Sådan ser verden ud i 2025

Forskeren og entreprenøren Peter Diamandis ved, hvordan han tror, verden ser ud om et årti - hvad tror du?

Peter Diamandis står i spidsen for X PRIZE Foundation, som uddeler priser, der skal inspirere til og medfinansiere gennembrud i opfindelser til gavn for menneskeheden. Han har nu i et blogindlæg på sitet singularityhub.com lavet en liste over otte forudsigelser, han mener, vil gå i opfyldelse i året 2025.

Den første forudsigelse er, at man vil kunne købe en menneskehjerne for 1.000 dollars – forstået på den måde, at man til den pris vil kunne købe en computer, der er i stand til at lave 10^16 beregninger i sekundet – altså med samme hastighed som vores hjerner.

Den anden forudsigelse går på, at verden vil have en ’billion-sensor-økonomi’. Internet of Everything (IoE) er et begreb, der beskriver 100 milliarder forbundne netværk, hver med adskillige sensorer, der indsamler data. Dette vil føre til en billion-sensor-økonomi, der vil drive en datarevolution, vi slet ikke kan forestille os.

Den tredje forudsigelse er, at vi er på vej mod en verden med ’perfekt viden’. Med en billion sensorer, der indsamler data alle vegne (via biler, satellitsystemer, wearables, droner etc.) vil du kunne få alt at vide – når du vil, og hvor du vil.

Den fjerde forudsigelse er, at vi i 2025 vil være otte milliarder hyperforbundne individer på Jorden. Adskillige projekter har som deres mål at få alle mennesker overalt i verden online – og glem alt om gamle, langsomme modemmer; selv dem, der først kommer på internettet nu, får øjeblikkeligt 1 Mbps-forbindelse og dermed adgang til alt, internettet kan byde på.

Den femte forudsigelse er, at vi kan forvente seriøs disruption af sundhedssystemerne, i og med at tusindvis af startups vil begynde at tilbyde bedre og mere effektiv sundhedspleje. Wearables og AI vil gøre os selv klogest på vores egen sundhed, og gensekventering og machine learning vil gøre os i stand til at forstå, hvad der forårsager kræft, hjertesygdomme m.m., samt hvad vi kan gøre ved det. Robotter vil hurtigt og billigt kunne operere, og donorhjerter m.m. vil være noget man kan dyrke, frem for at en donor skal dø, for at vi kan få nye organer.

Den sjette forudsigelse er, at milliarder af dollars vil blive investeret i teknik, der vil revolutionere skærme og brugerinterfaces. De skærme, vi kender på telefoner, computere og tv’er, vil forsvinde og blive erstattet af briller – og vel at mærke ikke de klodsede af Google-typen, men nogle der er stilfulde og designerlækre.

Den syvende forudsigelse er, at der kommer et kæmpehop inden for AI. Hvis du synes, Siri er smart, kan du godt glæde dig, for hun kommer til at virke som et opkaldsmodem i forhold til næste generations hjælpesystemer. Tænk Jarvis fra Iron Man.

Den ottende og sidste forudsigelse er, at blockchain, systemet, der gør overførelsen af værdier som bitcoins mulig, vil eksplodere i brug – en investor i systemet mener endda, at systemet bliver lige så vigtigt som internettet selv.

Hvad tror du bliver kæmpestort – eller måske snarere helt almindeligt – i 2025?

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (7)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Morten Sørensen
  • Man ikke længere kan købe en ny bil, der ikke er hybrid.
  • Med MobilePay og lign. stormende frem, så kunne nogle butikskæder helt stoppe med at modtage kontanter, og kun modtage kort/mobil. Her sker der nok også et skred, og der vil være MobilePay-ish funktioner i de wearables som artiklen nævner.
  • Med nutidens fokus på kryptering, så håber jeg at mange devices bliver solgt med Tor (eller hvad fremtidens Tor hedder) indbygget. En Tor Phone ville ikke være skidt.

Og en joker: Adobe udgiver endelig Creative Cloud serien til Linux.

  • 0
  • 0
#2 Bent Jensen

10 år er meget langt tid i data verden. Computer vil være 7 GANGE hurtigere, biligere eller mindre. Så det som du skal bruger 128 Grafikkort til at beregne idag, så kan du nøjes med et.

Alt sammen er måske ikke lige om 10 år, må så efter yderligere 10, hvor et grafikort kan erstatte 16.000 af dem vi har i dag. Det betyder også at windows 10 sikkert ikke hacker i grafiken, på en 16K skærm.

  • Det betyder også at der er datakraft til helt selvkørende biler, i den dyre ende. og selvkørende lastbiler på mortor og hovede veje. Hvis jeg ikke er for pesimistisk og der bare er rykket.

  • Banker har helt mistet deres betydning, som penge formidler, den foretning som de har i dag, er på højeste 10-20 %

  • Magthaver har indført terror love, så de kan side bag høje mure og føle sig sikker. Beskyttet af automatisk skydemaskiner (robotter)

  • Som prøver at holde alle de automatiske dronner væk, der forsøger at dræbe dem.

  • Som Cloud fundtes af dem, som de har pisset af.

  • Overvågningen bliver så masiv alt ingen har et privat liv, automatisk dronner med kamera kan overvåge og følge alle.

  • Vi skal have fundet en måde at sætte alle de mennesker som er blevet arbejdsløs på grund af den teknologiske udvikling, som da mange arbejder blev arbejdsløse efter den industrielle evolution. Hvad vi skal sætte Advokterne, Jurister, Djøfer, PR , Læger, Ingeniør, Piloter, Kaptajn..... til vides ikke, men et eller andet skal de jo leve af. Heldigvis vil denne udfasning ikke komme på en gang, men nok først være startet.

  • Produktion vil flytte hjem, af samme grund som overstående, robot fabriker placere hvor der er billig energi, nær marker, og eller råstoffer.

  • Alt olien, gas og kul vil ikke være brændt af, men vi forsøger stadig.

  • Alt kan 3D printet. Og bliver det også af roboter, og meget bliver bare bestilt, printet samlet og leveret.

  • Efter følgeren til Duke Nukem vil være lige på trapperne.

  • 0
  • 0
#6 Anne-Marie Krogsbøll

Mit bud er, at såfremt ovenstående forudsigelser blot i nogen grad holder stik, så vil verdensordenen bryde sammen.

"X PRIZE Foundation" - hvem står bag denne? WIKI siger: "XPRIZE is a non-profit organization that designs and manages public competitions intended to encourage technological development that could benefit mankind." Jeg har ikke lige kunnet finde frem til, hvem der finansierer denne organisation ( ser frem til, at andre måske kan oplyse dette), men jeg ville blive forbavset, hvis der ikke skulle gemme sig nogle rigtigt store pengeinteresser bag - f.eks. medicinalindustrien.

Hvor er analyserne af, hvad den skitserede udvikling vil betyde for mulighederne for at få demokratier og samfundssystemer til at fungere? Hvad det vil betyde for fordelingen af ressourcerne i verden? Er der tale om en automatisk positiv udvikling, når man forudsiger denne fantastiske udviklingen indenfor f.eks. sundhedsvæsner og sundhedsvidenskab? Hvad er "perfekt viden" i den sammenhæng? Perfekt for hvem? Medicinalindustrien eller borgeren? Er der mon virkelig tale om "Værdifri" og objektiv viden? Hvad kommer det til at betyde for muligheden for privatliv? Og for muligheden for at være "systemkritiker"?

Hvad kommer det til at kræve af naturressourcer? Hvorfor er der ingen omtale af klimaproblematikken, som jo desværre ser ud til at komme til at sætte dagsordenen i verden langt tidligere ned forventet?

Hvem kommer til at styre hele denne fantastiske teknologiske udvikling? Verdens befolkninger, inkl. den fattigste halvdel, som lige nu kun råder over de samme ressourcer som de rigeste 62 personer i verden? Eller bliver det mon de rigeste, der sidder på teknologien og de enorme økonomiske ressourcer, som de allerede nu har unddraget fællesskabernes kontrol, som bl.a. vist i Panama-sagen?

Kort sagt: Er denne fantastiske teknologiske udvikling herredømmefri, reelt under demokratisk kontrol, og reelt til gavn for hele "menneskeheden", sådan som man kunne få indtryk af ud fra de 8 jubeloptimistiske forudsigelser? Eller er der tale om et partsindlæg fra grupper med store økonomiske interesser i denne udvikling, således at den reelt kun kommer til at gavne en lille, privilegeret gruppe?

  • 2
  • 0
#7 Bent Jensen

Tænkte det samme, men spørgsmålet til debaten var hvordan vi mente det så ud i 2025. Kampen om resurser stopper jo ikke af den teknologiske udvikling, den gør det bare nemmere at dræbe uden selv at være personlig involveret.

Men den teknoloigi som USA nu bruger i deres dronner, vil jo været kommet til allemands eje om 10-20 år. De store selvskaber har helt sikkert en flåde, til sikkerhed og overvågning. Vi andre kan bygge en lille en på vores 3D printer, der skal så bare bruges lidt elektronik, og måske nogen special dele der kan holde til tempereture i den lille Jetmotor.

Men kan da så heldigvis sige at den informations teknoligi som er en del af den nye teknoligi, også kommer fatige til gode. Slev om magthaver gør alt for alt lukke det til, da de er så meget mere bange for en OPLYST folkemasse end en pøppel. Så den bruger samme teknologi til overvågning af alle, også her hjemme under påskud af terrror, børneporno, pirateri... Eller bare for at børn kan surfe sikker. Fri information er magthaver støste fjende, det ses også her hjemme hvor en minister ikke tør vise sin kalender eller de papier han får at se. Så kan man jo blive holdt op på at man var informeret eller skulle have handlet. Eller måske er det meget være, som panama papirene viser, de har alle sammen gemt noget af deres"godgørelser" væk. Her hjemme må de enten selv have fingerne i fadet, eller de mennesker som har betalt deres valgkamp har.

For hvorfor har myndigheder ikke forlængst bedet om en kunde liste over de Dansker som Nordea har hjulpen i Panama. samt hvem som smuttet som kunde i 2009 da deres oplysningspligt blev ændret. Selv om man ikke kan finde pengene, så burde man bare bonge Nordea, de var hurtige nok til at hjælpe sig selv i Bankpakken.

http://politiken.dk/indland/politik/ECE1824149/oekonomiprofessor-om-lene...

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere