er blevet skjult. Det er nu rettet i artiklen. Til gengæld er Google åbenbart ikke så stærk til at genkende de danske navne. En søgning på Lars Hansen udløser fx ingen notifikation.
Mvh.
Magnus Boye

  • 0
  • 0
Peter Stricker

Jeg blev meget overrasket da jeg under en egosurfing blev mødt af en besked om at Google havde fjernet resultater om 'Peter Makholm' på grund af ovenstående afgørelse.


Jeg kan bekræfte, at jeg også får samme meddelelse når jeg søger på 'Peter Makholm' - både med og uden anførselstegn. Så det er altså ikke bare fordi Google har detekteret, at det er dig selv der laver søgningen.

Jeg får til gengæld ikke meddelelsen når jeg søger på 'Jennifer' :-)
http://www.version2.dk/blog/ogsaa-kendt-som-jennifer-29777

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere