Sådan vil staten spare 300 millioner kroner på it-drift

Staten skal blive bedre til at styre sine kontrakter på it-drift. En ny analyse fra Digitaliseringsstyrelsen viser, at det er muligt at skære op til 20 procent - eller et trecifret millionbeløb årligt - af regningen.

1,5 milliarder kroner.

Så meget bruger staten hvert år på outsourcet it-drift. Men faktisk kan tallet bringes ned med 200-300 millioner om året, hvis staten bliver bedre til at bruge outsourcing-kronerne rigtigt.

Det viser en ny analyse fra Digitaliseringsstyrelsen.

»Analysen konkluderer, at staten som helhed skal være bedre til at styre it-driftskontrakterne, og at der skal skabes en øget gennemsigtighed i, hvad der købes og leveres fra eksterne leverandører,« skriver Digitaliseringsstyrelsen på sin hjemmeside.

Styrelsen anbefaler, at staten:

  • Optimerer kontrakter og rationaliserer serviceniveauer (SLA'er).
  • Professionaliserer leverandørstyringen og konsoliderer kontrakter med ensartede serveices på tværs af ministerier.
  • Optimerer licensomkostninger.

»På baggrund af analysens konklusioner, vil der i 2013 og fremefter blive igangsat en række initiativer, der skal forbedre statens outsourcede it-drift. Initiativerne omhandler bl.a. bedre kontrakter, en mere professionel kontrakt- og leverandørstyring, etableringen af et overblik over den samlede it-drift i staten, men også mere langsigtede it-strategiske indsatser,« skriver styrelsen.

Staten bruger i alt cirka syv milliarder kroner om året på it.

Du kan læse mere i analysen herunder:

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize