Sådan ser 2013 ud for Apple, Google, Facebook og Amazon

2013 åbner op for nye slagmarker for verdens største teknologi-giganter med Apple, Google, Facebook og Amazon i spidsen. Læs her hvilke, du skal holde øje med.

Søgemaskiner, voice control, reklamer, smartphones og tablets. Krigen mellem verdens største teknologi-kæmper Apple, Google, Facebook og Amazon vil langt fra undergå en fredsaftale i det kommende år, 2013.

I stedet vil 2013 blive året, der bygger videre på Apples kamp mod især Googles mobile styresystem Android og Amazons oprustning på tablet-markedet, skriver The Wall Street Journal.

2012 blev nemlig året, hvor Google for alvor fik stjålet store markedsandele fra Apples iPhone, der siden 2007, har været med til at gøre Apple til verdens mest værdifulde selskab opgjort i aktieværdi.

Men Googles samarbejde med primært Samsung om smartphonen Samsung Galaxy S3 har udløst regulere tæsk til Apples iPhone, der især i Kina har lidt nogle tunge tab i markedsandele. Også Googles opkøb af Motorola må siges at være en klar oprustning.

Men udover den åbne slagmark for smartphones, hvad skal du ellers holde øje med i 2013, når lyset falder på de fire store kæmper? Her er nogle bud fra The Wall Street Journal.

Søgefunktion og Facebook-mobil

Selvom Google for de fleste står som den ubetingede konge af søgning på nettet, så har Apple med sin stemmestyrede funktion kaldet Siri forsøgt at trække brugerne væk fra Google.

Ifølge The Wall Street Journal vil 2013 betyde yderligere oprustning på det felt for Apples vedkommende. Måske kan vi i Danmark endda være heldige at få en dansktalende Siri til iPhone, iPad og iPod Touch.

Læs også: Nu kommer Siri på dansk: Apple søger dataloger, der kan flydende dansk

Trods en temmelig hård start, der bød på grove fejl, vil Apple fortsat udbygge sin egen kortfunktion, Apple Maps. Med introduktionen af firmaets nyeste mobile styresystem, iOS 6, fjernede Apple nemlig både Google Maps og Youtube, som standard apps i firmaet kamp mod Google.

Facebook, her, der og alle vegne. Men hvad med Facebook som smartphone-leverandør?

Selvom grundlæggeren af Facebook, Mark Zuckerberg, kategorisk har afvist rygterne om en fuldblods Facebook-smartphone, så fortæller interne kilde i Facebook til The Wall Street Journal, at firmaet i løbet af 2012 har været i tæt kontakt med taiwanesiske HTC om en regulær Facebook-mobil.

Også Google forventes at sende endnu flere smartphones lig Nexus 4 på markedet med sit Android-system, der har givet Apples iOS kamp til stregen og sikret flere vigtige sejre for Google.

I løbet af 2012 har der også været adskillige rygter i omløb om, at Amazon også vil træde ind på smartphone-markedet, men indtil videre har det altså kun været rygter.

Googles Nexus 4 smartphone. Illustration: Google

Tablet-krigen breder sig

Selvom Apples iPad-tablet stadig sælger godt på verdensplan, har Amazon med sin nye Kindle Fire-serie banket gang i konkurrencen på især det amerikansk marked, skriver The Wall Street Journal.

Selve tablet-serien generer ikke det store overskud for Amazon, men trafikken til Amazons storage- og salgshjemmeside trækker.

Også Google forventes at intensivere sin udbredelse af Android til flere tablets, som firmaet gjorde med Google Nexus 7, der er blevet en storsælgende tablet i USA såvel som i resten af verden.

Nexus 7 beviste også, at der var et marked for mindre 7-tommer tablets, frem for den større 9,7-tommer iPad, der siden 2010 har siddet solidt på tablet-tronen. En plads der ser ud til at vakle en hel del.

Læs også: Apple har nu kun halvdelen af tabletmarkedet

Derfor sendte Apple i oktober også en iPad mini på markedet med en 7,9-tommer skærm, der foreløbigt har solgt godt, skriver The Wall Street Journal.

Reklamer og sociale kampe

Maj måned 2012 blev en historisk måned for Facebook, der gik på den amerikansk fondsbørs med det formål, at aktiesalg skulle indbringe firmaet svimlende 90 til 100 milliarder danske kroner.

Børsnotering viste sig dog at blive noget af rutsjetur for det sociale medie, der frem til noteringen har kæmpet mere at gøre Facebook til forretning med reelt overskud.

Men 2013 vil byde på flere målrettede reklamer på Facebook, og også gavetjenester til eksempelvis en kop kaffe på en Starbucks-café vil udbrede sig på Facebook, skriver The Wall Street Journal.

Google oprustede og udbyggede også sin version af et socialt medie, Google+, der er en slags hybrid mellem Facebook og Twitter.

Indtil videre har tjenesten ikke for alvor rystet de etablerede sider, men måske 2013 vil pille lidt ved det.

De voksende slagmarker betyder med stor sandsynlighed også, at den sidste patentsag ikke har gået sin gang - især et hav patentsager mellem Apple og Samsung prægede 2012.

Microsoft, der tidligere 'kun' var software-producent, brugte 2012 på at lancere sin nye Surface-tablet, der med Windows RT (Surface-udgaven af Windows 8).

Læs også: Forvirret? Her er 8 forskelle på Windows 8 og Windows RT

En tablet, som skal forsøge at overbevise især enterprise-forbrugerne om, at Apples iPad langt fra er anvendelig til at løse opgaver for virksomheder. Om dette kommer til at holde stik, også ud fra salgsstatistikkerne, er vi meget klogere på næsten år.

Læs også: Samsung vs. Apple: Kampen der kan ændre din smartphone

Har The Wall Street Journal eller Version2 glemt et vigtigt område? Deltag gerne i debatten om, hvad vi kan forvente os af de store kæmper i 2013.

OPDATERET 15:36: Det har fejlagtigt fremgået, at udsagnet: »Indtil videre har tjenesten ikke for alvor rystet de etablerede sider, men måske 2013 vil pille lidt ved det, skriver The Wall Street Journal« kunne tilskrives The Wall Street Journal. Fejlen er nu rettet.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Johan S. Larsen

En af de ting jeg kunne komme på I har glemt skulle være at der måske snart starter endnu en kamp mellem Apple og Google, nemlig på TV fronten.
Der har jo i år efterhånden gået rygter om et TV fra Apple og det kunne godt se ud som om at det kom i 2013.
Derudover har Google TV været noget de har snakket om i nogen år men som floppede da det kom (for det kom da på nogle tv gjorde det ikke?) men LG har blandt andet annoncerede at de ved CES vil vise Google TV i flere størrelser, som dog muligvis ikke bliver tilgængelige i DK.
Det kunne godt ligne endnu en Android vs. iOS kamp der, bare på TV

  • 2
  • 0
Jakob Damkjær

De småproblemer som Samsung og google (via motorola) er løbet ind i med EU og USAs konkurancemyndoghedder...

"Samsung Galaxy S3 har udløst regulere tæsk til Apples iPhone, der især i Kina har lidt nogle tunge tab i markedsandele."

Evt. Være lidt mere balanceret og inkluderet hvem det er der tjener penge på at sælge deres smartphones og tablets...

Sammenligner man fx. Microsofts profit maskine med de nuværende så havde ms både den største markedsandel (selv om det til dels var grundet i deres monopolistiske kneb) OG de tjente alle pengene...

Og hvilke sejre er det Googles nexus 4 har vundet ? Plz do illuminate the matter with a few details...

Og ja motorola blev solgt dyrt... Og det virker som en kanon handel for Google... For de har produceret success på succes lige siden.

Og hvis kindle og nexus 7 var så bragende successer hvorfor er det at hverken amazon eller Google vil sige hvor mange, med en heltals værdi, de faktisk har solgt ?

Men lad os se når regnskaberne kommer om Google og amazon har fået mod nok til at sige et tal... Og om det er noget der resultere i profit eller tab... For de er trods alt firmaer der skal tjene penge på et eller andet tidspunkt på det de laver...

Og godt nytår til alle ;)

  • 0
  • 6
Mads Bendixen

Og hvis kindle og nexus 7 var så bragende successer hvorfor er det at hverken amazon eller Google vil sige hvor mange, med en heltals værdi, de faktisk har solgt ?


Asus har svaret for Google, dog er det tilbage i oktober:

“At the beginning, it was, for instance, 500K units a month, then maybe 600, 700K. This latest month, it was close to 1 million,” Asustek Chief Financial Officer David Chang told The Wall Street Journal.

http://blogs.wsj.com/digits/2012/10/30/asustek-nexus-7-sales-approaching...

  • 1
  • 0
Heine Andersen

Google oprustede og udbyggede også sin version af et socialt medie, Google+, der er en slags hybrid mellem Facebook og Twitter.

Indtil videre har tjenesten ikke for alvor rystet de etablerede sider, men måske 2013 vil pille lidt ved det, skriver The Wall Street Journal.

Jeg synes ikke at kunne finde den del i den originale artikel ?

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere