Sådan skal danske ID-beviser digitaliseres
Danskerne skal i fremtiden kunne tilgå deres kørekort og andre ID-beviser via deres mobil ved at indtaste en kode eller med fingeraftryk på en app. Sådan lød det fra innovationsminister Sophie Løhde tilbage i september.
»I dag har de fleste en smartphone, og den er blevet en fast del af mange danskeres hverdag. Mange bruger mobilen til for eksempel at betale regninger i netbanken, se deres lønseddel i e-Boks eller overføre penge med MobilePay. Mobilen har nærmest erstattet pungen, og derfor giver det god mening at få kørekortet på mobilen, så det altid er lige ved hånden,« udtalte hun dengang i en pressemeddelelse.
Nu er Digitaliseringsstyrelsen startet på projektet med at digitalisere danskernes ID-beviser, og kørekortet bliver det første.
Udover Digitaliseringsstyrelsen er Justitsministeriet, Rigspolitiet, og Transport- Bygnings- og Boligministeriet involveret i projektet.
DigiTech har talt med Digitaliseringsstyrelsens vicedirektør, Adam Lebech, om projektet, der forventes klar inden udgangen af 2020.
»Vi er i gang med de første analyser, hvor vi både henter inspiration fra Finland og fra vores egne projekter, eksempelvis Nem-ID-nøgleappen, hvor man både har en mobil app og en infrastruktur bag. Vi har endnu ikke lavet en præcis beskrivelse af, hvad der skal i udbud og hvornår,« siger Adam Lebech til Version2's søstermedie DigiTech.
I Finland er man længere fremme i processen med et lignende projekt, hvor den finske styrelse for transport og sikkerhed, Trafi, har kørt et pilotprojekt fra december 2017.
*Vil du gerne læse den fulde version?
Så er vores nye PRO-medie DigiTech måske noget for dig.
DigiTech er målrettet professionelle, der arbejder med offentlige it- og digitaliseringsprojekter. Både på kunde- og leverandørsiden.*
Bestil et gratis prøveabonnement her og se, om DigiTech har flere artikler, du kan bruge.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.