Sådan serverer pornosite 100 gigabyte pr. sekund med PHP og Varnish

Pornotjenester er giganter på nettet. Youporn.com står alene for omkring 2 procent af den samlede trafik på internettet og har 100 millioner sidevisninger om dagen.

Det kræver sin it-mand at levere voksenvideoer til hele verden. For ikke bare er klodens mest populære porno-websider blandt de mest besøgte - der skal også sendes flere megabyte af sted pr. besøg end hos de fleste andre websider.

Websiden Youporn.com har for eksempel så meget trafik, at der ryger 100 gigabyte hudfarvet video af sted hvert sekund i de travle timer. Det skriver Extremetech, som har set nærmere på de tekniske krav for porno-siderne.

Modsat de fleste andre pornotjenester har Youporn.com selv fortalt om trafikmængderne, da Eric Pickup fremlagde firmaets infrastruktur på en konference. Og tallene er enorme.

De mindst 100 terabyte video bliver vist frem gennem langt over 100 millioner daglige sidevisninger. Hver time bliver logfilerne på siden fyldt med mellem 8 og 15 gigabyte data om brugernes adfærd og præferencer. Til sammen sender serverne 950 terabyte ud i verden om dagen, svarende til 28 petabyte om måneden.

Oprindeligt var siden skrevet i Perl og var bygget meget komplekst op. Men det holdt ikke i længden, så i 2011 blev koden skrevet helt om fra bunden i PHP. Samtidigt blev MySQL byttet ud med Redis. Serveren bliver kørt med Nginx, og presset fra de pornohungrende brugere bliver lettet ved hjælp af HAProxy som load balancer og Poul Henning Kamps Varnish som cache.

Sammenlignet med kendte ikke-porno-websider er det kun sider som Facebook, Google og Youtube, som ligger over Youporns trafikmængder, mens de i USA meget populære videotjenester Hulu og Netflix for eksempel ligger under.

Faktisk står Youporn for hele to procent af den samlede trafik på nettet, har Extremetech beregnet, og tjenesten er kun en blandt mange pornogiganter med lignende antal besøg. Sammenlagt bliver nok 30 procent af al trafik på nettet brugt til porno, lyder vurderingen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (9)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Baldur Norddahl

Det er ikke det samme som at 2% (eller 30%) af tid eller sidevisninger er porno. Kun på trafikmængde fordi der er tale om videotjenester.

Hvis og når online-TV begynder at tage fat så vil pornoens andel af trafikken igen falde. Vi har allerede sådan noget som YouTube med mere trafik.

  • 0
  • 0
Adam Tulinius

Skal vi gætte på at højst 1% af den samlede trafik rent faktisk går gennem varnish/nginx/php/mv., og at resten serves fra et CDN?

Diskussionen på http://news.ycombinator.com/item?id=3798763 om samme artikkel er langt mere interessant end opsummeringen her, ikke mindst fordi flere at kommentarerne kommer fra folk der rent faktisk arbejder i branchen. ;)

Edit: Nåh ja, det er jo altså også værd at nævne af de fleste porno-sider er meget simple at skalere, så bortset fra trafikmængden (der altså går gennem et CDN) er porno-sider altså ikke så spændende -- teknisk set. :)

  • 4
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere