Her er genfødt browser-menukort i Windows 8

Illustration:
Valget af browser er tilbage i Windows 8, og Microsoft stiller 12 forskellige browsere til rådighed, som brugerne kan vælge mellem.

Efter at være forsvundet i halvandet år i Windows 7 er det tvungne valg af standardbrowser tilbage, og nu er det også blevet rullet ud til Windows 8.

Det specielle 'menukort', hvor brugeren skal vælge, hvilken standardbrowser han ønsker at benytte, kom som resultat af en frivillig aftale mellem Microsoft og EU-Kommissionen i forbindelse med lanceringen af Windows 7 i 2009.

Menukortet bliver kun præsenteret til Windows-brugere i EU, og i Windows 8 kan man ligesom i Windows 7 vælge mellem 12 forskellige browsere.

Læs også: Microsoft risikerer ny dummebøde for browser-kiks

Oversigten over browsere indeholder på den første synlige side de fire mest populære browsere: Chrome, Firefox, Internet Explorer og Opera. Den største ændring i forhold til, hvordan menukortet så ud til Windows 7, er fraværet af Apples Safari-browser.

Ud over de fire velkendte browsere, kan man også vælge mellem otte andre browsere: Avant, Comodo, FlashPeak, K-Meleon, Lunascape, Maxthon, Rockmelt og SRWare Iron.

Læs også: De 7 små browser-dværge: En enkelt guldklump blandt kloner

Samtidig med, at Microsoft har udrullet menukortet til europæiske brugere af den færdige RTM-udgave af Windows 8, så har Microsoft også fjernet den genvej til Internet Explorer, som var fastgjort til proceslinjen i Windows.

Dermed bliver den normale desktop-udgave af Internet Explorer skjult, men genvejen til Modern UI-versionen (Metro) af browseren findes stadig på den nye Start-skærm.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (11)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Johan Holst Nielsen

Jeg synes faktisk også de andre ser maskineoversatte ud - f.eks. under IE: "Hurtig, ren og pålidelig" - Ren? Det er et ret sjovt ord i den sammenhæng. Og "Opera er hurtig, glidende og let at bruge". Jeg har aldrig før hørt en browser omtalt som værende glidende. Og generelt virker det hele lidt bøvet... Under Chrome står der "En ny, hurtig browser. Udviklet til alle." De sætninger kunne være konstrueret en del bedre. Den bedste oversættelse synes jeg faktisk er Firefox, som ikke falder helt igennem :)

  • 0
  • 0
Mads Randstoft

Jesper: Der er endnu ingen der har taget Apple så seriøst at de mente det var en trussel for andre leverandører at man kun kan bruge Apples egen software på Apples systemer, ligesom deres samarbejde med datamining for FBI på deres cloud og overvågningstjenester nok hjælper dem en del i forhold til manglende sagsanlæg på hjemmemarkedet.

  • 0
  • 0
Jens Schumacher

hurtig uvidenskabelig statestik fra mit eget site siger 41% chrome 25% ff og 20% ie ingen for den seneste måned. Så jeg kan heller ikke helt følge at IE skulle være den mest populære.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere