Sådan sikrer Statens Arkiver sine dvd'er: Brænder en ny kopi hvert 7. år

Hvor længe kan en dvd holde? Det spørgsmål viser sig at være yderst vanskeligt at besvare, og derfor sikrer Statens Arkiver sig med løbende test af medier fra forskellige producenter.

Cd-brænderne blev almindelige i både hjemmene og på kontorerne i slutningen af 1990'erne, og der ligger formentlig adskillige terabyte af data på cd og dvd, der er brændt som backup af dokumenter og fotos. Men hvor længe kan de holde sig, før dataene bliver ulæselige?

Det spørgsmål holder Statens Arkiver løbende øje med, for siden cirka 1998 har Statens Arkiver benyttet sig af optiske lagermedier i form af først cd-rom, senere dvd og måske snart blu-ray.

Specialkonsulent René Mittå har siden begyndelsen holdt nøje øje med de optiske lagermedier i arkiverne.

»Referencedisken her fra 2007 er stort set uforandret. Det er stadig en superflot disk, men vi kan se, at antallet af fejlkorrektioner er fordoblet helt inde ved diskens centrum. Det er langt fra grænsen, og mit gæt er, at den stadig vil være fin om yderligere syv år, og den vil sikkert også kunne læses om syv år derefter. Men vi kan se begyndende nedbrydning, så den er sat på observationslisten,« siger René Mittå, da Version2 bliver vist rundt i laboratoriet, hvor Statens Arkiver tester sine lagermedier.

En dvd til brænding består af et farvestof, som reagerer ved brænderens laserlys. Farvestoffet ligger i et tyndt lag på en plastskive og er dækket med en lak. Det betyder, at der er mange variable i produktionen og brændingen af en dvd, som kan påvirke holdbarheden, og derfor vil René Mittå heller ikke sætte tal på holdbarheden.

»Vi monitorerer vores medier over tid. I hvert batch brænder vi reference-cd'er, som vi tester med cirka et års mellemrum, så vi kan måle nedbrydningen over tid,« fortæller René Mittå.

Et batch hos Statens Arkiver består af 600 dvd'er, svarende til en kasse fra producenterne. Der er dog ikke tale om blot en hvilken som helst type brændbare dvd'er eller cd'er.

Tester løbende lagermedier for fejl

Hver gang der bliver indkøbt en ny brænder, bliver den testet sammen med medier fra forskellige producenter. Og lagermedierne bliver indkøbt med flere ugers mellemrum, så man får et begrænset antal fra hvert produktionsbatch hos producenten.

Det skal mindske skaden i tilfælde af, at man modtager en kasse med lagermedier, hvor små fejl i produktionen er sluppet forbi producentens kvalitetskontrol. Eksempelvis kan der efter et produktionsstop på fabrikken kortvarigt opstå ujævnheder i påføringen af farvestoffet, refleksionslaget eller lakken.

»Vi har en stribe parametre for vores optiske lagermedier. Vi skal vide, hvor de kommer fra - ikke bare mærket, men også historien bag vores kasse, så vi ikke får en kasse, der har stået i en 40 grader varm container på en havn i fire uger,« forklarer René Mittå.

Det afslører også én af de andre parametre, som er afgørende for holdbarheden af optiske lagermedier, nemlig opbevaringen. Statens Arkiver opbevarer dvd'erne i særlige klimakontrollerede rum med konstant lav temperatur og luftfugtighed.

»De er især følsomme over for ultraviolet lys, så de skal opbevares mørkt. Man skal også undgå hurtige temperatursvingninger eller høj luftfugtighed, men et almindeligt kontormiljø er fint, bare det ikke er i vindueskarmen,« siger René Mittå.

En ting er selve lagermedierne, men brændingen betyder også noget. Hvert mærke af brændbare lagermedier har forskellige optimale hastigheder for brænding med forskellige dvd-brændere. Dem har Statens Arkiver selv testet sig frem til.

Det sker ved hjælp af softwaren Plextools og specielle drev, som kan bruges til at måle kvaliteten af en optisk disk. En dvd eller cd indeholder en stor mængde data, der fungerer som checksummer til at korrigere for data, der ikke kan læses. Der vil altid blive foretaget korrektioner, men ved over tid at måle antallet af korrektioner på et område af disken kan man se, om den er ved at blive nedbrudt.

Man kan også måle, hvor meget laseren bevæger sig fra side til side for at følge sporet, ligesom man kan måle intensiteten af det lys, der reflekteres fra disken.

Måtte brænde 1.200 dvd'er om

Det er som regel allerede under testen af en ny kasse med brændbare dvd'er, at problemer med lagermedierne bliver opdaget. Hvis en fejl opdages undervejs, kan batchet brændes om med nye lagermedier, men hvis den først opdages senere, så bliver alle diske fra samme batch brændt over på nye medier. Blot en enkelt gang har Statens Arkiver måttet brænde 1.200 dvd'er igen, da der blev opdaget et problem.

I praksis har Statens Arkiver dog ikke oplevet, at hverken dvd'er eller cd'er er blevet ødelagt på grund af mediernes holdbarhed.

»Vi har en migreringsstrategi og skifter medie. Efter syv til otte år bliver diskene kasseret. Vi forventer ikke, at de skal kunne holde i 20, 30 eller 40 år. Alle lagringsmedier bliver nedbrudt. Selv runesten,« siger René Mittå.

Flytning af arkiverede data er en velkendt storage-strategi for langtidslagring, fordi man netop kan sikre sig mod ubehagelige overraskelser fra lagermedier, man havde forventet ville have en lang holdbarhed.

3-4 kopier af alle data

Der er kemi involveret i alle typer lagring. Statens Arkiver brænder altid to kopier af data til to forskellige typer brændbare dvd'er med forskellige brændere og henholdsvis DVD+ og DVD- for at sprede risikoen.

Men selvom man forsøger at sikre sig med lagermedier fra forskellige producenter, så kan der være kemikalier, som i sidste ende stammer fra samme fejlramte produktserie hos en underleverandør. Magnetbånd regnes for at være noget af det mest holdbare, men bånd fra nogle få år i 1970'erne viste sig at begynde at klistre sammen på grund af kemien efter et stykke tid.

Hos Statens Arkiver bliver data ikke kun opbevaret i to kopier på optiske medier. De bliver også lagt på magnetbånd eller harddiske hos Statsbiblioteket i Aarhus, så alle data findes i tre til fire kopier på forskellige lagermedier.

Lige nu overvejer Statens Arkiver, hvorvidt dvd'erne skal udskiftes med blu-ray, som dog er lidt mere skrøbelige at håndtere end dvd'erne. Alternativer som et harddiskbaseret storagesystem eller bånd er også på tale, men lige nu er optiske medier stadig en billig måde for Statens Arkiver at opbevare data på.

Også selvom dataene ikke kan blive liggende på de samme medier i mere end 7-8 år, før de bliver flyttet. Netop denne skæringslinje er dog sat for at give en sikker margin, så hvis noget kom i vejen for migreringen, ville det ikke gå ud over kvaliteten af data, selvom migreringen måtte udsættes i en årrække.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (17)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Morten Borg

Jeg lagde for ganske nylig de sidste af mine musik CD'er og de sidste af mine gamle backup CD'er ind på computeren. De ældste musik CD'er var fra ca. 1995 og de ældste backup CD'er fra 2001.

Jeg vil vurdere at 5-10% ikke virkede længere. Kunne simpelthen ikke læses af computeren, forsøgte med 2 forskellige drev. Så det ér et reelt problem.

Nu ligger musik og filer trygt og godt på den interne harddisk, en backup disk - samt en disk ude af huset. Og de filer der er vigtigst, ligger også hos Google Drive.

  • 1
  • 0
Martin Eriksen

Så vidt jeg husker Statens Arkiver har to/tre forskellige uafhængige afdelinger, men de hoster også data for de andre afdelinger, hver afdeling har deres egen backupplan dvs. optiske medier, harddiske og bånd. Artiklen er også lidt inde på det i denne sætning.

Hos Statens Arkiver bliver data ikke kun opbevaret i to kopier på optiske medier. De bliver også lagt på magnetbånd eller harddiske hos Statsbiblioteket i Aarhus, så alle data findes i tre til fire kopier på forskellige lagermedier.

  • 2
  • 0
Kasper Hovgaard

... har i hvert fald følgende fordele: - Data-tabet ved defekt vil være meget begrænset - Mediet er robust ift. f.eks. fugt og vandskader - Det er billigt at erstatte

Ulemperne er naturligvis også ret indlysende, men det er, som det fremgår af artiklen, blot ét af flere opbevaringsalternativer, så det gi'r god mening.

Set i lyset af, at Blu-rays endnu ikke har vundet større indpas i arkivverdenen pga. endnu større følsomhed, tvivler jeg lidt på, at Sony's nye arkivdisk-format (100 gb?) umiddelbart vil blive en sællert - især ikke. hvis det kræver specialudstyr at brænde dem.

  • 2
  • 0
Martin Rasmussen

Lige netop - Journalisten må gerne for min interesses skyld, følge overstående artikel op, med fokusering på deres harddiskbaseret storagesystem og bånd (deres Århus afdeling). Ik mindst fokuseret på deres TCO på optiske medier, vs. hdd og bånd baseret storage, alt inklusiv self. - både medie, håndterings mekanik, controlere, menneskelige processer osv osv osv. Kunne da være relevant at vide hvorfor de har valgt som de har - ik mindst, få belyst hvor modstandsdygtig en harddisk og bånd er over for magnetisme (altså, hvor stort et felt der skal til, før at deres data korrumperes). Vil da også gerne vide hvor lang tid de forventer bånd og hdd holder deres magnetisme, såfremt de ikke bliver udsat for speciale magnetiske felter. Kort sagt, grav dybere!

  • 2
  • 0
Nils Bøjden

Gad vide hvor lang tid de forventer at lagre data. I lyset af at vi igennem de sidste 30 år har haft en del forskellige digitale platform, og en del af dem stort set ikke kan bruges mere (f.eks digitale kassette bånd), må man jo endvidere have en plan for enten kontinuerlig transformation eller en plan for langtidslagring. Sidstnævnte koster kun hyldeplads og holder potentielt i et par tusinde år. Men det kan selvfølgelig være at planeten bliver for lille.

  • 0
  • 0
Jesper Stein Sandal

Denne type storage-historier er ét af mine favoritemner, så det skal jeg nok grave videre i. Vi har før snakket med Statsbiblioteket om deres tilgang til langtidslagring:

http://www.version2.dk/artikel/det-lette-er-gemme-alle-bit-i-100-aar-det...

http://www.version2.dk/artikel/hadoop-og-hurtigere-storage-giver-forsker...

http://www.version2.dk/artikel/kommer-fremtidens-data-ogsaa-til-ligge-pa...

http://www.version2.dk/artikel/saadan-vil-statsbiblioteket-gemme-5-petab...

Mht. M-DISC, så havde Statens Arkiver kigget på teknologien, men vurderede foreløbig, at det var vigtigere at følge med udviklingen løbende (og altså skifte teknologier med jævne mellemrum), end at vælge et lagermedie, som kan holde 1.000 år. Selvom mediet kan holde, så skal der eksempelvis også være afspillere til det og software til at behandle data.

Mvh. Jesper

  • 5
  • 0
Poul Pedersen

Selvom mediet kan holde, så skal der eksempelvis også være afspillere til det og software til at behandle data.

Præcist dette er den løbende migrering netop god til at håndtere, bare spørg folk med diverse versioner af Kodak PhotoCD'er om det er fedt at have et perfekt eksemplar af et medie som (næsten) ingen software kan læse korrekt længere. Og at fremskaffe den originale windows-software er nærmest umuligt.

  • 4
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere