Sådan undgår staten nye Polsag-skandaler
Justitsminister Morten Bødskov (S) mener, at staten med det IT-projektråd, der blev oprettet sidste år, i dag er langt klogere, end da det nu skrottede Polsag-system blev sat i søen i 2007.
»Polsag er et eksempel på et af de it-projekter, som blev sat i søen i en tid, hvor man ikke havde den erfaring og viden, som har ført til de nye regler og etablering af Statens IT-projektråd med eksperter fra både private og offentlige virksomheder,« skriver han i sin pressemeddelelse om lukningen af de over 400 millioner kroner dyre it-system.
Ministeren sætter sin lid til, at projektrådet, som begyndte sit arbejde sidste år, kan forhindre eller formindske de statslige it-skandaler.
»I dag kan større statslige it-projekter derfor først iværksættes efter Statens IT-projektråds grundige vurdering af projektets risikoprofil,« fremhæver pressemeddelelsen.
Men kan et nyt projektråd med deltagelse af it-chefer fra det private erhvervsliv forhindre, at staten slår så store skæverter som Polsag i fremtiden. Formanden, Mogens Pedersen, kommitteret i Finansministeriet, giver ingen garantier.
»Men vores opgave er at gøre det mindre sandsynligt, at det sker,« siger han.
Statens IT-Projektråd har ikke haft Polsag på dagsordenen. Rådet ser på nye it-projekter i staten, inden de bliver sendt i udbud. Mogens Pedersen kender dog i kraft af sin stilling i Finansministeriet godt til Polsag, men han vil ikke kommentere beslutningen om at skrotte det.
Derimod giver han gerne et indblik i it-projektrådets arbejde. Principperne bag det er velkendte og ikke spor nye, for mange af anbefalingerne til nye it-projekter har været kendt i mere end ti år.
»Men nu har vi et bedre beredskab til at sætte vægt bag vores krav til nye it-systemer,« siger Mogens Pedersen.
Ingen røde lys endnu
Foreløbig har en halv snes projekter været igennem rådet. Ingen af dem har fået rødt lys fra eksperterne.
»Men der har været tilfælde, hvor man ikke havde fået lavet alt det arbejde, man skulle. Vi lægger vægt på grundig forberedelse af projekterne,« siger projektråds-formanden.
Han henviser til, at it-cheferne fra det private erhvervsliv har deres eget renomme at tage hensyn til, hvis et projekt, som de har sagt god for, går galt.
Først og fremmest går Mogens Pedersen og de øvrige rådsmedlemmer op i, at der er udarbejdet grundige risikoanalyser af nye it-projekterne. Hvis et projekt ser særligt risikabelt ud, kan rådet vælge at anbefale et eksternt review.
Desuden forsøger rådet at sørge for, at projekterne ikke bliver for store, eller at de kan deles op i mindre bidder.
»Det er også ødelæggende for gennemførelsen af projekterne, hvis det tager for lang tid at få dem op at køre,« siger Mogens Pedersen.
Desuden skal projekterne med jævne mellemrum rapportere status til Digitaliseringsstyrelsen, som også er sekretariat for Statens IT-projektråd. Også i dag er der krav om en rapportering af fremskridtene i de største projekter, men fremover bliver den mere stringent og enklere at skabe sig et overblik over på tværs af projekterne.
Endelig fremhæver Mogens Pedersen, at rådet tager it-projektledere fra andre dele af staten med til at risikovurdere projekterne.
»Det giver et større fællesskab i staten. Næste gang, projektlederne selv skal stå i spidsen for et projekt, så er de selv mere opmærksomme på, hvad de skal være opmærksomme på,« siger Mogens Pedersen.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
