Sådan skal danske ID-beviser digitaliseres

Illustration: Rigspolitiet
Digitaliseringsstyrelsen har taget hul på digitaliseringen af danskernes ID-beviser, og kørekortet bliver det første. DigiTech har talt med vicedirektør Adam Lebech om projektet, der forventes klar inden 2021.

Danskerne skal i fremtiden kunne tilgå deres kørekort og andre ID-beviser via deres mobil ved at indtaste en kode eller med fingeraftryk på en app. Sådan lød det fra innovationsminister Sophie Løhde tilbage i september.

»I dag har de fleste en smartphone, og den er blevet en fast del af mange danskeres hverdag. Mange bruger mobilen til for eksempel at betale regninger i netbanken, se deres lønseddel i e-Boks eller overføre penge med MobilePay. Mobilen har nærmest erstattet pungen, og derfor giver det god mening at få kørekortet på mobilen, så det altid er lige ved hånden,« udtalte hun dengang i en pressemeddelelse.

Nu er Digitaliseringsstyrelsen startet på projektet med at digitalisere danskernes ID-beviser, og kørekortet bliver det første.

Udover Digitaliseringsstyrelsen er Justitsministeriet, Rigspolitiet, og Transport- Bygnings- og Boligministeriet involveret i projektet.

DigiTech har talt med Digitaliseringsstyrelsens vicedirektør, Adam Lebech, om projektet, der forventes klar inden udgangen af 2020.

»Vi er i gang med de første analyser, hvor vi både henter inspiration fra Finland og fra vores egne projekter, eksempelvis Nem-ID-nøgleappen, hvor man både har en mobil app og en infrastruktur bag. Vi har endnu ikke lavet en præcis beskrivelse af, hvad der skal i udbud og hvornår,« siger Adam Lebech til Version2's søstermedie DigiTech.

I Finland er man længere fremme i processen med et lignende projekt, hvor den finske styrelse for transport og sikkerhed, Trafi, har kørt et pilotprojekt fra december 2017.

*Vil du gerne læse den fulde version?
Så er vores nye PRO-medie DigiTech måske noget for dig.

DigiTech er målrettet professionelle, der arbejder med offentlige it- og digitaliseringsprojekter. Både på kunde- og leverandørsiden.*

Bestil et gratis prøveabonnement her og se, om DigiTech har flere artikler, du kan bruge.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Benjamin Bach

Jeg ved ikke, hvad de her digitaliserings-freaks tænker på; men det at have en ID faktor, der ikke er digital, er helt eksistentiel i et digitaliseret samfund.

Danskerne skal i fremtiden kunne tilgå deres kørekort og andre ID-beviser via deres mobil ved at indtaste en kode eller med fingeraftryk på en app. Sådan lød det fra innovationsminister Sophie Løhde tilbage i september.

Hvis dette er rationalet, så er det farligt. Hvis man kan tilgå basale ID'er via kompromiterede teknologier, så er der ingen afskærmning længere. Fingeraftrykket er digitaliseret. Kørekortet er digitaliseret.

Fingeraftryk er i øvrigt en biometrisk faktor, der gang på gang er bevist usikker.

Man kan selvfølgelig også bare holde op med at kalde kørekortet for et "ID-bevis" og bare kalde det for et "kørekort". Så giver det måske fin mening at kunne "tilgå via en app".

  • 13
  • 0
Jens Christensen

Hvis vi lægger alt på telefonen, bliver vi ekstremt sårbare overfor at få den hacket/stjålet/løbe tør for batteri/... og vi skal altid have klodsen med os. Jeg nyder at kunne tage på stranden kun med et kørekort og et dankort, der intet fylder og fint klarer et vandpjask.

Hvilke fordele prøver man at høste, der kan opveje denne kolossale ulempe?

Når nyhederne dagligt handler om nedskæringer rundt omkring, forstår jeg virkelig ikke prioriteringen af vores skattekroner.

  • 4
  • 0
Chr Hannested

Kørekort APP er blot en ekstra mulighed for os. Det fysiske kort har du fortsat. Det fysiske kørekort skal du fortsat have med dig når du krydsr landegrænsen.

I DK kan du så vælge at lade dit kørekort blive hjemme i skuffen og så have det digitalt med dig. Så nej, du skal ikke afelvere eller få annulleret dit rigtige kørkort. du skal faktisk beholde det..

  • 1
  • 1
Log ind eller Opret konto for at kommentere