Sådan undgår du multimedieskatten

Det er ikke nemt, men det kan lade sig gøre at undgå at betale multimedieskat, selvom arbejdet kræver en mobiltelefon eller en computer til særlige opgaver derhjemme.

For de fleste er det nemmeste bare at acceptere den nye beskatning på it-grej og telefoner og glæde sig over, at skatten alt i alt bliver sænket.

Men vil man meget gerne undgå multimedieskatten, der beløber sig til en nettoudgift på mellem 100 og 140 kroner om måneden, er der muligheder, viser en ny vejledning fra Skat.

Det kræver selvfølgeligt, at man ikke får stillet udstyr til rådighed, som bliver brugt privat, hvilket omfatter for eksempel en internetforbindelse derhjemme. Har man en personlig, bærbar computer til rådighed, skal den også nærmest nagles fast til skrivebordet på arbejdspladsen, før Skat godtager, at den ikke vil blive brugt privat.

Men vejledningen præciserer, hvordan for eksempel en ansat inden for it-drift kan komme uden om multimedieskatten, selvom en vagt kræver, at en arbejdscomputer kommer med hjem.

Her er flere krav, før at skatten kan undgås. For det første skal der være særligt software på computeren, som rækker ud over almindelig kontorsoftware, og som er nødvendig for at løse opgaven hjemmefra.

For det andet må computeren ikke være personlig, men skal gå på omgang mellem de ansatte, som skiftes til at have vagt-tjansen. Og så må den kun komme hjem 'i ny og næ', som Skat skriver, uden at definere det nærmere. Hver tiende dag er acceptabelt, viser et senere eksempel dog.

Dine samtaler skal kontrolleres

Har du en arbejds-mobiltelefon, som kun bliver brugt til arbejdsrelaterede samtaler, kan det godt lade sig gøre at undgå skatten, selvom den kommer med hjem i privaten.

Det kræver en underskrift på en tro og love-erklæring om, at du aldrig bruger den privat, og så skal arbejdsgiveren også sørge for at tjekke listen over samtaler, for at se, om du trods erklæringen alligevel ringer til konen eller elskeren en gang imellem.

Det er dog tilladt at modtage private samtaler på telefonen, da det ikke koster arbejdsgiveren noget.

Et sidste krav er, at det er nødvendigt at tage telefonen med hjem for at passe arbejdet. Hvornår det er nødvendigt, skal arbejdsgiveren afgøre.

Tjenesterejser er undtagelsen

Får du - som de fleste it-folk i dag - stillet en personlig, bærbar computer til rådighed, men ønsker ikke at betale multimedieskat, kræver det lidt arbejde. Udover at computeren ikke må bevæge sig inden for dit hjems fire døre, skal du også underskrive en tro og love-erklæring om, at den ikke bliver brugt privat. Og så skal der i din kontrakt eller i medarbejderhåndbogen på din arbejdsplads specifikt stå, at du ikke har ret til at bruge computeren til private formål.

Først da mener Skat at det er sandsynliggjort, at du kun bruger den som arbejdscomputer. Og igen har arbejdsgiveren pligt til at kontrollere, at du følger reglerne.

En enkelt undtagelse er der dog sneget ind. Skal du på tjenesterejse næste morgen, må du godt tage computeren med hjem, sammen med en eventuel mobil bredbåndsopkobling. Men kun hvis det vil være til 'unødigt besvær' at skulle hente computeren på arbejdspladsen først.

Og så må computeren selvfølgeligt ikke anvendes til private sager på noget tidspunkt. Med andre ord: Ikke noget med at tjekke fodboldresultater eller Facebook-sladder undervejs.

Multimedieskatten træder i kraft pr. 1. januar sammen med resten af skattereformen, der blandt andet fjerner mellemskatten.

Læs Skats vejledning via link under fanebladet 'eksterne links'.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (52)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Steen Krøyer

Du fatter ikke en dyt. Jeg betaler også selv mit bredbånd, min telefoni og alle familiens PC'ere. Men jeg skal alligevel betale multimedieskat fordi jeg har en bærbar på arbejdet, som jeg har mulighed for at tage med hjem hvis jeg skal arbejde hjemme. Den bruges kun til arbejde, hvis jeg vil surfe, spille eller lign. er der så rigeligt private, egenbetalte PC'ere at gøre det på. Mao. beskattes jeg af muligheden for at arbejde hjemme. Og ja, det er jeg sur over.

  • 0
  • 0
Steen Krøyer

Du fatter ikke en dyt. Jeg betaler også selv mit bredbånd, min telefoni og alle familiens PC'ere. Men jeg skal alligevel betale multimedieskat fordi jeg har en bærbar på arbejdet, som jeg har mulighed for at tage med hjem hvis jeg skal arbejde hjemme. Den bruges kun til arbejde, hvis jeg vil surfe, spille eller lign. er der så rigeligt private, egenbetalte PC'ere at gøre det på. Mao. beskattes jeg af muligheden for at arbejde hjemme. Og ja, det er jeg sur over.

  • 0
  • 0
Christian Nobel

Og så er der dem der ikke forstår en lyd af det hele.

Der er nok meget få, som får betalt bredbånd, fri telefon, ny monster pc hver andet år osv. som brokker sig.

Men der hvor filmen knækker er der hvor en medarbejder har en dedikeret vagttelefon, eller en bærbar der tages med hjem, trods det at huset er fyldt med computere og internet forbindelsen er betalt privat.

Endvidere er ordningen tåbelig, fordi den pålægger arbejdsgiver en uhyrlig administration, så samfundsøkonomisk kommer ordningen sikkert til at koste mere end den vil indbringe i skatter - udelukkende for at tilgodese de små sko i kolonihavepartiet (læg mærke til at specifikt hjemmehjælpere har en undtagelse!).

At du så iøvrigt betaler 275 for internet, 150 for telefon og 250 for mobil er vel kun et udtryk for lemfældig omgang med dine midler, men det er så heldigvis et privat problem.

Herudover er der blevet fremført at mobiltelefoner er skattefri, hvis de kan låses til kun at ringe til ikke private numre og firmaet - det åbner da op for en gang kreativ tænkning, hvor telefonen er låst til kun at kunne ringe til firmaet, hvorfra der så kan fås en ny klartone til at ringe videre.
Og fra firmaadressen må man jo godt ringe privat!

Endelig, så kan man overveje om ikke man hellere vil bruge sin egen pc (især hvis man alligevel selv betaler for sin internetforbindelse), og så bare benytte en fjernopkobling til kontoret i stedet.

/Christian

  • 0
  • 0
Rasmus Nielsen

Man kan også se multimedieskatten som endnu et argument for at flytte til udlandet. Her vil man ikke blot undgå multimedieskatten, men i de fleste tilfælde også en betydelig del af øvrige skatter og afgifter.

Mon ikke det giver grundlag for humanitært asyl i de fleste lande hvis man medbringer et eksemplar af den danske skattelovgivning.

  • 0
  • 0
Mikael Boldt

Pointen er at uanset, hvilket multimedie gode du modtager, så kan du ikke gøre det billigere end den skat du skal betale for at bruge dit arbejdsgiver-betalte gode.

Der er kun en ting at gøre: forlang hele paletten af din arbejdsgiver!
fastnets-telefon, mobiltelefon, internet - både kabel og trådløs, PC, palm, laptop, netbook, avis og fjernsyn.

  • 0
  • 0
Martin Kofoed

Alle skatter er i en eller anden form adfærdsregulerende. Også denne.

Regeringen + DF mener åbenbart, at det er blevet for meget med alt det dér "fleksibilitet" og "dynamik" på arbejdsmarkedet. Det skal stækkes, det skal straffes. Og hvordan gør man det bedst? Jo, man beskatter sådan noget som hjemmearbejdspladser og arbejde efter sirenen har lydt og kortene er stemplet ud.

Det her har ikke en skid med piveri over kr. 140,- om måneden at gøre, det handler om det principielle i at stække befolkningens mulighed for at være dynamiske og fleksible i en tid, hvor der mere end nogen sinde før er brug for dynamik og fleksibilitet.

Multimediaskatten er en skandale med meget dårlig timing.

  • 0
  • 0
Rasmus Nielsen

Pointen er at uanset, hvilket multimedie gode du modtager, så kan du ikke gøre det billigere end den skat du skal betale for at bruge dit arbejdsgiver-betalte gode.

Næ, pointen er at man risikerer at blive beskattet selv om man ikke modtager noget gode overhovedet. Se f.eks. Steen Krøyers eksempel ovenfor. Det er langtfra alle der har mulighed for at få "hele paletten".

  • 0
  • 0
Kristian Larsen

Når jeg regner mistet fradrag og skat og det hele med så skal jeg have en bruttoløns stigning på 8k/år for at multimediaskatten ikke vil koste mig ekstra (jeg hverken taber eller vinder).

Så det kan godt være at multimediebeskatningen isoleret set kun er 140 netto men der findes andre nuancer end sort og hvid.
Derudover er der rincippet i at blive beskattet ekstra for at have muligheden for at arbejde ekstra (udover top skattestraffen for at være godt betalt).

  • 0
  • 0
Søren Nielsen

Min stakkels kone har en jobtelefon med hjem. Det er en gammel, ussel nokia 3210, eller sådan noget.
Den bruges aldrig privat.
Det storslåede 'gode' skal hun betale skat af. Det er for langt ude.

Jeg opfordrer alle til civil ylydighed over for denne tåbelige skat.

  • 0
  • 0
Peter E Christensen

Jeg kan ikke lade være, og kast jer endelig over mig med det samme :)

Multimedieskatten bare præg af at være del af en tvivlsom aftale midt i et skatteforlig, og ja - det kunne sagtens have været mere elegant.

MEN multimedieskatten er del af en SAMLET skattepakke som giver de fleste en skattelettelse, og husk at se den i det lys. Det hjælper ikke noget at kaste sig over alle negative elementer i et skatteforlig og straks bede sin arbejdsgiver om en kompensation. Dvs at I også vil aflevere den reelle skattelettelse hos firmaet imod at de betaler jeres multimedieskat?

De personer der ender med netto at have en reallønsnedgang har en case, og dem mener jeg at arbejdsgiverne skal gøre noget for - ikke for os andre.

Peter

  • 0
  • 0
Daniel Gertsen

Med alt det arbejde der er i at slippe for skatten, er det da meget lettere at betale den...

Jeg får Mobiltelefon, laptop og bredbånd betalt, det giver så rigeligt overskud, selv med multimedieskat.

Tør øjnene, det er ikke så slemt endda.

Bare sørg for at udnytte reglerne...
Nu er det jo også tilladt at købe it-udstyr over lønnen, før skat, det kan godt betale sig...

  • 0
  • 0
Peter Mogensen

Jeg har set argumentet før, men jeg køber altså ikke det med "mm-skatten er en del af en samlet pakke".

Personligt overlever jeg nok og det er da også muligt at der kommer en netto-skattelettelse, men det er ikke beløbet som sådan, der er problemet ved skatten.

Det er det at man indfører en motivation til at gøre lige præcis det modsatte af hvad man iøvrigt ønsker politisk for arbejdsmarkedet - fleksibilitet OG så gør man det gu'hjælpeme med en flad skat, som helt klart vil ramme meget skævt.

Hvordan ser regnestykket f.eks. ud for strudenter-programmøren på universistet, der har brug for at have en laptop med hjem for at kunne hjælpe med netværket 24x7 ?

På den måde er mm-skatten ligeså tåbelig som mm-licensen. Det er utvivlsomt noget, der er udtænkt i en kolonihave.

  • 0
  • 0
Kristian Poulsen

Jeg er enig med Martin i at det er nemmere blot at betale skatten og så udnytte mulighederne så godt man nu kan.

Dermed ikke sagt at skatten er fornuftig, og det er også noget rod for dem der bliver uretfærdigt ramt.

For mit vedkommende har jeg en betalt bredbåndsforbindelse der i 99,9% af tiden kun bliver brugt privat, da jeg kun sjældent arbejder hjemme. Det er lige før at forbindelsen alene retfærdiggører skatten.

Jeg har også en bærbar PC og en mobiltelefon, men begge dele bruger jeg ikke privat, da jeg ønsker at have så få bindinger til min arbejdsgiver som muligt (det er jo så mit valg).

Derudover er TDC kommet med et tilbud om at opgradere ADSL fra 4Mbit til 10Mbit, og jeg slipper fremover for at betale kvartalsabonnement for min fastnet (det hedder vist HomeDuo)

Jeg får altså private goder for 12*299,- = 3.588,- , og jeg bliver beskattet at 3.000,- ... Det er da ikke så slemt...

  • 0
  • 0
Thomas Ammitzbøll-Bach

Jeg er i en indkomstgruppe, der har fået god fordel af skattelettelsen, som multimedieskatten er kædet sammen med. Vi, der er betaler en masse i indkomstskat, kan snildt opveje multimedieskatten med den lavere skatteprocent. Og som privatansat er det ofte let at få sammensat en lønpakke med hele molevitten.

Det er de lavtlønnede offentligt ansatte, der betaler gildet. De har ofte kun f.eks. en tjenestemobiltelefon. De skal betale det samme i multimedieskat som jeg, har væsentlig mindre gavn af den lavere trækprocent, og som salt i såret må de sikkert ikke bruge telefonen privat (uden at de kan få arbejdsgiveren til at foretage den obligatoriske kontrol.)

Hvis jeg var et egoistisk menneske, så ville jeg synes, at det er en fin-fin ordning, men jeg har desværre en rest af samvittighed tilbage.

Thomas

  • 0
  • 0
Peter E Christensen

Peter,

Det er da 100% ok at du ikke køber argumentet, og jeg vil da også hellere være fri for at betale den skat.

Og alligevel kan jeg ikke lade være med at spørge, har du en netto skattelettelse eller ej? Og hvorfor er det relevant?

Fordi det er formålet med den skattepakke vi diskuterer.

Lad os diskutere de tilfælde hvor folk kommer til at betale HØJERE skat - det er dem som skal have fokus. Resten er bare snak for snakkens skyld.

Peter

  • 0
  • 0
Peter E Christensen

Kristian,

Hvis du betaler topskat idag, så er der en overvejende sandsynlighed for at skattepakken faktisk giver dig en netto skattelettelse? Dit regnestykke med at du skal have 8K brutto mere hænger ikke sammen, når du ikke tager resten med.

Eller overser jeg noget?

Peter

  • 0
  • 0
Søren Nielsen

Langt de fleste håndværkere har deres noget af deres værktøj med hjem, og det bliver flittigt brugt privat (sort).
Hvorfor indføres der ikke en værktøjsskat?
Så skal tømmeren til at betale skat af sin hammer, og murersvenden af sin murerske osv.
Svaret er jo nok at det er for åndsvagt.
Et mere interessant spørgsmål er:
Hvorfor kan regeringen ikke se at det er åndsvagt?

  • 0
  • 0
Christian Nobel

Jeg mener, er der ikke for det meste tale om et tilbud? - Hvis man vælger, selv at betale sin pc, mobil, internet forbindelse, skal man jo ikke betale skat heraf.

Så du mener at det at være fleksibel og måske udføre ulønnet aftenarbejde er et "tilbud"

Ja logikken er sandelig til at tage at føle på.

/Christian

  • 0
  • 0
Christian Nobel

Pointen er at uanset, hvilket multimedie gode du modtager, så kan du ikke gøre det billigere end den skat du skal betale for at bruge dit arbejdsgiver-betalte gode.

Sikke noget vrøvl - en notebook der godt kan leve i 3 år kan sagtens erhverves for 3KKr, og så føles det ret fjollet at betale 1700 kr om året i beskatning for det "gode"

Mange andre eksempler kan også findes, og det er det der er det tåbelige (udover administrationshelvedet).

Herudover er det fuldstændig tåbeligt at der nu er mange der tror at "multimedieskatten" (fint ord iøvrigt - sikkert opfundet af teknologiforskrækkede kolonihavepartimedlemmer, for hvem rigtigt arbejde er at gå bag den hestetrukne plov i Morten Koch idyllen.) er en opfordring til et tag-selv-bord af goder som altså skal betales på en måde eller anden.

/Christian

  • 0
  • 0
Brian Dyrehauge

Der er vi helt enige.

På mit arbejde har jeg af goder, en bærbar, en mobiltelefon, og faktisk også betalt internetforbindelse.
Da jeg dette år og sidste år brugte telefoni privat fra privat-betalte telefoner mere end hvad det kostede i skat, skulle jeg ikke betale for dette. Internetforbindelsen kostede så heller ikke noget, da den ikke var omfattet. Så de sidste to år har jeg haft disse privilegier helt gratis.
Nu skal jeg så betale for de goder.

Det føler jeg er helt fair, da jeg faktisk får nogle goder, som ikke nødvendigvis er mulige for alle andre.

Faktisk vil alene min betalte internetforbindelse gøre at jeg sparer mere end det havde kostet mig for en omtrent lige så god internetforbindelse jeg selv skulle betale.

Det er ikke MINE goder jeg har et problem med at betale for.

Men de mennesker der har et job hvor de er tvunget til at have noget de ikke kan bruge privat, som de så skal betale mm-skat af, det synes jeg er en dårlig løsning.
Ikke mindst for de personer der så samtidig sikkert ikke vil kunne udnytte at få flere goder fra sin arbejdsplads.

De mennesker der nok vil få mest ud af at betale skatten, er de mennesker der kan få flest goder fra sin arbejdsplads, om det så er et stort fjernsyn eller dyr mobiltelefon eller hvad det er.
Til gengæld vil de mennesker der ikke kan få ret meget ud af at betale den mm-skat, få æren af at betale forholdsvist mere.

En flad skat gavner mest de der kan udnytte den mest.
Men det er nok derfor den er lavet sådan. Så de rige kan få endnu mere, og de ikke helt så rige, kan betale mere for det.

  • 0
  • 0
Stig Robertsen

Multimedie skatten er alle tiders fleksible motivations ordning.
Skabt af fantasiløse politiske skatteordførere i skatteudvalget, en skatttekommission af tidligere politikere, og vane tænkning.

Den negative holdning der hidtil har været den mest fremtrædende, mangler fantasi og vision. Når medarbejdere og fagforeninger nærmest truer med krav om kompensation og lønforhøjelser, eller at det bliver nødvendigt at køre omveje og levere ekstra CO2 for at aflevere PC’en på arbejdspladsen er det manglende fantasi.
Når selv min egen HR chef afviser at der skal kompenseres for multimedie skatten – skal det lyde sådan for ikke starte løn krav og forvride konkurrence evnen – eller starte et kapløb om multimedie goder.
Lad være med at kæmpe imod – systemet har altid ret og det kan ikke laves om - tænk ud af box’en. Multimedie skatte er alle tiders mulighed for medarbejder goder, der er betalt skat af, en gang for alle – skat af nu kun 3000 kr.

Hjemmearbejdspladsen er jo ikke nødvendigvis den ældre bærbare der bringes med hjem, og en modem eller ADSL forbindelse på 512/128kbit.
Det er ud og fange leverandøren, der alligevel har gravet hele gaden op, og få banket en 100/100Mbit fiber ind i hjemmet. Den forbindelse indeholder også TV pakker i forskellige størrelser og video on demand – i stedet for diverse DVD ordninger på arbejdspladsen.

Hjemme PC’en kunne være en super spille maskine, med alt hvad dertil hører, til glæde for hele familien – inkl. storskærm og spillekonsol tilbehør.
Arbejds bærbar’ens ’fritids’ tilbehør kunne være mobilt bredbånd, software pakke og USB-GPS så det bliver nemt at finde vej til ferie destinationen med ny opdaterede kort.

Er du, som jeg, en gammel tåbe med fastnet telefon til 12-1500 i kvartalet – så er det bare med at få betalt telefon – eller som en del af fiber forbindelsen.

Mobil telefonen. Skatte erklæringen om at den kun benyttes i arbejds sammenhænge kan kasseres. Regningen betales af arbejdsgiveren, og dermed også den daglige transport der kan betales med en DSB SMS bilet , parkerings afgifter og overarbejdets ekstra belønning - biograf billetter til hele familien betalt med mobilen.
Den næste firma telefon, med 10Mbit kamera og 4 gange zoom, kan erstatte det private digital til hverdag og fest.

Hvem gider snart at holde avis - få fingre mm smurt ind i tryksværte for efterfølgende bære dem til genbrug. Dagens ’avis’ med udvalgte nyheder leveres over nettet direkte til mini-notebooken, alt samen betalt af arbejdsgiver – der kan selv gratis aviserne ikke konkurrere

Der er en uendelig række af multimedie goder – og jo flere der er med under denne standard skat jo bedre – både for arbejds tager og arbejds givet som ’løn’ forhøjelser, personale goder og belønninger for særlig indsats – uden skatten stiger.
Det er bare med at komme i gang med aftalerne, men undgå for alt i verden bruttoløns ordninger hvor du selv skal have penge op af lommen, og kun leverandørerne scorer kassen.

  • 0
  • 0
Mikael Boldt

Min stakkels kone har en jobtelefon med hjem. Det er en gammel, ussel nokia 3210, eller sådan noget.
Den bruges aldrig privat.
Det storslåede 'gode' skal hun betale skat af. Det er for langt ude.

Jeg opfordrer alle til civil ulydighed over for denne tåbelige skat.

Din kone er kun en stakkel fordi hun har dig, da du ikke kan læse Skat's pjece ;-)

Hvis din kone har en firma-mobil-telefon som hun kun må bruge i foretningssammenhæng, så kan hun underkrive en tro og love erklæring som samtidig giver firmaet en pligt til at kontrollere at den ikke bruges privat.

Jeg opfordrer alle folk til at betale deres skat med glæde og derved sikre at der er dækning for statens udgifter til børnepasning, fri undervisning, computer i skolen, tilskud til offentlig transport, hjemmehjælp, ældre-omsorg, begravelseshjælp...

  • 0
  • 0
Jens Bech Madsen

Sikken en masse snak om at verden er uretfærdig for en masse andre mennesker. Jeg vil tro at de fleste i dette forum har en nettogevinst ud af skatteomlægningen.

Hvis man er politisk uenig i den kurs som regeringen har udstykket, må man sørge for at der kommer andre boller på suppen efter næste valg. Jeg er grundlæggende uenig i mm-skatten, men når jeg tænker på hvad det andet hold har stillet os i udsigt, så foretrækker jeg den nuværende regering - selv om jeg skal betale mm-skat.

Hvis man ikke kan blive enig med sin arbejdsgiver om en passende kompensation for at man skal betale med (eller for mange - mindre) i skat, så kan man jo se om der er andre arbejdsgivere som er mere interesseret i at kompensere for mm-skatten. Der er jo ikke pligt til at blive på en given arbejdssplads længere end ens kontrakt foreskriver.

Alt det her tuderi om at livet er forfærdeligt hårdt når man har en masse fryns er trættende og kedsommeligt. Det er den samme sang hver eneste gang der ændres noget. Folk fokuserer på de negative sider og når det fremhæves at de positive sider overskygger de negative, så er det pludseligt principielt, handler om samvittighed i forhold til de svageste og hvad ved jeg.

  • 0
  • 0
Lasse Buck

Jeg foretrak multimedieskatten i sin simple form, hvor alle blev ramt uden undtagelse. Forsøg på at indføre millimeter-retfærdighed fører kun til mere snyd og medfører ekstra omkostninger til kontrol og administration hos både skat og virksomheder.

Er simplere skatteregler mere værd end et par promiller af min indkomst? Ja, til enhver tid!

  • 0
  • 0
Poul Ejlersen

Hvis man ikke kan blive enig med sin arbejdsgiver om en passende kompensation for at man skal betale med (eller for mange - mindre) i skat, så kan man jo se om der er andre arbejdsgivere som er mere interesseret i at kompensere for mm-skatten. Der er jo ikke pligt til at blive på en given arbejdssplads længere end ens kontrakt foreskriver.

Hvorfor er det lige min arbejdsgiver skal straffes for at kolonihavepolitikerne ikke kan lave ordentlige love?

Hvis virksomheden forlanger hjemmearbejde, så bør de kompensere, men hvis virksomheden stiller laptop/mobil/net/ect. til rådighed uden krav, kan jeg da ikke se hvorfor den skal straffes af grådige medarbejdere?

Ikke at jeg er enig med det makværk af en lov, men jeg bliver da lidt harm af at en uskyldig 3'diepart skal bøde fordi der er nogle mavesure medarbejdere, der vil have mere, koste hvad det vil.

  • 0
  • 0
Søren Nielsen

"Jeg opfordrer alle folk til at betale deres skat med glæde og derved sikre at der er dækning for statens udgifter til børnepasning, fri undervisning, computer i skolen, tilskud til offentlig transport, hjemmehjælp, ældre-omsorg, begravelseshjælp..."

Prøver du at være morsom?

  • 0
  • 0
Christian Nobel

Som jeg kan se, så kan en virksomhed godt købe kameraudstyr for 50.000 kr, og så låne ud til en medarbejder, der skal tage bryllupsbilleder i weekenden.

Men hvis medarbejderen en weekend 14 dage senere låner en 3.000 krs bærbar for at vise billederne, ja så skal han beskattes af 3.000 kr.

Og tømreren må godt låne en kapsav til 6.000 kr med hjem i weekenden.

Og hjemmehjælperen må godt have en arbejds PDA, men medarbejderen i et teleselskab må ikke.

Og en murersvend må godt låne en tvangsblander til 10.000.

Og, og, og.....

Så loven er så himmelråbende tåbelig at man får ondt i hovedet - kunne man ikke bare i stedet have nøjes med at sætte bundskatten ned til 4,25% i stedet for 3,76% - så havde alle under alle omstændigheder have fået en skattelettelse på ca. 0,75%, og man var blevet fri for dette totalt tåbelige misfoster.

/Christian

  • 0
  • 0
Christian Nobel

det er ikke en virksomheds-skat, men en person-skat.

Og det har forbipasseret din opmærksomhed at virksomhederne nu pålægges en masse omkostninger til kontrol og overvågning.

Og det har måske også forbipasseret din opmærksomhed at mange fagforeninger nu opfordrer til at man kræver "det hele" - og dette hele kommer til at koste på bundlinien.

/Christian

  • 0
  • 0
Lasse Buck

"Så loven er så himmelråbende tåbelig at man får ondt i hovedet - kunne man ikke bare i stedet have nøjes med at sætte bundskatten ned til 4,25% i stedet for 3,76% - så havde alle under alle omstændigheder have fået en skattelettelse på ca. 0,75%, og man var blevet fri for dette totalt tåbelige misfoster."
Helt enig!
- Og lad os samtidig smide licensbetaling samme vej - så ville politikerne måske føle lidt større ansvar for hvad pengene blev brugt til, og en masse administration kunne spares.

  • 0
  • 0
Peter Stricker

Peter E,

Eller overser jeg noget?

Ja, du har fuldstændigt overset, at de øvrige skattelettelser tilfalder Kristian, uanset hvad han foretager sig i relation til multimedieskatten.

Derfor er det noget vrøvl at påstå at man skal se på hele pakken af skatteændringer. Det er udelukkende multimedieskatten, der vil have negative konsekvenser for arbejdsstyrkens mobilitet og påføre arbejdsgiverne unødigt besvær.

  • 0
  • 0
Peter E Christensen

Peter S,

Du har 100% ret til at have din mening, ligesom jeg har 100% ret til at have min.

Jeg vælger - og vil håbe at mange andre gør det samme - at se på både denne og andre skattepakker som en helhed og se på nettoresultatet for den enkelte.

Jeg ville da elske at fritage studerende og frivillige for skatten ligesom for så meget andet, og så går vi bare igen den vej hvor vi laver vores skatteberegning mere og mere uigennemskuelig.

Og jeg vil vædde en bedre middag på at den her skat ingen betydning har overfor det du kalder arbejdsstyrkens mobilitet. Vi lever i et land som har en uhyre kompleks skattemodel, og den model elsker de fleste af os at hade - og heldigvis lader vi det ikke stå i vejen for sund fornuft eller i vejen for den fleksibilitet det giver at kunne arbejde hjemmefra.

Peter

  • 0
  • 0
Peter E Christensen

Peter M,

Peter,

Du har tydeligvis ikke forstået mit indlæg. Læs det igen.

Jeg forstår godt hvad du skriver, det jeg bliver nødt til at kalde 'snak for snakkens skyld' er når indlæg i en debat kun bruges til at stemple alting som tåbeligt og udueligt - det kommer vi ikke ret meget videre af.

Problemstillinger er der nok af, hvad med nogle løsninger? Vi hader den skat - og ja, jeg gør også - og hvordan skulle man så have løst det? Hvordan skulle man har lavet en lov som får nogle penge i kassen uden at ramme de 'forkerte' og uden at skabe al den frustration som denne her har. Skal vi have skat på alt værktøj og ikke kun det her eller?

Peter

  • 0
  • 0
Christian Nobel

Hvordan skulle man har lavet en lov som får nogle penge i kassen uden at ramme de 'forkerte' og uden at skabe al den frustration som denne her har. Skal vi have skat på alt værktøj og ikke kun det her eller

Umådeligt simpelt, have sænket bundskatten med ½ mindre, det ville slag på tasken indbringe det samme eller mere, plus man så havde haft en regel mindre, samt sparet en uhyggelig mængde administration (som totalt set æder hele gevinsten).

Og hvis man så ellers turde tage skridtet, så burde man modernisere skattesystemet totalt:

Skattefri bundgrænse på 50.000 og 33% af al resten.

Ingen fradrag, ingen tillæg, ingen underlige alders- eller farvebetonede checks.

/Christian

  • 0
  • 0
Kristian Larsen

@Peter E.

Du overser 2 væsentlige pointer:
I mit tilfælde er det ikke frivilligt om jeg vil have en bærbar fra min virksomhed, og det er ikke frivilligt om jeg vil have adgang til en mobil.

Virksomheden har en tele politik der siger "vi handler kun med TDC" så min internet linje må jeg selv betale fordi jeg bor i sverige.

Dertil kommer at hvis AFO regimet kommer til magten efter næste valg, er det sandsynligt at vi får mellemskatten tilbage og top+bundskat hæves til niveauet før skatteændringerne (der sker for lidt til at jeg vil bruge ordet reform). Men det er slet ikke usandsynligt at lige præcis mm-skat vil bestå.

Skatteprocenter kan ændres når som helst, og er i frit spil hvis vi får en anden regering, men skatter som sådan afskaffes sjældent.

Derfor er det yderst principielt - især når folk nu rapser løs af det candy floss de kan få "gratis" efter denne skats indførsel og AFO synes at MM-skatten nok hellere må blive "justeret" til 10k/år.

  • 0
  • 0
Peter Mogensen

@Peter E

Det var da li'godt pokkers...

Jeg stempler aldeles ikke "alting" som tåbelig. Helt konkret stempler jeg kun 2 ting som tåbeligt: mm-skatten og mm-licensen. Og jeg gør det MED et argument, som du HELT undlader at forholde dig til.

Løsningen?
Ang. mm-licensen: Drop den. Sæt DR på finansloven.
Ang. mm-skatten: Drop den - helt enkelt.

  • 0
  • 0
Peter E Christensen

Kristian,

Fair nok og så alligevel ikke. Du kan da sagtens mene at jeg overser noget, men hvordan i alverden skulle jeg kunne gætte at firmaet TVINGER dig til at have en mobiltelefon og en bærbar?

Når din virksomhed faktisk tvinger dig til at have begge dele, så mener jeg bestemt også at du kan bede om at få udlignet mm-skatten.

De fleste steder er mobil/adsl/pc valgfri. At man så hverken kan passe sit job eller gøre karriere uden er en anden snak.

Peter

  • 0
  • 0
Peter Stricker

Peter E,

Du har 100% ret til at have din mening

Mange tak. Men at bundskatten sænkes er altså ikke en mening - det er et faktum.
Og det gælder for alle uanset, hvordan man vælger at indrette sin arbejdsdag.

At mellemskatten bortfalder er ikke en mening - det er et faktum.
Og det gælder for alle uanset, hvordan man vælger at indrette sin arbejdsdag.

At topskattegrænsen hæves er ikke en mening - det er et faktum.
Og det gælder for alle uanset, hvordan man vælger at indrette sin arbejdsdag.

Der indføres en grøn check. Igen er det ikke en mening - det er et faktum.
Og det gælder for alle uanset, hvordan man vælger at indrette sin arbejdsdag.

Der indføres en ensartet multimediebeskatning. Personer skal fra 2010 medregne 3.000 kr. til indkomsten, hvis de har computer, internetadgang eller fri telefon, der er stillet til rådighed af virksomheden og kan benyttes privat. Beløbet reguleres årligt.
Hvis man aftaler med sin arbejdsgiver, at man ikke længere tager sin bærbare computer med hjem, og dermed ikke længere vil arbejde hjemme om aftenen, så skal man ikke betale multimedieskat.

Så dit snak om helhedsbetragtningen "er bare snak for snakkens skyld."

  • 0
  • 0
Vagn Hansen

Flere revisorer har påpeget, at fidusen ved at overføre indtagt fra 2009 til 2010 slet ikke kan stå mål med multimedieskatten.
Skrot dine gamle pcér og gamle fjernsyn. Frameld dig licensen, og lad nu din arbejdsgiver betale hele gildet. Licens, fjernsyn mobiltelefoner, hjemmepc, bærbar pc. mobilt internet og kabeltv med internet derhjemme. Få udstyr for 100.000 kr og månedlige udgifter på 3000 kr betalt via firmaet, og afregn en gang om året til skat med skatten af 3000 kr.
Salige herre! "er jeg kommet i Himlen eller hvad?"

  • 0
  • 0
Vagn Hansen

Flere revisorer har påpeget, at fidusen ved at overføre indtagt fra 2009 til 2010 slet ikke kan stå mål med multimedieskatten.
Skrot dine gamle pcér og gamle fjernsyn. Frameld dig licensen, og lad nu din arbejdsgiver betale hele gildet. Licens, fjernsyn mobiltelefoner, hjemmepc, bærbar pc. mobilt internet og kabeltv med internet derhjemme. Få udstyr for 100.000 kr og månedlige udgifter på 3000 kr betalt via firmaet, og afregn en gang om året til skat med skatten af 3000 kr.
Salige herre! "er jeg kommet i Himlen eller hvad?"

  • 0
  • 0
Vagn Hansen

Multimedieskatten rammer også ejere af selvstændige firmaer. Ejerne beskattes personligt, men de har den fordel, at de kan udnytte reglerne optimalt. Se: "en fed fidus ...". Men fordelene er åbenlyse for de selvstændig ejere af en virksomhed, idet de helt uden problemer kan lade firmaet betale alt multimedie, også 50" skærmen til 20.000 kr m.v.

  • 0
  • 0
Claus Gårde Henriksen

Tip til fedsylene der ikke vil betale for at have en laptop til rådighed:
Få firmaet til at lave en virtualiseret firma-PC på en stor USB nøglering. Den må du vel gerne tage med hjem og bruge på egen PC, eller hur?

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize