Sådan undgik it-aktivist NemID i tre år
Kritikken af NemID var heftig i it-kredse, da NemID nærmede sig lancering i 2010, og for Tom Paamand var konklusionen klar: NemID skulle ikke ind på hans computer.
Nu - tre år efter lancering af NemID - er han blevet tvunget til at bruge landets officielle loginløsning, fordi han ellers ikke kunne få lov at ændre sin adresse efter en flytning.
»Jeg har forsøgt at holde Java ude af min computer, fordi der ikke var andet end bøvl med det, så det var en af grundene til, at jeg ikke ville have NemID. Og med NemID’s brug af Java er der mulighed for, at den kan bruges som statstrojaner. Det ved vi ikke, om den bliver,« siger Tom Paamand til Version2.
I december 2012 trådte reglerne om tvungen digital selvbetjening i kraft, så blandt andet flytninger skulle ordnes digitalt - med NemID. Der var derfor ingen kære mor på Borgerservicecentret.
»Jeg prøvede på alle mulige måder at charme mig igennem, men der var ikke noget at gøre. Så nu har jeg brugt NemID én gang, på Borgerservicecentret. Den kommer stadig ikke ind på min egen computer, så hvis jeg skal bruge det igen, bliver det fra en offentlig computer,« siger Tom Paamand.
Fik læst brev højt
Det første rendez-vous med NemID gik da heller ikke helt som forventet. Da han var blevet oprettet, fik han nemlig brev om, at han også havde skiftet navn. Hvilket absolut ikke var tilfældet.
I tiden op til, at Tom Paamand fik NemID, har han klaret sig igennem med en hel del charme. For eksempel da han fik et vigtigt brev fra a-kassen via Digital Post, som jo kræver NemID.
»Jeg ringede til dem, og det endte med, at de læste mit brev højt for mig. Jeg har som regel kunnet snakke mig uden om og få de offentlige myndigheder til at hjælpe mig uden NemID,« forklarer han.
Bliver det fremover nødvendigt at bruge NemID mere end bare en sjælden gang, vil han holde det i en virtuel maskine eller boote et andet styresystem, helt uden om computerens harddisk.
»Da NemID kom frem, ledte jeg efter en smart løsning, jeg kunne boote fra en USB-pind. Jeg kom ikke videre med det, men måske er der gode muligheder derude i dag,« siger Tom Paamand.
Netbank har været en anden forhindring, fordi langt de fleste banker i Danmark har indført NemID som et krav. Men nogle af de små klarer sig stadig uden.
»Jeg bruger en lille andelskasse, Oikos, som bruger et simplere it-system end de store banker og ikke kræver NemID,« siger Tom Paamand.
På den måde har han ikke lidt de store afsavn i de tre år, han har været NemID-løs.
Vil snige sig uden om papkortet
Nu hvor NemID og papkortet med engangskoder er kommet inden for matriklen, vil Tom Paamand gerne gøre det lettere at bruge for alle og vil prøve at udvikle login, der kun kræver ét klik.
»Mit næste hobbyprojekt bliver at prøve at scanne koderne ind og så bruge OCR, så et script selv kan finde den rigtige engangskode. For selvom vi får besked på, at vi ikke må affotografere nøglekortet, så gør alle det jo alligevel,« siger han.
Du var bekymret for sikkerheden, hvis du skulle have Java på din computer. Men med dette projekt underminerer du jo netop hele sikkerheden i NemID?
»Ja, men det er noget, jeg kun gør mod mig selv. Det er også lidt tænkt som en provokation, for systemet er ikke gennemtænkt og er en misforståelse af folks rutiner. Man skal lave sådan et system, så det er nemt og instinktivt at bruge,« siger Tom Paamand.
Tidligere, da han i en periode var uden arbejde, skrev han også et lille script, som automatisk loggede ind på Jobnet og klikkede de rigtige steder hver femte dag. Det var nemlig et krav, at man skulle melde sig som aktivt søgende en gang om ugen, hvis man ville blive i systemet.
»Det var jo helt meningsløst, så jeg lavede det som et drilleprojekt. Hvis jeg bliver udsat for en tåbelig idé, kan jeg godt komme op med et tåbeligt svar,« siger han.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
